• Formand: Et sikkert Danmark kræver, at alle beredskaber har gode forudsætninger – også brandvæsnet

    22. februar 2017
    Der er behov for, at både politi, det præhospitale beredskab og redningsberedskabet er rustet til at kunne håndtere katastrofer som et terrorangreb. Det mener formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, der efterlyser, at også brandvæsnet får tilført flere ressourcer.

    I februar 2015 blev København ramt af skudangreb, og terroraktionerne i blandt andet Frankrig, Belgien og Berlin har ligeledes givet stof til eftertanke herhjemme.

    Efter skudangrebet i København har politiet fået afsat cirka 600 millioner kroner om året til styrket indsats mod terror frem til 2019. Derudover har akutberedskabet fået bevilliget en mobil behandlerplads, som ventes at koste lidt over seks millioner kroner.

    Formand i Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, glæder sig over de bevillinger, der er afsat, således at Danmark kan modstå større katastrofer, men mener også, at det er på sin plads at kigge nærmere på brandvæsnets faciliteter, hvis Danmark skulle blive ramt af terror.

    ”Terrortruslen er voksende. Jeg er nervøs for, hvordan vi skal tackle omfanget af et muligt terrorangreb. Vi har ikke fået bevilliget det fornødne materiel og efteruddannelse eller haft mulighed for at komme på øvelser, hvor vi har kunnet afprøve forskellige terrorscenarier, som kan sige noget om, hvilke forudsætninger brandvæsnet skal have for at være rustet til at håndtere terrorangreb. Vi har ingen erfaringer at trække på,” siger han.

    Hvis uheldet er ude

    De storstilede og masseødelæggende terrorangreb, som Europa har været udsat for, understreger vigtigheden af, at beredskaberne kan håndtere kvæstede og ødelæggelser af denne størrelsesorden.

    Derfor mener Jarl Vagn Hansen, at der er behov for at kigge på, hvilke ressourcer der skal til for at opstille sådanne scenarier i træningssammenhæng, og hvordan redningsberedskabet kan få ressourcerne tilført.

    ”Vi kan ikke forudse, hvilke hændelser der opstår i fremtiden, men det er muligt at opstille nogle scenarier og tendenser, som sandsynligvis vil udspille sig under et terrorangreb. Ved at lave taktisk planlægning med øvelser, hvor eksempelvis terrorangreb udspilles flere steder i landet, kan vi forberede os bredt og lave scenarieanalyser, så vi er bedre rustet til fremtidens katastrofer,” siger han.

    Ingen bevilling i 15 år

    Siden terrorangrebet i New York den 11. september 2001 har brandvæsnet ikke fået bevilliget penge til håndtering af terrorhændelser. Det er ifølge Jarl Vagn Hansen ikke hensigtsmæssigt i en tid, hvor truslen om terror er voksende.

    ”Vi fik bevilling til nogle kemikaliedragter og noget materiel efter terrorangrebet i New York, men det er desværre længe forældet. En ny bevilling vil betyde, at Danmark kan få et mere robust og sikkert mandskab med de fornødne remedier, der gør os i stand til at yde optimalt, hvis det værst tænkelige skulle ske. Et sikkert Danmark kræver, at alle beredskaber har gode forudsætninger.”

    Danske Beredskaber har tidligere fremført en konkret ønskeliste til politikerne. En ønskeliste, der giver et klart billede af, hvad det kommunale beredskab har brug for i forberedelserne på det værst tænkelige. Læs de 18 ønsker her.