Bjarne Nigaard er 42 år og uddannet jurist. Han kommer fra en stilling i en interesseorganisation indenfor landbrug, men har en lang organisatorisk og politisk erfaring bag sig. Bjarne har bl.a. beskæftiget sig med information, sekretariatsledelse, lobbyarbejde i forhold til Folketingets ordførere, samt kontakt til bl.a. KL, ministerier og styrelser.
På den måde får Danske Beredskaber tilført en ressource, der fra første dag på jobbet kan være med til at åbne døre til Christiansborg, og har erfaring med at skabe synlighed af en organisation.
Bl.a. indflydelsen på Christiansborg er en af de ting Bjarne har visse ambitioner om for Danske Beredskaber.
”Jeg tror det er vigtigt, at vi kan holde jævnlige møder med alle partier, helst ordførerne, for det giver os dels synlighed overfor dem, dels mulighed for at blive inddraget og få viden om kommende tiltag”, fortæller Bjarne. ”Det samme gælder med adgang til ministeren. Danske Beredskaber skal gerne kunne levere idéer direkte til ham.”
Bjarne peger på, at bl.a. høringssvar indenfor beredskabsområdet skal definere Danske Beredskaber som en troværdig og faglig samarbejdspartner, der også kan levere fakta til minister og ordførere.
”I arbejdet med beslutningstagerne, skal vi huske vores gode samarbejdsparter, der har fælles mål helt eller delvist. Det kan være KL, FOA eller andre. Også overfor disse andre aktører på vores område skal vi holde dialogen i gang”, siger Bjarne.
Bjarne understreger dog en absolut væsentlig forudsætning i arbejdet.
”De lokale 20 (22) enheder skal hver især føle, at sekretariatet yder hjælp. Derfor skal der også være respekt for lokale forskelle og lokale interesser. Det gælder både når vi kommunikerer holdninger, men også omkring de opgaver der skal løses. Lidt firkantet kan man sige, at kun de opgaver, der bare og bedst løses i fællesskab, kan tilgå sekretariatet.”
Som bud på eksempler nævner Bjarne fælles lederuddannelse og anden uddannelse, fælles indkøb, juridisk hjælp til udbudsregler og kollektiv arbejdsret/personalesager.
”Men det er rigtig vigtigt at få afstemt med hver enkelt enhed, så derfor vil jeg besøge hver enhed hurtigst muligt, gerne inden jul, og lytte til deres ønsker for sekretariatet. Forhåbentligt kan det komme til at leve op til at blive en gevinst for organisationen”, siger Bjarne.
Bjarne håber bl.a. også, at Sekretariatet skal fungere som eller facilitere et netværk, der fungerer som erfaringscentrifuge for de 20 (22) enheder.
Og så er der noget særligt med kommunikationen.
”Jeg håber Danske Beredskaber kan tage teten og være proaktiv i sin kommunikation, men stadig holde sig til et fagligt spor i sine udmeldinger. Holdninger skal helst kunne underbygges at statistik, forskning eller andre fakta.”
Bjarne påtænker at få Danske Beredskabers hjemmeside opgraderet, så den kan virke som foreningens hovedtalerør, og i øvrigt at lade Danske Beredskabers andre medier tilsvarende være mere aktive, bl.a. facebook og twitter.
”Jeg synes Danske Beredskaber skal formidle historien om, at medlemmerne sørger for ægte tryghed tæt på”, uddyber Bjarne. ”Danske Beredskaber er en progressiv forening, der understøtter den lokale tryghed. Både fysisk og mental nærhed er vigtig. Og det skal vores kommunikation afspejle.”
”Det er vigtigt at huske, at de lokale enheder, og deres respektive kommunikationskanaler skal inddrages i et aktivt netværk, hvor vi kan dele og sprede hinandens opslag og indlæg. Danske Beredskaber skal dække hele landet.”
Han håber at flere pressemeddelelser, videoklip og debatindlæg kan skabe både holdånd og synlighed.
”Succeskriteriet for mig er, at når et medie eller en politiker i nær fremtid, lad os sige om et år til halvandet, vil vide noget faktuelt om beredskab, så kontakter de Danske Beredskaber. Og Danske Beredskabers medlemmer oplever respekt om foreningens faglighed. Men ved at blive en fuldtonet interesseorganisation, kommer der en anden måde at kommunikere på, andre budskaber end tidligere osv. Det håber jeg alle i foreningen vil være med på.”
Hvilke konkrete budskaber Bjarne mener Danske Beredskaber primært skal føre frem, tager han dog et forbehold for.
”Jeg skal jo først til at lære hvordan organisationen prioriterer. Jeg tror det vil være en god proces, at bestyrelsen sammen med sekretariatet udarbejder udkast til et strategipapir, med op til 10 overordnede politiske/faglige emner, baseret på aktuel relevans og politisk virkelighed. Papiret skal så drøftes bredere inden det er endeligt. Men emnerne fra papiret er bagefter de primære fokusområder for Danske Beredskaber. Processen skal gerne sikre, at alle i organisationen kender og anerkender rammerne for holdningerne, som vi så kan hjælpes ad med at formidle videre.”
Bjarne vil dog godt på overordnet plan sige noget om den rolle han mener Danske Beredskaber skal spille.
”Danske Beredskaber vil gerne sikre tryghed tæt på borgeren. Med de nye robuste kommunale beredskabsenheder, har man kompetencer og ressourcer til at sikre den lokale løsning af beredskabsopgaver”, siger Bjarne. ”Danske Beredskaber er klar til at imødekomme forudsætningen bag beredskabsforliget fra 2014 om at skulle koordinere med og i større omfang varetage opgaver fra det statslige beredskab, og klar til at bevare et robust og borgernært beredskab også efter effektiviseringerne.”
Bjarne synes det i den forbindelse er væsentligt at pointere, at det er i alles interesse, også de kommunale brandvæsners, at der skabes bedst muligt beredskab for færrest mulige midler.
”Pengene skal naturligvis bruges fornuftigt, og derfor er det vigtigt at man ikke anskuer det kommunale og det statslige beredskab som to separate enheder. I stedet handler det om at udmønte de samdriftsfordele og oplagte omfordelinger, der til gavn for helheden vil skabe kort responstid, kvalitet i opgaveløsningen, og tryghed for borgerne i form af nærhed og professionalisme.”
Bjarne understreger, at der er ikke tale om, at en fagligt funderet koordinering af opgaverne kan sidestilles med opsigelse af ulykkesforsikringen i hjemmet, for de samme opgaver som hidtil skal naturligvis løses.
”Men ved at anskue beredskabet som en samlet forsikringsydelse, vil det også blive sikret, at den enhed der mest hensigtsmæssigt løser opgaven, varetager denne. Det skal bl.a. ske ud fra saglige parametre såsom konkret risikovurdering, dimensionering og resiliens. Det kunne fx betyde, at beredskabets afhængighed af værnepligt kan reduceres eller helt fjernes, og det vil sikre lokale arbejdspladser, fordi visse statslige opgaver blot omfordeles til lokale enheder. Måske kan mange lokale brandstationer revitaliseres og understøtte en fleksibel indsats, i stedet for som nu at blive lukket.”
Han peger også på, at synlighed og nærhed kan understøtte borgernes tryghed, bl.a. når det altid er nærmeste relevante beredskab, der sætter ind. Han tror på større fleksibilitet ved større hændelser, med kortere responstid ift. en adskilt/separat statslig og kommunal løsning, og dertil en bedre udnyttelse af de kommunale dispositionsressourcer ved større eller sjældne hændelser.
”Kort sagt synes jeg det vil leve fint op til Beredskabskommissionens forudsætninger om risikobaseret dimensionering. Og skulle det så kræve en konkret løsning for Bornholm, så er det stadig i tråd med tankerne. Vi leverer stadigvæk tryghed tæt på”, slutter Bjarne.
Vi er aktive på sociale medier. Følg os for nyheder og opdateringer.
