BESS-anlæg er gode for den grønne omstilling, men der er ifølge Danske Beredskaber tale om enorme risikoobjekter, som redningsberedskabet skal geares bedre til at kunne håndtere.
På Bornholm har selskabet EWII i 2025 tændt for kontakten til et af Danmark største batterianlæg, der vil kunne holde de cirka 40.000 bornholmere med strøm i halvanden time.
Batteriet kan fange selv små udsving i elnettet, og hvis behovet opstår, sender det som en systemydelse strøm ind i elnettet til Energinet eller lagrer energi til senere brug og medvirker dermed til at skabe balance i elnettet og sikre Bornholm mod strømafbrydelser.
Ifølge EWIIs kontrakt med Energinet skal BESS-anlægget indenfor sekst rimer kunne dække hele øens strømforbrug, hvis det skønnes nødvendigt. Det er endnu ikke muligt for batteriet at levere strøm til hele øen akut, og som yderligere backup har Bornholm på havnen i Rønne fire store dieselmotorer der i løbet af tre til seks timer kan være rygraden i den bornholmske energiforsyning, hvis det store søkabel mellem Borreby i Sverige og Hasle er ude af drift.
Der findes på og omkring Bornholm mange vindmøller og solcelleanlæg, som i god vind og sol kan producere strøm nok til teoretisk set at kunne levere strøm til hele øen. Sløjer vinden af, så skal de mere end 35 MW, som vindmøllerne kan producere ved stærk vind, erstattes indenfor 15 minutter, men også afbrænding af biomasse hos Bornholms Energi & Forsyning leverer energi til mixet, og her er det muligt at skrue op og ned for produktionen. Men at få alle energikilder til at spille sammen i ødrift, når dele af mixet leveres som vinden blæser, det er en udfordring, og en udfordring BESS-anlægget ved Hasle skal hjælpe med at balancere.
Som elnettet fungerer i 2026, kan det endnu ikke håndtere en meget vekslende energimængde, og hvis der mangler strøm i elnettet, eller der bliver ledt for meget strøm ind i det, bliver det ifølge DTU ustabilt og kortslutter.
Hos DTU ser man opbevaring af energi (Energy storage) som ”the missing link” når det handler om at gennemføre den grønne omstilling i Danmark, og her spiller BESS-anlæg en vigtig rolle, men hos Danske Beredskaber gør man opmærksom på, at udviklingen ikke er uden risici.
-Det er rigtig godt for den grønne omstilling, men det er altså også et kæmpe risiko-objekt, fortæller Bjarne Nigaard, sekretariatschefs i Danske Beredskaber, der i forbindelse med Folkemødet 2026 var på besøg på EWIIs BESS-anlæg ved Rønne, der med en kapacitet på 30 megawatt (MW) og 43 megawatt timer (MWh) er blandt de største BESS-anlæg i Danmark.
-Hvis noget går galt her, er der en enorm energiudladning, og det kræver nogle hele specielle taktikker at slukke noget der brænder her. Vi skal have redningsberedskabet med – der er vi ikke endnu, men det er vigtigt, at vi kommer det, rigtig snart, for den grønne omstilling går stærkt, lyder det fra Bjarne Nigaard.
Der er endnu begrænset med erfaringer fra håndtering af brande i BESS-anlæg i Danmark, men hos Danske Beredskaber savner man generelt et øget fokus på de risici for både lokalsamfund, miljø og brandfolk, som den grønne omstilling fører med sig.
Flere og større BESS-anlæg
Antallet af batterianlæg (BESS: Battery Energy Storage Systems) vokser kraftigt i Danmark som en del af den grønne omstilling. De store batterier tages i brug når virksomheder opruster sig mod strømsvigt, når festivaler og byggepladser opstiller midlertidige strømforsyninger og også udviklingen af nye teknologier medfører, at der kommer flere og flere BESS-anlæg til – også i de private boliger, og for redningsberedskabet er de store batterier en ny udfordring, brandfolkene rundt på Danmarks 242 brandstationer skal udvikles til at kunne håndtere.
I rapporten Samfundsudviklingen – påvirkningen af de danske redningsberedskaber redegør Danske Beredskaber for, at brande i batterier kan opstå på flere måder (kortslutning, opvarmning, mekanisk påvirkning etc.), og brandudviklingen kan være meget uforudsigelig. De særlige farer indebærer ophobning af brændbare gasser med risiko for eksplosion, og brande der ikke kan slukkes på traditionel vis, da batterier ikke kræver ilt for at kunne brænde. Desuden kan batterianlæg være placeret, hvor en indsats kompliceres f.eks. i kælderniveau eller på tage, eller på risikoobjekter, og det kan medføre langvarige indsatser med timelange evakueringer af bygninger, hård belastning af mandskab og risiko for store følgeskader.
Der er i Danmark ingen specifik lovgivning, der regulerer de særlige brandrisici, som et batterianlæg medfører. Beredskabsstyrelsen har i 2023 udarbejdet ”Vejledning om brandsikring af større oplag af litiumbatterier samt BESS”. Vejledningens primære fokus er mulighederne for at brandsikre BESS-anlæg ved redningsberedskabernes og kommunernes sagsbehandling forud for etablering af disse BESS-anlæg. I vejledningen er blandt andet beskrevet hvilke batterianlæg, der er reguleret af henholdsvis byggelovgivningen og Beredskabsloven. Vejledningen angiver, at oplag af batterier i det fri eller midlertidigt i containere ikke er reguleret.
Indsatsen med brand i og ved BESS vil kompliceres af, at der kan blive behov for større vandmængder end forudsat, og der vil også være behov for specielle slukningsværktøjer for at få slukket branden inde i batterimodulerne. Ved planlægning og udførelse af indsatsen skal der også tages højde for risiko for spredning af særlig brandfarlig røg.
Kompleksiteten vokser – men kompetencerne følger ikke med
Redningsberedskabets uddannelsesniveau er i dag langt fra tilpasset de udfordringer, som brandfolkene møder. Grunduddannelsen for en brandmand varer få uger, og vedligeholdelsen af kompetencer bygger primært på få årlige øvelser i kendte scenarier. Derfor er der ifølge Danske Beredskaber behov for et mere systematisk, nationalt uddannelsesløft, for man kan ikke forvente, at lokale beredskaber alene kan tilpasse sig en teknologisk revolution, der i stigende grad forudsætter tværfaglig viden og teknisk forståelse på højt niveau.
Mange kommunale beredskaber opererer stadig med materiel og køretøjer, der er designet til en verden med traditionelle husbrande og færre risici. I dag møder brandfolk elektriske køretøjer, batterilagre (BESS), solcelleparker og højhuse, hvor adgang, vandforsyning og elektriske spændinger skaber helt nye udfordringer.
Slukningen af BESS-anlæg kræver store mængder vand og specialudstyr, mens giftige gasser udvikles under ekstrem varme. I disse tilfælde bliver mandskabets sikkerhed, tekniske forståelse og materielle kapacitet afgørende. Men mere udstyr kræver også flere ressourcer og specialuddannet mandskab.
Flere beredskaber og deres ejerkommuner står ifølge Danske Beredskaber derfor i et dilemma: Enten anskaffer man specialmateriel og får økonomiske og logistiske udfordringer – eller man afstår og risikerer en utilstrækkelig indsats.
Læs meget mere om de risici den grønne omstilling af samfundet stiller redningsberedskabet overfor i rapporten: Samfundsudviklingen
Læs rapporten “Samfundsudviklingen” fra Danske Beredskaber
Læs meget mere om udviklingen af beredskabet på undersiden “Beredskabsaftalen”
Artiklen er skrevet af Jakob Tilma, Danske Beredskaber, med input fra følgende artikler og rapporter.
https://www.ewii.dk/erhverv/el/batterier/batteri-paa-bornholm/
https://tidende.dk/bornholm/saadan-kom-stroemmen-igen-beof-ventede-to-timer-med-oe-drift/118759
https://www.dtu.dk/nyheder/alle-nyheder/nyhed?id=af5a1c49-c900-4fe8-be19-80c9e09a5734
