Ansvaret for hele Danmarks tryghed
 

NYHEDSBREV FRA DANSKE BEREDSKABER

Website icon
Facebook icon
Instagram icon
TikTok icon
YouTube icon
X icon
LinkedIn icon
Bluesky icon
 

Ansvaret for hele Danmarks tryghed



Den 13. december 2022 tiltrådte Regeringen Mette Frederiksen II, eller SMV-regeringen, og i regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark", blev scenen sat for, hvordan vi i Danmark skulle arbejde for at være "Beredte i en usikker verden".


Regeringen var tydelige omkring, at både det militære og det civile forsvar skulle styrkes, hvilket fremgår klart af følgende passus fra det politiske grundlag fra regeringsgrundlaget.


”Det danske samfund skal gøres mere robust i mødet med fremtidens trusler, udfordringer og kriser. Derfor vil regeringen tage initiativ til at styrke organiseringen og prioriteringen af samfundsberedskab, krisestyring, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed.”


Regeringsgrundlaget fra 2022 satte en tyk streg under, at beredskabet nu skulle vækkes af den tornerosesøvn Danmarks civile forsvar har befundet sig i siden afslutningen af den kolde krig, og rigtig meget er sket på beredskabets område siden da.


Den 29. august 2024 blev Torsten Schack Pedersen indsat som minister for beredskab og samfundssikkerhed, og et nyt ministerie blev sat i verden til at udvikle det danske beredskab, så et total-beredskab kunne blive genrejst.


Den 15. januar 2025 lå en aftale på beredskabets område klar, og det handlede i første omgang om at styrke statens beredskab, og kort efter blev det nye ministeries myndigheder inddelt i Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.


Målstregen rykker sig


I kommunerne og i resten af samfundet er der nu fuld gang i udviklingen af beredskabsplaner og i debatten om, hvordan vi indretter vores samfundsberedskab, både redningsberedskabet og alle andre instanser og ressourcer, der kan og skal træde til, hvis behovet opstår.


Ministerens ekspertpanel præsenterede den 4. februar rapporten ‘Taktskifte for Danmarks redningsberedskab’, der kom med ti stærke faglige anbefalinger til at styrke danskernes beredskab, og på næsten alle fronter er der vilje til at skabe løsninger, der bygger bro mellem sektorer, og som favner kræfter fra frivillige, virksomheder og kommunerne.


”Målstregen rykker sig, og det gør vores ansvar også”, lød det fra Torsten Schack Pedersen den 23. februar under et beredskabstopmøde arrangeret af KL, der samtidig blev en af ministerens sidste optrædener som medlem af Folketinget og som minister for beredskabet.


I Danske Beredskaber er vi helt enige i, at der er behov for at udvikle beredskabet, så Danmark kan forebygge og håndtere større hændelser, og i værste fald krig. Det kræver at hele samfundet spiller bedre sammen, og når talen går på totalberedskabet, så spiller kommunerne og de kommunale beredskaber en nøglerolle.


Alle steder er det kommunernes redningsberedskaber, der etablerer førsteindsatsen, og har ansvaret for indsatsen, hele vejen gennem hændelsen. Det er de kommunale redningsberedskaber, der iværksætter den umiddelbare indsats ved ulykker og katastrofer, og varetager den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet under hele indsatsforløbet.


Det følger af Beredskabsloven, og for at det kommunale beredskab kan leve op til det store ansvar i forhold til fremtidens udfordringer med fx større klimahændelser, trusler om hybride angreb, forsyningssvigt, og et samfund med væsentligt anderledes risikoprofil som følge af solceller, elbiler, batterioplæg og nye energiformer, er det nødvendigt at der både økonomisk og politisk tilføres ressourcer, så vores materiel kan blive opdateret og i nogle tilfælde udskiftet, og vores personale kan uddannes.


Tak til den afgående regering for at der igen er kommet fokus på beredskabet tæt på danskerne, og tak til Torsten Schack Pedersen i særdeleshed og til medlemmerne af Folketingets Beredskabsudvalg for igen at prioritere det danske totalberedskab.


Danskerne kan trygt regne med, at vi i redningsberedskabet også under en ny regering er klar til fortsat at passe på os alle; klar til at tage ansvar for Danmark.


I dette nyhedsbrev kan du læse, hvordan Unge i Beredskabet med undervisningsforløbet BeredskabSmart skal styrke unges handlekompetencer i kriser, du kan se hvad uddannelseskalenderen byder på i et spændene forår - og så sætter vi ild til årets kampagne om ukrudtsbrændere, da antallet af brande startet af parcelhusejernes flammekastere stiger markant.


 



En kompleks virkelighed kalder på klare regler



Det er ikke godt nok, at man glemmer brandsikkerheden fordi der er tale om en hypotetisk risiko. Det er ikke en vogn, Danske Beredskaber skal hoppe med på, fortalte Bjarne Nigaard.


På den kulturelle scene har kulturministeren blandt andet slået på tromme for, at det skal være lettere og mindre bureaukratisk for kulturlivet at afholde arrangementer, hvilket reelt, ifølge Danske Beredskaber, i mange tilfælde har ført til en svækkelse af brandsikkerheden.


Og når det gælder den grønne omstilling, der mange steder vokser vildt, så mangler man i redningsberedskabet klare regler for, hvordan udrulningen af grønne løsninger sker.


Uanset at politikerne ønsker at prioritere andre forhold over sikkerheden, så står man i Danske Beredskaber fast på fagligheden, for den dag det går galt, så kigger alle øjne på dem, der har godkendt eller haft tilsynet med de mangelfulde løsninger. Så brandsynerne skal, ifølge Bjarne Nigaard, altid sige fra, hvis ikke man fagligt kan garantere en effektiv og tilstrækkelig indsats.

Læs hele artiklen her
 

Ukrudtsbrændere årsag til 456 brande i 2025

Ukrudtsbrænder




Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 456 brande forårsaget af ukrudtsbrændere. Det er en stigning på 26 procent på bare fem år. De høje tal vil Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber nu luge ud i.


Hvert år rykker brandvæsenet ud hundredvis af gange til brande, der starter ved, at nogen har brugt en ukrudtsbrænder. Og udviklingen går den forkerte vej. På bare fem år er antallet af udrykninger steget med 26 procent med et rekordhøjt antal udrykninger i 2025.

Læs mere på Danske Beredskabers hjemmeside
Læs hele artiklen
 



Årets forebygger




Ida Miranda Farsangi fra Brandforebyggelse i Beredskabsstyrelsen blev den 5. marts kåret til årets forebygger under Danske Beredskabers forebyggelseskonference.


Den øgede kompleksitet i redningsberedskabets opgaver som følger af blandt andet klimaforandringer, den grønne omstilling, mere komplekst byggeri, udviklingen i det nationale risikobillede og den teknologiske udvikling stiller store krav til redningsberedskabets materiel – og stiller store krav til redningsberedskabets kompetencer.


Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber arbejder sammen om at skabe de bedst mulige rammer for læring og vidensdeling. Det gør vi for at forberede redningsberedskabet bedst muligt til de udfordringer, der møder os i en verden i hastig forandring – og årets forebygger er garant for, at fundamentet for forebyggelsen er solidt, lød det fra formand i Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, da han motiverede valget af Ida Miranda Farsangi som årets forebygger i Danmark.


Det er mig en ære, her på Forebyggelseskonferencen 2026, at overrække titlen som årets forebygger til Ida Miranda Farsangi fra Brandforebyggelse i Beredskabsstyrelsen.


Læs hele artiklen
 



Kommende begivenheder

 


Folkemødet 2026



Danske Beredskaber afholder traditionen tro debat på skibet Hjortø i Allinge Inderhavn. Debatten finder sted den 11. juni fra klokken 16.00 til 17.00. Skriv til os, hvis vi skal bidrage til din debat.

Skriv til Danske Beredskaber her

 


Beredskabskonferencen 16. - 17. sept.


Sæt kryds i kalenderen, så du kan komme med til Danmarks største beredskabskonference, der finder sted i Odense den 16. og 17. september.

Skynd dig, hvis du skal have en stand!


Klik her for at booke og se mere

 

Er I klar til at bruge forskellighederne som en styrke?


Tilmeld dig workshop om mangfoldighed og generationsforståelse i beredskabet.


Workshoppens oplægsholder er Annie Bjørnsig, erhvervspsykolog og konsulent ved Implement Consulting Group. Annie er kendt for sin engagerende og involverende tilgang – og du kan forvente en workshop, hvor du selv inviteres aktivt på banen.


Du får konkrete greb til at styrke samarbejdet i hverdagen – både under udryk, i driften og i beredskabet. Samtidig er workshoppen startskuddet til en faglig netværksdannelse på tværs af beredskaberne. Workshoppen henvender sig særligt til medarbejdere, faglige nøglepersoner og ledere tæt på driften.


Kom og vær med til at sætte retningen for, hvordan vi arbejder med mangfoldighed i beredskabet – i øjenhøjde, i praksis og på tværs.


Læs mere og tilmeld dig her

Vil du have indsigt i egenskaber, risici og håndtering ved udslip med fokus på sikkerhed, beskyttelse og effektiv risikostyring i praksis?


Tilmeld dig temadag om CO2-håndtering i beredskabssituationer

Vi gennemgår CO2's fysiske og kemiske egenskaber, og hvordan disse spiller en central rolle i beredskabsarbejdet.


Du får indsigt i de risici, der er forbundet med CO2-faciliteter, og de nødvendige forholdsregler ved udslip. Desuden ser vi på, hvordan man bedst beskytter både personer og udstyr i en CO2-relateret nødsituation. Vi diskuterer, hvordan virksomheder kan arbejde proaktivt med risikostyring, og hvordan en situation med CO2-udslip kan udvikle sig og eskalere.


Temadagen er målrettet beredskabspersonale og har særligt fokus på CO2-håndtering i anlægsprojekter.


Læs mere og tilmeld dig her

Se alle vores kommende begivenheder
 


Unge i Beredskabet byder på et væld af aktiviteter


Foråret og sommeren byder på en lang række spændende kurser og forløb, fra UngBehandler og UngLeder til klima, forebyggelse og instruktøruddannelser. Der er både noget for nye og erfarne unge, så find det, der passer dig, og vær med til at gøre en forskel.

Se Unge i Beredskabets aktiviteter her
 



Danmarks unge skal være klar, hvis en krise rammer



BeredskabSmart fra Danske Beredskaber og Unge i Beredskabet tilbyder praksisnære workshops for ungdomsskoler og 9.-klasser med fokus på at styrker unges viden, handlekompetencer og mentale robusthed i mødet med kriser.


Vil du være klar, hvis en krise rammer?


Det spørgsmål stiller Danske Beredskaber og Unge i Beredskabet lige nu til ungdomsskoler og 9.-klasser landet over, og som svar på spørgsmålet er undervisningsforløbet “BeredskabSmart” oprettet med støtte fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, og få uger efter præsentationen af konceptet har mere end 60 skoler og ungdomsskoler booket workshoppen, der styrker unges viden, handlekompetencer og mentale robusthed i mødet med kriser.

Læs hele artiklen
 

Find os på vores hjemmeside og sociale medier

Website icon
Facebook icon
Instagram icon
TikTok icon
YouTube icon
X icon
LinkedIn icon
Bluesky icon