Konference ‘Mental trivsel i Beredskabet’

Beskrivelse

At være brandmand betyder, at man ofte udsættes for uforudsigelige hændelser, der kan påvirke den enkeltes trivsel, hvorfor erhvervet betegnes som et mentalt højrisikojob. Det er derfor vigtigt at sikre de ansattes mentale sundhed særligt i et erhverv, hvor det kan være svært at tale om ’bløde værdier’

Danske Beredskaber inviterer derfor til konference om mental trivsel i beredskabet, hvor der sættes fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Konferencen er et samarbejde mellem Danske Beredskaber, Frederiksborg Brand & Redning og DareGender.

Målgruppen for konferencen er ledere i alle ledelseslag herunder beredskabsdirektører- og chefer, områdeledere, brandstationsledere, indsatsledere, holdledere, administrative ledere samt arbejdsmiljørepræsentanter i alle danske redningsberedskaber.

Deltagelse i konferencen ’Mental trivsel i Beredskabet’ kan med fordel indgå som en del af den obligatoriske supplerende uddannelse til beredskabernes arbejdsmiljørepræsentanter på 1½ dages varighed.

Programmet for konferencen:

09.00-09.03   Velkomst og kort præsentation af dagen ved moderator Muneeza Rosendahl

09.03-09.10    Velkomst ved Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber

09.10-10.00    Key Note speech om mænds sundhed ved Svend Aage Madsen, psykolog, ph.d. og klinisk specialist samt formand for Forum for Mænds Sundhed

10.00-10.25     Erfaringer med mental trivsel i brandvæsnet. Samtale og refleksion med Sean Bisgaard, Frederiksborg Brand & Redning og Henriette Højberg, DareGender – modereret af Muneeza Rosendahl

10.25-10.45      Pause

10.45-12.00     “De usårlige brandfolk” – om de belastende faktorer i arbejdet med brand og redning ved Michael Molin, politier samt krise- og traumeterapeut fra DR-programmet “De usårlige betjente”

12.00-12.45     Frokost

12.45-13.45     Kender du dine nullermænd på arbejdspladsen? – Arbejdspladskultur, hvad er det og hvordan kan det udvikles? Ved Mille Mortensen, forsker ved Københavns Universitet og selvstændig organisations- og ledelseskonsulent

13.45-14.00    Pause

14.00-16.00   Workshop og oplæg – deltagerne kan vælge to ud af tre workshops. Afholder af workshop/oplæg er bl.a.:

  • Center for beredskabspsykologi
  • Michael Molin

Link til oplægsholdere:

 

Praktisk:

Konferencen ‘Mental trivsel i Beredskabet’ afholdes den 9. juni 2021 i Kursuscenter Brogaarden, Abelonelundvej 40, 5500 Middelfart.

Målgruppen for konferencen er ledere i alle ledelseslag.

Deltagelsen koster 550 kr. pr. deltager ex moms.

Tilmeldingen lukker den 7. april 2021.

 

Du kan tilmelde dig konferencen her.