Regeringen var tydelige omkring, at både det militære og det civile forsvar skulle styrkes, hvilket fremgår klart af følgende passus fra det politiske grundlag fra regeringsgrundlaget.
”Det danske samfund skal gøres mere robust i mødet med fremtidens trusler, udfordringer og kriser. Derfor vil regeringen tage initiativ til at styrke organiseringen og prioriteringen af samfundsberedskab, krisestyring, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed.”
Regeringsgrundlaget fra 2022 satte en tyk streg under, at beredskabet nu skulle vækkes af den tornerosesøvn Danmarks civile forsvar har befundet sig i siden afslutningen af den kolde krig, og rigtig meget er sket på beredskabets område siden da.
Den 29. august 2024 blev Torsten Schack Pedersen indsat som minister for beredskab og samfundssikkerhed, og et nyt ministerie blev sat i verden til at udvikle det danske beredskab, så et total-beredskab kunne blive genrejst.
Den 15. januar 2025 lå en aftale på beredskabets område klar, og det handlede i første omgang om at styrke statens beredskab, og kort efter blev det nye ministeries myndigheder inddelt i Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.
Målstregen rykker sig
I kommunerne og i resten af samfundet er der nu fuld gang i udviklingen af beredskabsplaner og i debatten om, hvordan vi indretter vores samfundsberedskab, både redningsberedskabet og alle andre instanser og ressourcer, der kan og skal træde til, hvis behovet opstår.
Ministerens ekspertpanel præsenterede den 4. februar rapporten ‘Taktskifte for Danmarks redningsberedskab’, der kom med ti stærke faglige anbefalinger til at styrke danskernes beredskab, og på næsten alle fronter er der vilje til at skabe løsninger, der bygger bro mellem sektorer, og som favner kræfter fra frivillige, virksomheder og kommunerne.
”Målstregen rykker sig, og det gør vores ansvar også”, lød det fra Torsten Schack Pedersen den 23. februar under et beredskabstopmøde arrangeret af KL, der samtidig blev en af ministerens sidste optrædener som medlem af Folketinget og som minister for beredskabet.
I Danske Beredskaber er vi helt enige i, at der er behov for at udvikle beredskabet, så Danmark kan forebygge og håndtere større hændelser, og i værste fald krig. Det kræver at hele samfundet spiller bedre sammen, og når talen går på totalberedskabet, så spiller kommunerne og de kommunale beredskaber en nøglerolle.
Alle steder er det kommunernes redningsberedskaber, der etablerer førsteindsatsen, og har ansvaret for indsatsen, hele vejen gennem hændelsen. Det er de kommunale redningsberedskaber, der iværksætter den umiddelbare indsats ved ulykker og katastrofer, og varetager den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet under hele indsatsforløbet.
Det følger af Beredskabsloven, og for at det kommunale beredskab kan leve op til det store ansvar i forhold til fremtidens udfordringer med fx større klimahændelser, trusler om hybride angreb, forsyningssvigt, og et samfund med væsentligt anderledes risikoprofil som følge af solceller, elbiler, batterioplæg og nye energiformer, er det nødvendigt at der både økonomisk og politisk tilføres ressourcer, så vores materiel kan blive opdateret og i nogle tilfælde udskiftet, og vores personale kan uddannes.
Tak til den afgående regering for at der igen er kommet fokus på beredskabet tæt på danskerne, og tak til Torsten Schack Pedersen i særdeleshed og til medlemmerne af Folketingets Beredskabsudvalg for igen at prioritere det danske totalberedskab.
Danskerne kan trygt regne med, at vi i redningsberedskabet også under en ny regering er klar til fortsat at passe på os alle; klar til at tage ansvar for Danmark.
I dette nyhedsbrev kan du læse, hvordan Unge i Beredskabet med undervisningsforløbet BeredskabSmart skal styrke unges handlekompetencer i kriser, du kan se hvad uddannelseskalenderen byder på i et spændene forår - og så sætter vi ild til årets kampagne om ukrudtsbrændere, da antallet af brande startet af parcelhusejernes flammekastere stiger markant.
