Manu Sareen fortæller om neurodiversitet på Brand- og Redningskonferencen

21. august 2026

Manu Sareen tager deltagerne på Brand- og Redningskonferencen med ind i en verden, hvor ADHD, autisme og neurodiversitet ikke kun handler om udfordringer.

Årets Brand- og Redningskonference sætter spot på mental sundhed, trivsel og sikkerhed i den danske brand- og redningstjeneste. Glæd dig til en dag med ny viden, konkrete værktøjer og inspirerende oplæg fra både forskere og praktikere, der arbejder i krydsfeltet mellem mennesker, arbejdsmiljø og beredskab.

Vi dykker ned i alt fra mental nedslidning og forebyggelse til sikker udrykningskørsel, fysisk trivsel og bevægelse i hverdagen. Samtidig åbner vi for dialog om mangfoldighed i beredskabet og giver plads til erfaringsudveksling i en uformel ramme.

Dagen rundes af med et tankevækkende og underholdende oplæg, der udfordrer vores forståelse af sammenhængen mellem sind og krop – og efterlader dig med måske nye perspektiver og et par aha-oplevelser.

Kort sagt: En dag med fokus på menneskerne i beredskabet – deres trivsel, deres sikkerhed og deres fællesskab.

Et arbejdsliv med ADHD på godt og ondt

Med humor, ærlighed og masser af indsigt tager Manu Sareen deltagerne på Brand- og Redningskonferencen 2026 med ind i en verden, hvor ADHD, autisme og neurodiversitet ikke kun handler om udfordringer – men også om ressourcer, styrker og nye perspektiver.

Manu Sareen deler egne erfaringer fra en stærk, faglig baggrund i et oplæg, der både inspirerer og giver stof til eftertanke.

Manu er forfatter, coach og tidligere minister. Han har selv ADHD og deler sine personlige erfaringer kombineret med sin viden fra blandt andet arbejdet som tidligere formand for ADHD-foreningen.

Har du endnu ikke sikret dig en plads? Så er det nu, du har chancen for at opleve et stærkt konferenceprogram med aktuelle temaer, inspirerende oplægsholdere og værdifuldt netværk med kolleger fra hele beredskabet.

Deltagelse er gratis.

Tilmeld dig Brand- og Redningskonferencen 2026

Se programmet her:

D. 28. oktober 2026 fra kl. 9.00-16.00

Hotel Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart

Deadline for tilmelding: 1. september 2026

FORELØBIGT PROGRAM

Kl. 8.30-9.00

MORGENBRØD, KAFFE OG THE

Kl. 9.00-10.15

MENTALT HELBRED I DEN DANSKE BRAND- OG REDNINGSTJENESTE

v/ Jesper Pihl-Thingvad, ledende psykolog og forskningsleder, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital

Hvordan står det egentlig til med det mentale helbred hos danske brand- og redningsfolk? Og hvad kan vi gøre for at forebygge, at presset sætter sig som mental nedslidning?

Det sætter vi fokus på i dette oplæg, hvor vi dykker ned i de nyeste indsigter fra projekt KÆMP – et omfattende dansk studie, der følger omkring 2.000 brandfolk over to år. Her kortlægges både de risici, der kan slide mentalt, og de tiltag, der kan være med til at forebygge.

De foreløbige resultater sættes i perspektiv med den nyeste internationale forskning og danner grundlag for en fælles drøftelse af, hvordan vi i Danmark kan styrke arbejdet med mental trivsel i brand- og redningstjenesten.

Kort sagt: Et oplæg, der giver ny viden, sætter refleksioner i gang – og peger på, hvad vi konkret kan gøre fremadrettet.

Kl. 10.15-10.30

PAUSE

Kl. 10.30-11.30

FREM, MEN SIKKERT

v/ Michael Malmquist, senior Instruktør og Flemming Lensbøl, instruktør/specialkonsulent, FDM

Når alarmen går, skal vi hurtigt frem – men vi skal også frem sikkert. Vi sætter derfor fokus på sikker udrykningskørsel med oplæg fra to erfarne undervisere fra FDM med mange års praktisk erfaring i både udrykningskørsel og undervisning i samme. De har særlig blik for hensigtsmæssig og sikker fremkørsel, hvor “at skynde sig langsomt” ofte er den hurtigste og mest ansvarlige vej frem – også med blik for økokørsel og de fordele, det giver.

Vi dykker ned i risici, konsekvenser og mental parathed under pres samt konkrete værktøjer, der kan styrke sikkerheden på stationerne. Du får viden og redskaber, der kan omsættes direkte i hverdagen på stationerne – for din egen, dine kollegers og borgernes sikkerhed. Sikker fremkørsel er ikke en selvfølge – det er en kompetence, vi træner og udvikler sammen.

Kl. 11.30-12.15

FROKOST

Kl. 12.15-13.45

DEN STILLE DRÆBER v/ Rikke Døssing, udviklingskonsulent, Dansk Firmaidræt
Den stille dræber rammer ikke kun dem bag skrivebordet – også i aktive jobs kan kroppen blive ensidigt belastet. I dette oplæg sætter vi fokus på, hvordan I som arbejdsplads kan arbejde strategisk med bevægelse og trivsel. Hør, hvordan små, målrettede initiativer kan øge energi, forebygge skader og styrke fællesskabet på tværs af organisationen – uanset funktion – og få konkrete greb til at integrere mere bevægelse i hverdagen, uden at det kræver ekstra tid eller store investeringer.

Men det bliver ikke kun et oplæg, hvor du skal læne dig tilbage. Undervejs bliver du selv en aktiv del af oplevelsen med enkle øvelser og bevægelse, der giver lidt sved på panden, et smil på læben og ny energi. Du går hjem med inspiration, som kan omsættes direkte til hverdagen – både for dig selv og dine kolleger.

Resultatet? Mere energi, færre skader og et stærkere fællesskab.
Kort sagt: Små ændringer – stor effekt.

Glæd dig til et humoristisk, tankevækkende og energifyldt foredrag om motion, bevægelse og arbejdsglæde på arbejdspladsen.

NÅR HJERNEN FUNGERER ANDERLEDES – ADHD, AUTISME OG STYRKEN I AT TÆNKE FORSKELLIGT v/Manu Sareen, foredragslholder, coach og forfatter

Hvorfor reagerer nogle mennesker anderledes under pres? Hvorfor kan nogle hyperfokusere, mens andre mister overblikket? Og hvad sker der, når vi holder op med at se ADHD og autisme som noget, der skal passe ind – og i stedet ser de styrker, de forskellige måder at tænke, lære og handle kan bringe ind i et fællesskab?

Med afsæt i sin egen historie om at leve med ADHD og sine erfaringer som tidligere formand for ADHD-foreningen, forfatter, coach og podcastvært giver Manu Sareen et inspirerende og personligt indblik i livet med ADHD og autisme.

Oplægget introducerer begrebet neurodiversitet og sætter fokus på, hvordan en større forståelse for ADHD og autisme kan styrke både samarbejde, trivsel og fællesskab. Når vi bliver bedre til at forstå hinandens forskelligheder, bliver vi også bedre til at udnytte de styrker, som forskellige måder at tænke og handle på bringer med sig.

Et oplæg, der giver stof til eftertanke og inspiration til, hvordan vi kan skabe arbejdspladser, hvor flere trives og får mulighed for at bidrage med deres fulde potentiale.

Kl. 13.45-14.00

KAFFE- OG KAGEPAUSE

14.15-15.45

KAN DU TÆNKE DIG RASK?

v/Thomas Breinholt, journalist, forfatter og fakta- og dokumentarredaktør

Kan du tænke dig rask? – og kan du faktisk også tænke dig syg?

Det spørgsmål tager Thomas Breinholt fat på, når han afslutter konferencen med et oplæg, der både overrasker, udfordrer og får smilet frem. Gennem flere år har han rejst verden rundt og talt med mere end 40 førende forskere, der alle arbejder med ét fascinerende felt: sammenhængen mellem vores sind og vores krop.

For hvad er det egentlig, der sker, når en placebopille kan fjerne smerter i ryggen? Hvorfor kan konflikter i parforholdet sætte spor i vores hjerte-kar-system? Og hvordan kan ensomhed i værste fald være livstruende?

Thomas tager os med ind i forskningen bag nogle af de mest tankevækkende spørgsmål: Hvilken betydning har barndomstraumer og vores plads i samfundet for vores helbred? Hvorfor lever gifte kræftpatienter i gennemsnit længere? Og hvad fortæller det os om vores egen rolle i forhold til sygdom og sundhed?

Med skarpe indsigter, overraskende pointer og små aha-oplevelser undervejs giver han os ikke bare svar – men også inspiration til, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter, vi alle bærer rundt på. En tankevækkende og underholdende afslutning, der sætter både refleksioner og smil i gang.

Kl. 15.45-16.00

DIN VIGTIGSTE TAKE-AWAY

Vi samler trådene og deler de indsigter, der har gjort størst indtryk. Hvad bliver hængende, når vi går herfra?

Kl. 16.00

TAK FOR I DAG

Tilmeld dig Brand- og Redningskonferencen 2026

Relaterede nyheder

På Beredskabskonferencen 2026 hyldede Danske Beredskaber to af hverdagens helte, som uden tøven løb ind i brændende bygninger og reddede liv. Brandfolk er helte, der løber ind i en brændende bygning, når andre løber ud. Men ude i vores lokalsamfund findes der også helte, som uden brandfolkenes uddannelse, udstyr, træning og makkerskab ikke løber væk. […]

Mange af landets skoleelever arbejder i Brandforebyggelsesugen i uge 40 med kampagnen ”Lær børn om brand”, der som noget nyt i 2026 indeholder en lærer-guide til trygge brandøvelser på skolen. Gennem sjov, undersøgende og engagerende undervisning får elever i uge 40 landet over en forståelse for, hvad ild er for en størrelse og hvad de […]

Redningsberedskaberne har forskellige organisationer, forskellige risici og meget forskellige forudsætninger rundt om i verden. Men mange af udfordringerne er de samme. Og vi bliver klogere af at dele erfaringer og løse dem sammen. Synspunkt af Jarl Vagn Hansen, formand Danske Beredskaber Nogle indtryk skal lige have tid til at bundfælde sig. Den 7.–9. september deltog […]

Deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september i branddragten og viser, hvem der sikrer trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen. Kommunale deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september for første gang officielt i branddragten i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen, der er en fast dag på året, hvor […]

Danmark skal have et Totalberedskab, og på Beredskabskonferencen fortalte beredskabsministeren om behovet for et formaliseret samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfund, så aftalerne er på plads før, under og efter en krise. Totalberedskabet er mere og andet end redningsberedskabet, og på Beredskabskonferencen i Odense den 16. september var de fleste af aktørerne samlet fra staten, […]

I næsten fire døgn stod 45.000 husstande og over 2.000 virksomheder uden strøm og fjernvarme i den tyske hovedstad. Hvordan holder et storbyberedskab samfundet kørende, når forsyningen pludselig svigter? Den 3. januar 2026 blev Berlin ramt af et omfattende strømsvigt. En påsat brand på en kabelbro ved Teltowkanalen beskadigede højspændingsledninger og efterlod omkring 45.000 husstande […]

Et norsk boligkvarter blev på få timer forvandlet til et stort katastrofeområde. Indsatsleder Inge Harald Wergeland delte sine erfaringer med danske beredskabsfolk. Ilden spredte sig hurtigere, end beredskabet kunne nå at reagere. På Beredskabskonferencen i Odense fortalte afdelingschef Inge Harald Wergeland fra Drammensregionens Brannvesen om indsatsen ved branden i boligkvarteret Stenseth i Krokstadelva for få […]

Sådan arbejder Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og Virksomhedsberedskabet sammen, når en krise rammer. Når strømmen går, begynder kapløbet med tiden. På Beredskabskonferencen i Odense gav repræsentanter fra Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og foreningen Virksomhedsberedskabet et indblik i maskinrummet bag beredskabet – og ikke mindst hvordan samarbejdet sættes i gang, når en hændelse rammer. For i […]

Bornholm er frontløber med etablering af totalberedskab, som styrker samfundets robusthed med tryghedscentre og frivillige kræfter. Hvad gør et samfund, når strømmen går, vand- og varmeforsyningen sætter ud, og nettet svigter? Det er nogle af spørgsmålene bag arbejdet med det, der kaldes totalberedskab. Men hvad betyder det egentlig, når et helt samfund skal være beredt? […]

41 omkom under diskoteksbrand i Schweiz. Nu spørger danske beredskabsfolk: Er vi godt nok rustet til at forhindre en lignende tragedie herhjemme? Det skulle have været en festlig start på det nye år. I stedet blev natten på diskotek Le Constellation i Schweiz til en katastrofe, da pyroteknik antændte brandbart loftsmateriale. Branden for godt ni […]

Danske Beredskaber afholdt den 15. september generalforsamling, og formand Jarl Vagn Hansen gjorde det i sin beretning det klart, at de politiske målsætninger om et totalberedskab skal følges op af både økonomi og støtte til udviklingen af det danske redningsberedskab. Effektivisering og samarbejde kan ikke i sig selv finansiere den kapacitetsforøgelse, som det nye risiko- […]

Hvilke kompetencer kræver morgendagens beredskab? Brand- og redningsberedskabet står over for nye og mere komplekse udfordringer. Klimaforandringer, kritisk infrastruktur, teknologisk udvikling, større krav til forebyggelse og analyse samt øgede forventninger til samarbejde på tværs af sektorer stiller nye krav til fremtidens medarbejdere. På nationalt plan pågår der et omfattende arbejde med at se på fremtidens […]

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen deltager på Beredskabskonferencen den 16. september. Den 16. og 17. september åbner Danske Beredskaber portene til Danmarks største beredskabsmesse i Odense Congress Center til to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i fokus, og ministeren for samfundsikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen har takket ja til […]

På Beredskabskonferencen diskuterer Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber civilsamfundsorganisationernes rolle i Totalberedskabet. Den 17. september under Beredskabskonferencen tager et panel bestående af  Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber med Frederik Rosén, Docent, Forskningsleder for Samfundssikkerhed, Københavns Professionshøjskole som moderator bestik af civilsamfundsagendaen i totalberedskabet. […]

Sorøs Borgmester Jakob Spliid var den 25. august i lære som brandmand på Brandskolen RESC ved Korsør for at blive klogere på redningsberedskabets udfordringer. Den 12. august erklærede beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens” – men hvad det indebærer, mangler Jakob Spliid, borgmester i Sorø […]

Workshoppen BeredskabSmart klæder unge på til at handle, når krisen rammer, og 93 procent af deltagerne føler sig bedre rustet efter forløbet. Danske Beredskaber ser undervisningsforløbet som et naturligt næste skridt i at gøre danske unge kriseparate efter SAMSIK den 26. august har lanceret hjemmesiden ”Tal om kriser”.  SAMSIK har den 26. august sammen med […]

Brandkadetinstruktører og brandkadetter fra Brand og Redning Køge – Ungdomsbrandvæsen afholdt på Folkemødet Møn workshops med BeredskabSmart koncept. Hvad gør man, hvis strømmen pludselig går? Hvad skal der egentlig være i en prepperkasse? Og kan unge få en nødradio til at virke, hvis mobilen og internettet ikke længere kan bruges? Det var nogle af de […]

Manu Sareen tager deltagerne på Brand- og Redningskonferencen med ind i en verden, hvor ADHD, autisme og neurodiversitet ikke kun handler om udfordringer. Årets Brand- og Redningskonference sætter spot på mental sundhed, trivsel og sikkerhed i den danske brand- og redningstjeneste. Glæd dig til en dag med ny viden, konkrete værktøjer og inspirerende oplæg fra […]

Hvert år i uge 40 sætter hundredvis af skoler landet over fokus på brandforebyggelse med kampagnen ”Lær børn om brand”.   Børn skal lære om ild og brandsikkerhed, så de forstår, hvorfor ild kan være farligt, og så de kan reagere rigtigt, hvis der opstår brand. Lærere og brandfolk er enige om, at børn, der lærer […]

Beredskabskonferencen er nordens største beredskabsmesse med masser af faglige relevante oplæg fra danske eksperter og aktører. Tilmeldingsfristen er den 19. august Nu er der ikke længe til Beredskabskonferencen 16. og 17. september, hvor Danske Beredskaber åbner dørene til Danmarks største beredskabsmesse, hvor du får to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i […]

Weekenden banker på, og med de høje temperaturer kommer desværre også en høj brandfare, og derfor sender Danske Beredskaber en særlig hilsen til alle på vej på weekend. -Det skønne vejr kalder på hygge i haven – eller slutspurt i marken med årets høst. Uanset hvad planerne er for weekenden, så håber jeg vi kan […]

Beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen erklærer i et svar til Folketinget, at Danmark skal have et Totalberedskab. Danske Beredskaber bakker op om udmeldingen og efterspørger en mere tydelig rolle- og ansvarsfordeling mellem aktørerne. I et ministersvar 12. august erklærer beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens.” Udmeldingen kommer […]

Beredskabet står midt i en tid med stor udvikling og forandring. Det afspejler sig naturligvis også i årets Beredskabskonference, hvor vi sætter fokus på nogle af de vigtigste temaer og udfordringer, der præger sektoren netop nu. Det faglige program er bygget op omkring tre temaspor med hver sin scene: Operativ, Forebyggelse og Samfundssikkerhed På scenerne […]

Den 18. juni blev Regeringen og KL enige om den kommunale serviceramme for 2027. Aftalen giver et løft på 3,3 mia. kr. til kommunerne, men der er ikke sat beløb på, hvor mange midler der skal prioriteres til at udfolde et varslet ”totalberedskab”. Med økonomiaftalen har Regeringen og KL sat en fælles retning for at […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber