39.329 gange blev det kommunale beredskab kaldt ud til en indsats i 2025👨‍🚒
 

NYHEDSBREV FRA DANSKE BEREDSKABER

Website icon
Facebook icon
Instagram icon
TikTok icon
YouTube icon
X icon
LinkedIn icon
Bluesky icon
 


39.329 udrykninger i 2025

Det kommunale redningsberedskab kørte i 2025 til indsatser 39.329 gange, en stigning i forhold til året før på 2,1 procent, men mere komplekse indsatser har betydet, at mandetimeforbruget er steget med hele syv procent - eller cirka 14.000 mandetimer.


Opgørelsen over redningsberedskabets arbejde i 2025 kan læses i rapporten ”Redningsberedskabet i tal 2025”, og det blev et år, hvor antallet af brande steg for første gang i mange år, hvilket betød at brandbilerne i 2025 kørte ud for at slukke brande 9.556 gange mod 8.547 "ture" i 2024.

For andet år i træk er der til gengæld sket et markant fald i vejrrelaterede hændelser, som det kommunale beredskab har skullet håndtere. 161 udrykninger til ”vejrlig” blev det til for landets brandstationer i 2025 mod 283 i 2024, et fald på 76 procent, og pænt stykke fra de 597 vejrhændelser redningsberedskabet håndterede i vejrrekordernes år 2023.


Det kommunale redningsberedskab blev i 2025 i alt kaldt ud til 39.329 indsatser fra Danmarks 242 brandstationer, og det skete med en gennemsnitlig afgangstid på to minutter og sekunder, og der gik i gennemsnit otte minutter og 12 sekunder fra brandvæsenet blev tilkaldt til de var fremme på skadesstedet, hvilket betyder at danskerne skulle vente på hjælpen ni sekunder længere i forhold til i 2024.


74 procent af alle udrykninger fra det kommunale redningsberedskab var fremme på skadestedet inden for 10 minutter i 2025, mens 94 procent var der indenfor 15 minutter.


Hele 744 gange assisterede de kommunale beredskaber hinanden,  imens Beredskabsstyrelsen 157 gange blev tilkaldt som assistance af det kommunale beredskab.


På Danske Beredskabers hjemmeside kan du læse flere fakta om redningsberedskaberne i Danmark - og er du nysgerrig på, hvor mange brandbiler, der holder klar til at sikre trygheden tæt på danskerne, så er det også her, du finder svaret.

Tilmeld dig Beredskabskonferencen

Beredskab er dog meget andet og mere end de kommunale redningsberedskab, og vil du møde alle aktørerne bag Totalberedskabet, både redningsberedskaberne og de civile aktører, så er det på høje tid at scrolle ned i nyhedsbrevet og se, hvad der venter dig den 16. og 17. september i Odense Congress Center, når Danske Beredskaber afholder Beredskabskonferencen.


Beredskabskonferencen er Danmarks største konference om og for beredskabet, og er du i tvivl om, hvorvidt de mere end 70 udstillere og forventede 1.000 gæster er godt selskab for dig,  så tag et kig på programmet, hvor vi er stolte af at kunne præsentere tre faglige temaspor: Operativ, Forebyggelse og Samfundssikkerhed – som hver får deres egen scene på konferencen.

Vi glæder os til at se dig i Odense - og er du lige kommet fra ferie og mangler lidt inspiration til arbejdsdagens gøremål, så finder du på
www.danskerberedskaber.dk som altid masser af aktuelle artikler om både de politiske og de operative aspekter af beredskabet.


God læselyst.

 
 

Redningsberedskabet i tal 2025

Der er 6.623 kommunale brandfolk i Danmark


I alt rådede det kommunale beredskab, samlet i Danske Beredskaber, i 2025 over 6.623 personer i det kommunale redningsberedskab heraf 1.629 heltidsansatte, 3.994 deltidsansatte og 1.000 frivillige brandfolk. Der er tale om aktivt personale med status som heltid, deltid eller frivillige, og uden de øvrige frivillige og administrativt personale.


Når der via 1-1-2 bliver sendt bud efter det lokale kommunale beredskab, så står følgende mandskab altid klar til at rykke ud på tværs af landet:


Chefvagt/operationschef: 26

Indsatsledere: 95

Holdledere: 404

Brandfolk: 1.715

Læs hele artiklen
 

BESS-anlæg er
“kæmpe risiko-objekter”

Kæmpe batterier er en udfordring for redningsberedskabet



BESS-anlæg er gode for den grønne omstilling, men der er samtidig tale om enorme risikoobjekter, som redningsberedskabet skal geares til at kunne håndtere.

Hos Danske Beredskaber gør man opmærksom på, at den grønne udvikling ikke er uden risici.


-Det er rigtig godt for den grønne omstilling, men det er altså også et kæmpe risiko-objekt, fortæller Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, der i forbindelse med Folkemødet 2026 var på besøg på EWIIs BESS-anlæg ved Hasle med en kapacitet på 30 MW og 43 MWh.


-Hvis noget går galt her, er der en enorm energiudladning, og det kræver nogle hele specielle taktikker at slukke noget der brænder her. Vi skal have redningsberedskabet med – der er vi ikke endnu, men det er vigtigt, at vi kommer det, rigtig snart, for den grønne omstilling går stærkt, lyder det fra Bjarne Nigaard.  

Læs hele artiklen
 

Læs de seneste nyheder på www.danskeberedskaber.dk

På Danske Beredskabers hjemmeside finder du nyheder fra og om beredskabet i Danmark


Se kampagnerne relateret til brandfaren i den varme sommer og følg med i den politiske udvikling og aktuelle historier omkring beredskabets udvikling og udfordringer.

Læs de seneste nyheder her
 



Beredskabskonferencen 2026

Program for de faglige oplæg


Beredskabssektoren er i hastig udvikling. Nye udfordringer, øgede forventninger og et skærpet fokus på robusthed og samfundssikkerhed gør Beredskabskonferencen mere aktuel end nogensinde.


Det faglige program samler nogle af de mest centrale temaer, der præger sektoren lige nu.

Konferencen er bygget op omkring de tre stærke temaspor: Operativ, Forebyggelse og Samfundssikkerhed – og hvert tema har sin egen scene. På scenerne kan du opleve inspirerende oplæg, aktuelle debatter og høre om konkrete erfaringer fra både praktikere, forskere, politikere og samarbejdspartnere på tværs af beredskabets virke - og i nogle oplæg kan du i år selv være med til at sætte dagsordenen.



På Beredskabskonferencen vil du opleve oplæg, der sætter fokus på nogle af de mest aktuelle udfordringer og muligheder i beredskabssektoren. Du får indblik i, hvordan nye digitale øvelsesformer kan styrke krisestyringen og ruste aktørerne til hybride trusler, cyberangreb og misinformation.


Hør også om Bornholms konkrete erfaringer med totalberedskab, hvor tryghedspunkter og frivillige spiller en central rolle i at styrke samfundets robusthed.


Endelig sættes der fokus på civilsamfundets rolle i fremtidens totalberedskab og behovet for en fælles national retning, der kan samle myndigheder, erhvervsliv, organisationer og borgere om et stærkere og mere modstandsdygtigt Danmark.


Og så har hele Danmarks minister for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen, takket ja til Danske Beredskabers invitation til at deltage i beredskabets konference.


Alt dette - og meget mere - kan du opleve på Beredskabskonferencen 2026 i Odense Congress Center d. 16. og 17. september - så hvad venter du på?


Se de fulde program og tilmeld dig Beredskabskonferencen i dag via linket.

Se programmet og tilmeld dig Beredskabskonferencen 2026
 



Kommende begivenheder

 



Brand- og Redningskonference 2026



Vi glæder os til at byde jer velkommen til en dag med fokus på trivsel, sikkerhed og fællesskab i beredskabet. 


Dato: 28. oktober 2026 fra kl. 9.00-16.00


Sted: Comwell Middelfart


Se program og tilmelding her.


Se vores årshjul med aktiviteterne for 2026 og 2027


På vores hjemmeside finder du alle aktiviteterne for Danske Beredskaber.


Se årshjulet her.

 
Se alle vores kommende begivenheder her
 


Unge i Beredskabet byder på et væld af aktiviteter


Sommeren og efteråret byder på en lang række spændende kurser og forløb, fra UngBehandler og UngLeder til klima, forebyggelse og instruktøruddannelser. Der er både noget for nye og erfarne unge, så find det, der passer dig, og vær med til at gøre en forskel.

Se Unge i Beredskabets aktiviteter her
 



Beredskabskonferencen 2027 og 2028


Datoerne for de næste års Beredskabskonferencer


Sæt allerede kryds i kalenderen nu: Datoerne for de kommende Beredskabskonferencer er på plads. Konferencen afholdes den 9.-10. juni 2027 og den 7.-8. juni 2028. Vi glæder os til endnu engang at samle alle til faglig inspiration, netværk og debat.

Læs mere om Beredskabskonferencen på vores hjemmeside
 



Vi ses 16.-17.september til Beredskabskonferencen

 

Find os på vores hjemmeside og sociale medier

Website icon
Facebook icon
Instagram icon
TikTok icon
YouTube icon
X icon
LinkedIn icon
Bluesky icon