Sådan arbejder Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og Virksomhedsberedskabet sammen, når en krise rammer.

Når strømmen går, begynder kapløbet med tiden. På Beredskabskonferencen i Odense gav repræsentanter fra Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og foreningen Virksomhedsberedskabet et indblik i maskinrummet bag beredskabet – og ikke mindst hvordan samarbejdet sættes i gang, når en hændelse rammer.

For i en krise handler det ikke kun om, hvem der rykker ud først. Det handler også om at vide, hvem man skal ringe til, hvilke ressourcer der findes, og hvordan de hurtigt kan bringes i spil.

Når egne kræfter ikke rækker
Det er udgangspunktet for samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Virksomhedsberedskabet, som er en almennyttig forening. I Virksomhedsberedskabet samler man virksomheder og organisationer på tværs af sektorer og kortlægger de ressourcer, der findes i erhvervslivet: generatorer, lastbiler, lagre og specialister. Tanken er at få virksomheders eksisterende ressourcer koblet tættere på myndighedernes beredskab.

– Vi skal som kommune lære at forstå, hvad det er for en hjælp, vi kan modtage, når krisen rammer, og virksomhederne skal forstå, hvad det er for en virkelighed, de leverer til, sagde Lone Kibsgaard, beredskabskonsulent i Aarhus Kommune.

Et konkret eksempel er nødstrøm. Aarhus Kommune har investeret i fem mobile generatorer og i installationer på blandt andet plejehjem og botilbud, så de kan kobles til mobile generatorer.
– Når vi bruger Virksomhedsberedskabet, er det fordi, vi har nået grænsen for vores egen kapacitet, fortalte Lone Kibsgaard.

I 2025 testede kommunen i et pilotprojekt, hvordan en virksomhedsgenerator kunne kobles til et plejehjem. Øvelsen demonstrerede, hvordan et beredskab ikke kun handler om planer på papir, men om at få mennesker, udstyr og organisationer til at fungere sammen, hvis krisen opstår.

Ressourcerne findes allerede

Netop forberedelsen går igen hos Virksomhedsberedskabet.

– Robusthed bygges før en krise, fremhævede Mads Husa, chef for det operative beredskab i Virksomhedsberedskabet.
Målet er at skabe et netværk af mange forskellige interessenter, der kan aktiveres, når behovet opstår.

– Hvis Østjyllands Brandvæsen ringer og siger, at ’vi skal bruge 20 generatorer’, så kan jeg kigge på, hvem der kan stille med dem, sagde Mads Husa.

Virksomhedsberedskabet har i dag en 24/7-vagtcentral, som kan vurdere, hvilke ressourcer der kan mobiliseres i en given krise. Aktiveringen sker på myndighedsopfordring og på frivillig basis.
Ikke tid til at vente

For Kasper Sønderdahl, beredskabsdirektør i Østjyllands Brandvæsen, er behovet for at kende hinanden og kunne trække på hinandens ressourcer blevet større i takt med et trusselsbillede, der hele tiden ændrer sig.

– Vi aner ikke, hvad der kan ramme os, understregede han.

Netop derfor mener Kasper Sønderdahl, at beredskabet ikke kan vente på, at alle rammer er på plads nationalt.

– Vi har stadig til gode at se Danmarks samlede beredskabsstrategi. Men det skal ikke afholde os fra at samarbejde. Der er allerede nu brug for at bygge relationerne og samarbejdet lokalt, så vi står bedre rustet, når en krise rammer, lød det fra beredskabsdirektøren.

Telefonbogen skal være tyk

I Aarhus har man ifølge Kasper Sønderdahl længe arbejdet med at være på forkant. Men det handler ikke om at have flest ressourcer. Det handler om at have de rigtige forbindelser.
– Vi er ikke langt i Aarhus, fordi vi har mange muskler. Vi er langt, fordi vi var tidligt ude.

Og forbindelserne skal være på plads, inden alarmen lyder. Når strømmen forsvinder, eller en anden omfattende hændelse rammer, er der ikke tid til at begynde at lede efter telefonnumre.
– Vi skal bruge fredstid til at lære hinanden at kende og få skabt en tyk telefonbog med en masse gode kontakter, siger Kasper Sønderdahl.

Beredskab i hverdagen

Bag generatoren på plejehjemmet ligger derfor en større pointe: En stor del af de ressourcer, der kan holde kritiske funktioner kørende, findes allerede hos private virksomheder. Et varehus kan i en krise få en anden funktion. En produktionslinje kan omstilles. Lastbiler, lagre, teknikere og specialister kan bringes i spil.

– Men det kræver, at man kender hinanden på forhånd, sluttede Mads Husa.

Artiklen er skrevet af journalist, Peter Borberg
Billeder: Nicolai Bartroff