Danske Beredskaber skal deltage i arbejdet med national forebyggelsesstrategi

”Der er et gammelt ordsprog, der siger, at det er bedre at forebygge end at helbrede, og det gælder naturligvis også inden for brand.”

Sådan lyder det fra bestyrelsesmedlem i Danske Beredskaber, Flemming Nygaard-Jørgensen, der er den ene af de to repræsentanter for foreningen, som skal deltage i arbejdet med en ny national forebyggelsesstrategi.

Hvert år omkommer 80 mennesker i brand, og 1500 personer ender på hospitalet med røgforgiftninger eller forbrændinger forårsaget af brand. Det er alt for mange. I december 2015 udkom derfor forebyggelsesstrategien ’Brandsikkert Danmark’, som Danske Beredskaber var medforfatter til. Siden har Beredskabsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som i løbet af første og andet kvartal af 2016 skal blive enige om, hvad den nationale brandforebyggelsesstrategi skal indeholde.

For Flemming Nygaard-Jørgensen, der til daglig er beredskabsdirektør i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, har en national forebyggelsesstrategi været et stort ønske og reelt behov i lang tid.

”Jeg har en klar forventning om, at når først vi har en strategi, så vil den blive inddraget i vores arbejde, når vi skal dimensionere vores beredskab og planlægge vores arbejde ude i de lokale enheder. Vi skal have fundet ud af, hvad der virker, for det er helt sikkert der, vi har et vakuum i dag: Vi har mange ideer, men vi ved rent faktisk ikke, hvad der virker. Vi har simpelthen ikke valid viden på området, og det håber jeg, at strategien kan være med til at gøre noget ved. Det kan være, det viser sig, at noget af det, vi gør i dag, ikke har den store effekt, og så er det klart, at så skal vi ikke bruge kræfter på det, men i stedet på noget af det, der virker,” siger han.

Vores nabolande er foran

Gennem mange år har landene omkring os haft stor succes med at sætte konkrete mål og følge en overordnet brandforebyggelsesstrategi. Som det også fremgår af rapporten ’Brandsikkert Danmark’, har man i Storbritannien reduceret antallet af omkomne i brand med 72 procent i løbet af de seneste 30 års målrettede indsats.

”Vores nabolande har generelt haft større fokus på brandforebyggelse og gjort en målrettet indsats. Det er tankevækkende, at man ved at gøre en målrettet indsats kan opnå så store resultater, og jeg synes, det er vigtigt, at vi lærer noget af vores nabolande og finder ud af, hvad det er de gør, og hvad det er, der virker for dem, så vi kan gøre det samme i en dansk kontekst,” siger Flemming Nygaard-Jørgensen.

Men måske behøver vi ikke kigge uden for landets grænser for at finde eksempler på, at forebyggelsesstrategier virker, understreger Flemming Nygaard-Jørgensen. På trafikområdet i Danmark er der eksempelvis sket store fremskridt, efter man lavede en forebyggelsesstrategi på området. I løbet af de seneste 40 år er antallet af trafikdrab faldet med 85 procent fra 1213 dræbte om året til 183 til trods for stærkt forøget trafik. Færdselskommisionens mål for 2020 er at reducere tallet til 120 omkomne.

”Som tallene viser, er det lykkedes inden for trafikområdet, hvor man har lagt en strategi og på den baggrund nedbragt antallet af døde i trafikken, og jeg tænker, at det ville være oplagt at gøre det samme på brandområdet. Hvis vi gjorde samme dedikerede indsats, så kunne det rent faktisk reducere antallet af branddøde og antallet af folk, der kommer til skade i forbindelse med brand, ligesom det bestemt vil være en samfundsøkonomisk gevinst at få nedbragt antallet af store brande,” siger Flemming Nygaard-Jørgensen.

Vigtigt at være konkret

I rapporten ’Brandsikkert Danmark’, som blandt andre Danske Beredskaber står bag, er der listet otte punkter med konkrete målsætninger for brandforebyggelsen herhjemme. Flemming Nygaard-Jørgensen håber, at den nationale forebyggelsesstrategi ender ud i at blive mindst lige så konkret, så den kan være et vigtigt redskab både i teori og praksis.

”Det er klart, at jo mere konkret det er, jo nemmere bliver det også at få sat nogle initiativer i gang. Hvis det bliver alt for luftigt og alt for mange hurra-ord, så bliver det sværere, og vi risikerer, at det bare bliver en festtale, og det mener jeg ikke er det, vi har brug for. Vi har brug for en strategi, som giver grundlaget for et konkret arbejde ude lokalt hos borgerne,” siger han og fortsætter:

”Jeg ser et forløb, hvor man begynder med at finde ud af, hvor man vil hen, og hvad målet er. Ud fra det må man så finde ud af, hvad det kræver af eventuelle lovændringer og andre initiativer for at nå i hus.”

Fredag den 15. januar mødes arbejdsgruppen bag forebyggelsesstrategien for første gang.