• Dansk Folkeparti vil kigge på ny dimensionering af beredskabet

    15. januar 2016
    Forhandlingerne om et nyt beredskabsforlig er i gang på Christiansborg. Derfor har Danske Beredskaber talt med forsvars- og beredskabsordførerne for partierne i forligskredsen og stillet dem fem spørgsmål om, hvordan fremtidens beredskab i Danmark skal se ud.

    I dag er det Dansk Folkepartis beredskabsordfører, Jeppe Jakobsen, der svarer på spørgsmål.

    Med tanke på det kommunale beredskab, hvad er så vigtigt for jer at få med i det kommende beredskabsforlig?

    Det er vigtigt for os, at det statslige beredskab kan understøtte det kommunale beredskab, der hvor det kan blive svært at være kommunalt beredskab. Det er jo især i forhold til de længerevarende indsatser, hvor der kan være brug for støtte fra det statslige beredskab. Derudover er det også vigtigt at se på den geografiske fordeling af specialressourcer, som man kan tilgå som kommunalt beredskab, og sikre, at fordelingen er rimelig.

    Der er lagt op til, at der skal spares i alt 175 millioner kroner på det kommunale beredskab. Hvad er jeres holdning til den besparelse?

    Det er en aftale, som KL har lavet med regeringen omkring denne besparelse, og derfor må det være en opgave for KL at lave om på det, hvis de mener, at de har lavet en dum prioritering. I Dansk Folkeparti synes vi ikke, det er en opgave for folketinget.

    Men nu har man jo så valgt at sige, at de 125 millioner kroner, som i første omgang skulle spares på det statslige beredskab, ikke skal spares alligevel. Kan aftalen om at spare 175 millioner kroner i kommunalt regi, som var en del af samme aftale som besparelserne på det statslige beredskab, så fortsat være i spil?

    Ja, for vi mener ikke, at de to ting er afhængige af hinanden. Vi syntes, det var fornuftigt med den statslige besparelse, fordi KL havde sagt, at de kunne overtage en del af opgaverne, og det var det, der var grundlaget for, at man kunne lave besparelserne på det statslige beredskab. Nu har KL været ude at sige, at det kan man så ikke alligevel, og så kan vi naturligt nok ikke længere spare på det statslige beredskab uden at risikere, at vi mister ressourcer.

    Den seneste dimensionering, der er lavet af beredskabet, er fra 2008, og risikobilledet har ændret sig markant siden. Hvordan ser I på muligheden for at lave en ny dimensionering?

    Det synes jeg er rigtig vigtigt at få med, især i forhold til den udvikling, vi har set i vejret, og i forhold til terrortrusler, som også er i udvikling. Og i forhold til den migrantkrise, vi har set, har beredskabet jo også været en aktiv spiller, så vi har helt klart brug for at revurdere beredskabet og finde ud af, hvad vi har brug for.

    Foruden det, du allerede har nævnt, er der så andet, I vil have fokus på i forbindelse med en eventuel ny dimensionering af beredskabet?

    Ja, vi vil gerne sikre, at vi har et bredt tilstedeværende beredskab. Derfor er det klart, at det ikke er nok at have et beredskabscenter med et hegn rundt om – man skal også have nogle mennesker, der arbejder der, for ellers fungerer det ikke. Vi må se på, hvad ministeren har lagt op til og har af tanker, men som sagt er den linje, han har lagt om, at vi skal bevare beredskabscentrene, det er vi sådan set enige i, men det skal også give mening – der skal være penge til at have de folk ansat, der er behov for, så det ikke bliver en falsk tryghed for borgerne.