Havneberedskab til debat i Fredericia

”Nogen vil nok sige, det er velvalgt at placere dagens konference lige præcis her i Fredericia.”

Sådan åbnede administrerende direktør for ADP A/S, Nils Skeby, konferencen om beredskabet på danske havne. I ADPs lokaler på havnen i Fredericia sad flere end 50 forventningsfulde deltagere klar til at blive lidt klogere på det komplekse beredskabsarbejde, der udfolder sig, når der opstår en ulykke på en havn.

For halvandet år siden var Fredericia Havn omdrejningspunktet for en af vores tids største havnebrande. 480 beredskabsfolk hjalp til med at slukke branden, der opstod som følge af et læk på en olietank og udviklede sig til en voldsom eksplosionsbrand.

Branden på Fredericia Havn blev i høj grad omdrejningspunktet for konferencen. Men også beredskabets erfaringer fra oliebranden på Kalundborg Havn tilbage i juli måned i år blev vendt i løbet af dagen.

God forberedelse kan sikre værdier

Første oplægsholder var beredskabsinspektør i Vestsjællands Brandvæsen, Daniel Weinreich. Han havde sagt ja til at gøre forsamlingen klogere på det ansvar, redningsberedskabet har for at iværksætte den akutte, skadesafhjælpende indsats i forbindelse med brand på en havn.

For beredskabet består den akutte fase i at redde personer, sikre stedet mod særlige farer og begrænse skadens udbredelsesmuligheder. Alle tre dele er vigtige at have for øje, når der er tale om ulykker på en havn, fortalte Daniel Weinreich under sit oplæg.

”Personredning er naturligvis altafgørende. Når det er sagt, så kan der ofte være trykflasker eller tanke på havnene, som kan blive påvirkede af varmepåvirkningen ved en brand. Derfor er det meget vigtigt, at vi sørger for at begrænse skadens udbredelsesmuligheder og sikre stedet mod særlige farer som noget af det første.”

Under en indsats stiller den berørte virksomhed typisk med en ressourceperson, som kan hjælpe beredskabet til at træffe de rigtige valg i arbejdet med at sikre stedet og begrænse skaderne. Og det kan være en rigtig god investering for virksomhederne at opdatere ressourcepersonernes viden løbende.

”Beredskabet ved ikke nødvendigvis, hvilken tank, produktionshal eller lignende, der er den mest værdifulde. Her kan ressourcepersonerne være til stor hjælp med at udpege de værdier, vi skal arbejde på at bevare, hvis det på nogen måde er muligt,” sagde Daniel Weinreich.

Beredskabets opgave karakteriseres som afsluttet, når hændelsen er under kontrol. Det vil sige, at hvis der har været brand, er den slukket, og hvis der er farlige områder, er de afspærret.

Beredskabsplaner sætter retningen

Næste oplægsholder var afdelingschef for myndighedsområdet hos Trekantområdets Brandvæsen, Claus Lund. I sit oplæg understregede han vigtigheden af, at de danske havne udformer en beredskabsplan.

”Altså en plan, der indeholder jeres tanker om, hvad der skal gøres, hvis det går galt. Og sådan en plan er kun nyttig, hvis den er lavet, før ulykken hænder. Derfor er det nu, I skal lave planerne – nu, mens der er fred. For når der er krig, er det rart at have en grundlag at arbejde ud fra,” sagde han.

Beredskabsplanen kan ikke forhindre, at ulykken hænder, men den kan sikre, at der er kortere vej fra kaos til kontrol, hvis uheldet er ude, fortalte Claus Lund under sit oplæg.

”Kaosfaser vil der altid være, men beredskabsplaner og forholdsregler kan minimere kaosfasen. Vi kan rykke det tidspunkt, hvor vi har overblik over hændelsen, meget længere frem i forløbet, hvis vi har planer og forholdsregler på plads.”

Når ulykken er standset – hvad så?

Det var ikke kun beredskabsfolk, der var inviteret til at tale på konferencen i Fredericia. Også direktør hos miljø- og ingeniørfirmaet DGE, Sven Ulrich Bertelsen, fik plads i programmet til at holde oplæg om det arbejde, der går i gang, når beredskabet har standset ulykken.

For selv om branden er slukket, eller kemikalieudslippet er under kontrol, vil der næsten altid være et efterspil for de virksomheder på havnen, som enten har forvoldt skaden eller ufrivilligt er blevet en del af den.

I sin tid i branchen har Sven Ulrich Bertelsen erfaret, at dokumentation kan vise sig at være altafgørende i tvister om, hvem der skal betale for de skader, som er opstået under ulykken.

”Selv om den akutte fase ruller, er det vigtigt allerede på det tidspunkt at dokumentere, hvem der er skadevolderen, og hvad der forårsagede skaden. For det kan ske, at man tre måneder senere står i en sag, hvor det er afgørende, at dokumentationen er på plads. Også selv om det kan virke åbenlyst, hvem skadevolderen er,” sagde han under oplægget.

Dyrekøbte erfaringer i Fredericia

Som administrerende direktør i ADP A/S, Nils Skeby, indledte konferencen med, så var det bestemt ikke tilfældigt, at konferencen om beredskabet på de danske havne blev afholdt i Fredericia.

For om aftenen den 3. februar 2016 indløb en melding på byens brandstation, der viste sig at være en af Danmarkshistoriens største havnebrande.

Læs detaljerne om branden på Fredericia Havn her.

For Jess Andersen, der var indsatsleder under branden, er der ingen tvivl om, at branden på Fredericia Havn er den største opgave han har stået overfor i sin lange karriere som brandmand.

”Det kan godt være, at lovgivningen foreskriver, at redningsberedskabets opgave er at begrænse skaden. Men Fredericia-branden er et rigtig godt eksempel på, at vi i den virkelige verden kan opleve situationer, hvor det er fuldstændig umuligt. Der var intet at stille op,” sagde han.

Under oplægget fortalte Jess Andersen, at han vurderer, at branden som minimum ender med at koste et 10-cifret beløb, når alle følgevirkninger er gjort op. Det er således dyrekøbte, men dog vigtige, erfaringer, som kan drages på baggrund af branden.

Den måske nok væsentligste er, hvor vigtigt det er, at havnen og havnens virksomheder har løbende og tæt dialog med det lokale beredskab, understregede Jess Andersen.

”Man kan sige, at der findes en lovgivning og et regelsæt, som man selvfølgelig skal overholde. Men dialogen med beredskabet er mindst lige så vigtig for indsatsen og for de følgevirkninger, branden har.”

Han tilføjede, at der absolut ikke er noget i vejen for, at man som virksomhed stiller spørgsmål til, hvad man kan forvente af beredskabet.

”Det giver god mening at lave en forventningsafstemning. Så ved man som virksomhed, hvor man står i tilfælde af en ulykke, og man har mulighed for at indtænke beredskabets indsatsmuligheder i sin beredskabsplan.”