• Op mod 200 redningsfolk på øvelse i Hvide Sande

    20. maj 2016
    Den 18. og 19. maj 2016 deltog op mod 200 redningsfolk i en stor havmiljøøvelse i Hvide Sande. Formålet med øvelsen var at træne samarbejdet mellem statslige, regionale og lokale beredskabsmyndigheder.

    Der var blå blink og masser af redningsfolk, da en lang række beredskabsmyndigheder afviklede en stor havmiljøøvelse i Hvide Sande.

    Op mod 200 medarbejdere fra Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Hær- og Marinehjemmeværnet og Marinestaben ved Værnsfælles Forsvarskommando, Ringkøbing-Skjern Kommune, Præhospitalet Region Midtjylland, Brand og Redning MidtVest, Hvide Sande Havn og Midt- og Vestjyllands Politi deltog i øvelsen.

    Scenariet for øvelsen var, at to skibe kolliderede ud for Hvide Sandes kyst. Som følge af sammenstødet brød det ene skib i brand, mens det andet begyndte at lække olie. Flere besætningsmedlemmer blev hårdt sårede.

    Det primære formål med øvelsen var at træne samarbejdet mellem det statslige og kommunale beredskab ved en større ulykke i relation til forureningsbekæmpelse på havet og på kysten.

    Øvelsen begyndte onsdag morgen og sluttede torsdag eftermiddag. Danske Beredskabers journalist deltog på øvelsens første dag og har taget en række billeder samt klippet en video sammen fra onsdagens øvelse – set fra landsiden: