Hvert år mister erhvervslivet milliarder på brand

Både medier og politikere har stort fokus på forebyggelse af brand i private hjem. Men faktisk er det erhvervslivet, der lider de største økonomiske tab som følge af brand.

Det viser nye tal fra Forsikring og Pension. Alene i brandskadeerstatning på bygningsdele og løsøre blev der udbetalt 2,77 milliarder kroner til erhvervslivet i 2015.

Tallet dækker over udbetalinger til 10.800 anmeldte brandskader, hvilket betyder, at hver skade i gennemsnit har kostet mere end en kvart million kroner. Til sammenligning koster den gennemsnitlige brandskade i et privat hjem cirka 23.000 kroner.

”For mig at se er forebyggelse af erhvervsbrande et område, som man helt overser. Der er stort fokus på personredning i både bygningsreglementet, eksempelsamlinger og øvrige brandregler, men det, man glemmer, er, at der næsten aldrig dør nogen i erhvervsbrande. Konsekvenserne ved erhvervsbrande er derimod, at vi taber dyrebare arbejdspladser,” siger Kasper Skov-Mikkelsen, der er direktør i SikkerhedsBranchen.

Arbejdspladser flytter til udlandet

Det er et næsten uoverstigeligt genopbygningsarbejde, der pågår, når en virksomhed har været udsat for brand. Bygninger og løsøre skal naturligvis erstattes, men udgifterne er ofte langt mere omfattende end det og rummer også enorme driftstab – både under branden og mens genopbygningen er i gang.

Samtidig oplever mange af de ramte virksomheder, at dygtige medarbejdere har fundet andet arbejde, og at kunderne benytter sig af andre leverandører, når først virksomheden kan slå dørene op igen.

Det kan derfor være tæt på umuligt at få forretningen på fode igen, og mange må dreje nøglen om efter kort tid. Faktisk lukker hver fjerde virksomhed, der udsættes for en større brand, inden for få år, oplyser SikkerhedsBranchen.

”Det er så utrolig dyrt på lang sigt at have en brand, fordi virksomheden ikke kan levere i den tid, genopbygningen står på. Det glemmer vi at tænke over. Det er jo ikke gjort med de 2,77 milliarder kroner, der blev udbetalt i erstatning i 2015 – der er masser af afledte omkostninger af brand, som ikke bliver dækket. Det kan være tabte markedsandele, som virksomhederne aldrig får igen, og som betyder, at de efter få år må lukke ned,” siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Andre virksomheder, der har været udsat for brand, vælger at rykke teltpælene op og flytte produktionen til Polen, Kina, Indien eller andre steder, nu hvor de har muligheden.

”Man kan ikke fortænke virksomhedsejerne i at overveje, om det er nu, de skal flytte det hele til udlandet. De står ved en skillevej og kan frit beslutte, hvor virksomheden skal ligge fremover. Det betyder, at de danske arbejdspladser forsvinder og i stedet bliver genoprettet i Polen, Kina eller andre steder uden for Danmarks grænser,” siger han.

Pinlig national forebyggelsesstrategi

Torsdag offentliggjorde Beredskabsstyrelsen den endelige udgave af den nationale forebyggelsesstrategi, som har været et år undervejs. En strategi, som ifølge Kasper Skov-Mikkelsen hverken tjener borgerne eller erhvervslivet.

”Vi kalder det en pinlig national forebyggelsesstrategi. Den er nærmest værre end ingenting,” siger han og fortsætter:

”For fremtiden vil vi blive mødt med, at der jo allerede er blevet gjort noget – i form af strategien – selv om vi alle sammen godt ved, at det er et hul i jorden. Strategien er både ligegyldig på personsikkerhedssiden, og så berører den slet ikke erhvervsbrandene og tabet af arbejdspladser. Det vil sige, at strategien står på ét ud af to ben, og det ben, den står på, er tilmed meget ustabilt.”

Kasper Skov-Mikkelsen mener, at brandsikkerhedsniveauet i Danmark er under et stort pres i øjeblikket. Ikke mindst set i lyset af de lempelser af brandreglerne, som man fra politisk side har valgt at gennemføre i håbet om at gøre det mere attraktivt at bygge nyt i Danmark.

”Vi frygter, at der kommer et tidspunkt, hvor beredskabet må give op og lade bygningerne brænde ned til grunden. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget værre, og det er jo en falliterklæring fra samfundets side, hvis vi skaber nogle rammer, som er så dårlige for beredskabet, at vores brandsikkerhed er i fare,” siger han.

Samspil med beredskabet er altafgørende

Kasper Skov-Mikkelsen så gerne, at den nationale forebyggelsesstrategi havde haft fokus på at nedbringe antallet af erhvervsbrande. En af måderne at gøre det på er ved at sikre, at samspillet mellem beredskabet og virksomhederne fungerer optimalt.

”Det er altafgørende, at bygningerne hjælper beredskabet under slukningen, for beredskabet kan ikke slukke eller håndtere hvad som helst. Det betyder, at bygningen skal kunne alarmere brandvæsnet i tide, den skal være indrettet, så branden ikke spreder sig uhæmmet, og så er det vigtigt, at bygningen ikke er farlig for beredskabet at være i under en brand,” siger han.

Derudover bør bygningen – afhængig af virksomhedstype – være udstyret med sprinkleranlæg eller anden form for brandslukningsudstyr, der kan være med til at begrænse branden.

Den politiske plan om lempelser af brandreglerne blev blandt andet gennemført med et ønske om at skabe bedre vilkår for virksomheder, der ønsker at bygge kontorer eller produktion i Danmark. Men ifølge Kasper Skov-Mikkelsen har lempelserne blot skabt en endnu større utryghed hos det danske erhvervsliv.

”Det at have et højt – eller bare et ordentligt -brandsikkerhedsniveau i et land som Danmark er jo i princippet det samme som at tegne en kollektiv forsikring. Og hvorfor i alverden skulle vi ikke gøre det? Politikerne har alt for stort fokus på, at man skal kunne bygge billigere, men virkeligheden er, at det slet ikke kan betale sig i det lange løb at spare nogle få procent på byggeomkostningerne, hvis det betyder, at virksomhederne må lukke efter en brand.”