Danske Beredskabers studietur til Stavanger 2023

Beskrivelse

Stavanger er en dynamisk by, med en masse infrastruktur og risikovirksomhed, der skal tages højde for i beredskabsplanlægningen, og et ressourcestærkt område med mange innovative opgaver og muligheder, og på den baggrund er Rogaland Brann og Redning med hovedkvarter i Stavanger vores vært for årets studietur.

I Norge har man valgt at satse på uddannelse i beredskabet, både med en ny brandskole til uddannelse af brandfolk, og på videregående niveau. Tankerne bag denne satsning får vi nærmere belyst. Vi hører også om den udfordrende brand i et parkeringshus i vinteren 2020 i Stavanger Lufthavn, og vi får indblik i indsatsen, udfordringerne og den efterfølgende læring omkring de indsatstaktiske og byggetekniske forhold. Og vi skal besøge og høre om de særlige udfordringer ved risikovirksomhederne i byen, og den måde samarbejde og løsninger etableres.

Stavanger by er konstant overvåget af varmefølsomme kameraer, der i flere tilfælde har detekteret en brand, og derfor alarmeret beredskabet, tidligere end menneskelig detektering. Vi skal høre om hvad det kræver at have en sådan innovativ løsning, og om der kun er fordele, eller også udfordringer med den slags teknik.

Studiebesøget vil også inkludere en rundvisning på Stavangers helt nybyggede brandstation, hvor de nyeste løsninger indenfor arbejdsmiljø og effektivitet er indtænkt. Endelig skal vi høre om det arbejde, der pågår efter en ny beredskabslovgivning i Norge, hvor dimensionering, krav til forebyggelse, responstid, krav til ledelse og meget andet er i bevægelse.

Det er denne virkelighed som vi får et spændende indblik i på årets studietur med Danske Beredskaber.

Tid: 4. – 5. september 2023.

Afgang fra Københavns Lufthavn mandag den 4. september 2023 kl. 08.05. Mødetid i ankomsthallen kl. 07.00, eller ved gaten 07.35. Medbring kun håndbagage.

Hjemkomst Københavns Lufthavn tirsdag den 5. september 2023 kl. 20.00.

Tilslutning med SAS fra hhv. Aalborg eller Billund er mulig, til en merpris af kr. ca. 1.000,- pr. person (afhænger af SASs tilbudspris, når vi oplyser om antallet af tilslutninger). Vi flyver fra København direkte til og fra Stavanger med SAS. Herfra lokal transport til brandstationen og hotellet i centrum af byen. Påklædning er civil.

Program:

Det endelige program er ikke på plads endnu, men forventes bl.a. at indeholde:

  • Præsentation af den norske struktur og vores norske søsterorganisation Norsk Brannbefals Landsforbund
  • Innovative løsninger til brandforebyggelse og brandbekæmpelse (termokameraer, indsats ved elbiler mm).
  • Nyeste løsninger vedr. arbejdsmiljø og arbejdspladsindretning
  • Risikovirksomheder og væsentlig infrastruktur i beredskabsperspektiv (bl.a. Hovedredningssentralen, risikovirksomheders eget sektoransvar mv.)
  • Nyudviklede uddannelser (brandskolen i Tromsø, BA i samfundssikkerhed, simuleringsuddannelser mv.)
  • Erfaringer fra parkeringshusbranden i Stavanger Sola Lufthavn
  • Tanker om nyeste krav i norsk beredskabslovgivning
  • Socialt samvær med middag, sejltur og lokal attraktion

Pris og tilmelding:

Medlemmer af Danske Beredskaber: kr. 4.690,-. Øvrige kr. 5.790,-. Prisen inkluderer alle de faglige programpunkter, fly t/r København – Stavanger, frokost begge dage og middag onsdag aften (drikkevarer for egen regning), samt enkeltværelse på standardhotel. Pris er ekskl. moms.

Bindende skriftlig tilmelding via www.danskeberedskaber.dk senest den 31. maj 2023 kl. 12. Endelig bekræftelse på deltagelse tilsendes herefter deltagerne. Betaling for turen opkræves tre uger inden afgang, da hotel og fly skal betales forud. Turen gennemføres kun, hvis der er et tilstrækkeligt antal tilmeldte.

Begrænset antal pladser: Af praktiske årsager, er der begrænset antal pladser på turen, ligesom tilmelding er bindende. Ved overtegning, vil vi prioritere, at alle de medlemmer, der har ønsket det, kan få minimum én deltager med.

TILMELD DIG HER