Det svage punkt: En stærk svejsning kan være katastrofal

Af Erik Weinreich

Standarder for store ståltanke til lagring benzin, diesel og andre olieprodukter indeholder krav om, at samlingen mellem tag og tankens side skal være tankens svageste. I tilfælde af overtryk i tanken, vil den derved åbne foroven – og ikke forneden, så tankens indhold strømmer ud.

Men ikke alle tanke har svagt tag!

I en artikel i Dansk Kemi beskriver Frank Hedlund og Bent Linde, der er henholdsvis risikoekspert og tankekspert i COWI, hvad der kan ske, hvis svejsningerne ved taget er for gode.

Flere eksempler

I et eksempel slog lynet ned i en metanoltank med en diameter på 15 meter og antændte indholdet. Det gav et overtryk, og da tagsvejsningen ikke var svag nok, skød hele tanken op i luften og efterlod indhold og bundplade bag sig.

Ved større brande på tankterminaler i både Frankrig og Australien er tanke på samme måde skudt til vejrs og er landet ude i havnen.

Brændt ihjel i flydende asfalt

Desværre findes intet samlet overblik over denne type hændelser, og eneste foto af en tank, der bliver skudt til vejrs, stammer fra en dramatisk brand i 1949 på en asfaltfabrik på den amerikanske østkyst. I artiklen skriver forfatterne:

– Man tror ikke sine egne øjne.

Det oplyses, at en brand var opstået efter en eksplosion i en beholder. Da brandvæsenet ankom, var en større del af anlægget allerede i flammer. Pludselig hørtes en meget høj fløjten, og før folkene kunne nå at flygte, skød tanken op i luften med stor kraft.

Eksplosionen kastede to frivillige brandfolk ned i et bassin med flydende asfalt, hvor de brændte ihjel. En ansat blev også dræbt ved eksplosionen og andre brandfolk blev slemt forbrændt.

Intet krav om ”svagheds-kontrol”

En tank består af et fundament, en bundplade, en side (svøb) og et tag. For tanke med fast tag er der anvisninger på, hvordan svejsningerne skal udføres, så tankene i tilfælde af indre overtryk åbner i toppen.

Der findes vejledninger til at eftervise, at tagets konstruktion er korrekt udført, blot er der ingen krav om, at denne kontrol udføres.

Amerikanske, europæiske og danske normer for den slags tanke er forholdsvis ens, og de afspejler, hvad de store aktører på området til enhver tid kan blive enige om. Oversat til almindeligt dansk er der altså tale om minimumskrav og ikke nødvendigvis best practice.

Hele artiklen kan læses i Dansk Kemi nr. 1/2 2016:

http://ipaper.ipapercms.dk/TechMedia/DanskKemi/2016/?Page=20