Brandfolk glæder sig til at køre i udrykningskorridor

18. november 2026

Det vækker stor glæde i de kommunale redningsberedskaber, at udrykningskorridorer bliver national praksis på motorvejene. Brandfolkene forventer hurtigere fremkørsel og øget sikkerhed for både udrykningschauffører og bilister.

Når trafikken går i stå på motorvejen, kan det være svært for udrykningskøretøjer at komme frem. Derfor skal bilister i hele landet fremover give plads på samme måde. En national praksis indføres i en tid med mere trafik og flere ulykker på motorvejene.

Og en af dem, der har set frem til at Danmark nu indfører udrykningskorridorer, er Søren Møller, Beredskabsinspektør i Østjyllands Brandvæsen.

-Vi glæder os rigtig meget til at køre i udrykningskorridorer, for de nuværende nødspor, der er på motorvejen, er ganske enkelt for små i forhold til vores køretøjer, der gennem årene er blevet større og større, og der er ikke plads til os derude; det går for langsomt, og vi kan få en meget mere glidende og sikker kørsel frem i en udrykningskorridor, lyder det fra Søren Møller.

Udrykningskorridorer bliver nu fælles national praksis på alle danske motorveje, og det betyder, at bilisterne skal trække til hver sin side af vejen, så snart trafikken bevæger sig under 10 km/t eller står helt stille, så der dannes en fri passage mellem vognbanerne.

Bag den fælles indsats står Vejdirektoratet, Rigspolitiet, Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og regionerne i Danmark, og ifølge Søren Møller vil udrykningskorridorerne medføre en række positive tiltag for alle trafikanter på motorvejene.

-Det betyder for det første, at vi kommer meget hurtigere frem end hvis vi kører inde i nødsporet, fordi der er så lidt plads og det går så langsomt, og det skaber også meget mere sikkerhed for os, men også for bilisterne, som bedre kan se os, når vi kommer i udrykningskorridorerne, siger Søren Møller.

Når Søren Møller og kollegerne i alle blå-blink-bilerne fra sin plads i førersædet nærmer sig langsomt kørende bilister på motorvejen bagfra, og man ser de blå blink i bakspejlet, så har den erfarne brandmand et par ønsker til sine medtrafikanter.

-Allerførst vil jeg gerne have, at man tænder sit katastrofeblink, for så har man markeret over for mig, at man har set, jeg kommer, og derefter er det vigtigt at de to eller tre vognbaner, som er på motorvejen, trækker ud til siden, så vi får skabt en udrykningskorridor, hvor alle udrykningskøretøjerne kan køre i, lyder ønsket til bilisterne fra Søren Møller.

Forbedret arbejdsmiljø for chaufførerne

Indførelsen af udrykningskorridorer på de danske motorveje bygger ovenpå flere forsøg foretaget rundtomkring i Danmark de seneste år, hvor erfaringerne viser, at tiltaget har en positiv effekt på trafikafviklingen.

Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i Trekant Brand har været med i styregruppen bag det nye initiativ, der har arbejdet med tiltaget i et par år, og han er ikke i tvivl om, at udrykningskorridorerne vil medvirke til at få materiel og mandskab hurtigt og sikkert frem til dem, der har behov for hjælp.

-Alle myndigheder var enige om, at det her var løsningen. Der var undersøgt og testet nok, og Vejdirektoratet har hentet oplysninger fra andre lande – derfor er det gået stærkt, siger Jarl Vagn Hansen, som kalder den nye praksis for vigtig for brandvæsenet.

For ud over at give en hurtigere fremkørsel til tilskadekomne på motorvejen – og en mere ensartet fremkørsel, så vil det ifølge Jarl Vagn Hansen også være en stor lettelse for chaufførerne med blå blink, da det kan være en meget stressende oplevelse at køre zig-zag-kørsel gennem tæt trafik.

-Udrykningskorridorerne forventer vi også giver et forbedret arbejdsmiljø for udrykningschaufførerne, for det er altid med en vis risiko at køre udrykningskørsel, og følger man den nye praksis, vil det medvirke til færre uheld ved udrykninger. Og i den sidste ende vil det betyde, at vi kommer hurtigere frem til dem, der trænger til hjælp – og at alle bilister på motorvejen kommer hurtigere frem.

Den nationale indførelse af udrykningskorridorer bliver fra den 18. november fulgt op af en kampagne, der skal vise bilisterne, hvordan de giver plads til udrykningskøretøjer, når trafikken står stille. I praksis betyder det, at bilisterne i venstre vognbane skal trække til venstre, mens alle andre skal trække til højre. På den måde dannes en fri passage mellem vognbanerne, som udrykningskøretøjerne kan benytte.

Mere trafik og flere ulykker

Fra 2015 til 2025 er trafikken på de danske motorveje steget med 16 procent. I samme periode er antallet af ulykker på motorvejene næsten fordoblet.

Udrykningskorridorer er ikke en ny metode. Den bruges allerede flere steder i Danmark og i en række andre europæiske lande. Med den nationale praksis skal bilister og udrykningschauffører fremover forholde sig til den samme måde at skabe plads på, så snart trafikken er gået i stå på motorvejen, uanset hvor i landet de befinder sig.

Fakta:

Sådan danner du en udrykningskorridor

Hvis trafikken bliver meget tæt eller går i stå på motorvejen, skal du være opmærksom på, at der kan komme udrykningskøretøjer.

Så kører du under 10 km/t eller holder du helt stille, skal du danne en udrykningskorridor, så den er klar, hvis der kommer et udrykningskøretøj. Sørg for at holde god afstand til bilen foran, så du har plads til at manøvrere. Orientér dig i spejlene og træk derefter forsigtigt ud til siden hen over stregerne til siderabatten eller nabosporet.

Sådan gør du:

  • Træk til venstre, hvis du kører i yderste venstre vognbane. Alle andre trækker til højre.
  • Bliv i bilen.
  • Hold korridoren åben, indtil trafikken kommer op i fart igen.

Se udrykningskorridoren i praksis (video)

Fakta om udrykningskorridorer

  • Udrykningskorridorer indføres i efteråret 2026 som fælles national praksis på danske motorveje.
  • Metoden bruges allerede flere steder i Danmark og i en række andre europæiske lande.
  • Nødsporet er ikke egnet til udrykningskørsel. Det kan blandt andet være spærret af havarerede køretøjer eller være for smalt til store redningskøretøjer.
  • Den nationale implementering gennemføres i samarbejde mellem Vejdirektoratet, Rigspolitiet, Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og regionerne i Danmark.

Læs mere om udrykningskorridorer

 

 

Tekst, billeder og grafikker må benyttes frit i forbindelse med historier omkring udrykningskorridorer.
Akkreditering af fotos: Foto: Danske Beredskaber/Nicolai Bartroff

Yderligere oplysninger:
By-, Land- og Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14
Vejdirektoratets pressetelefon: 51 83 33 93
Rigspolitiets pressetelefon: 41 74 04 40
Danske Beredskabers pressekontakt: 26 22 52 64
Beredskabsstyrelsens pressetelefon: 72 85 29 30
Region Hovedstadens pressetelefon: 70 20 ​​95​​​​​ 88​
Region Sjællands pressetelefon: 57 87 50 52
Region Syddanmarks pressetelefon: 21 62 59 07
Region Midtjyllands pressetelefon: 78 41 48 48
Region Nordjyllands pressetelefon: 97 64 80 40

Se også liste med kontaktoplysninger på kommunale beredskaber

Relaterede nyheder

Det vækker stor glæde i de kommunale redningsberedskaber, at udrykningskorridorer bliver national praksis på motorvejene. Brandfolkene forventer hurtigere fremkørsel og øget sikkerhed for både udrykningschauffører og bilister. Når trafikken går i stå på motorvejen, kan det være svært for udrykningskøretøjer at komme frem. Derfor skal bilister i hele landet fremover give plads på samme måde. […]

Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber afholdt den 16. november temaseminar i Korsør for at styrke dialogen og samarbejdet på tværs af det statslige og kommunale redningsberedskab. Vi øver sammen. Vi løser opgaver sammen. Og vi lærer af hinanden, både når det som oftest går godt, og når vi erfarer, at noget skal gøres anderledes. Den 16. […]

Mindre bøvl og mere fællesskab må ikke blive til mindre sikkerhed og mere farligt, lyder det fra Danske Beredskaber om foreningens høringssvar til et udkast til nye regler for midlertidige arrangementer og midlertidige konstruktioner. Danske Beredskaber har afgivet høringssvar til udkastet til nye regler for midlertidige arrangementer og midlertidige konstruktioner. Reglerne er sat i søen […]

Fastholdelse af deltidsbrandfolk er en nødvendighed for at opretholde kompetencerne og erfaringerne på deltidsbrandstationerne. Den samlede styrke i de kommunale redningsberedskaber bestod ifølge rapporten Redningsberedskabet i tal med data for 2025 af 1.629 heltidsansatte, 1.000 frivillige og 3.994 deltidsansatte, og de fleste steder i landet er lokalsamfundene afhængige af deltidsbrandfolk for at sikre trygheden helt […]

Danske Beredskaber var den 23. oktober til møde med beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen, og Jarl Vagn Hansen oplever at ministeren har stor lydhørhed overfor udfordringerne i redningsberedskaberne. Der er cirka 150 dage siden ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen, satte sig på ministerkontoret. Den 22. oktober fik ministeren under et åbent samråd i Folketingets forsvarsudvalg […]

Totalberedskab er ifølge beredskabsministeren en betegnelse for samfundets samlede indsats for at forebygge større hændelser, kriser og katastrofer – og i værste fald krig.   Den 22. oktober var Lisbeth Bech-Nielsen, minister for samfundssikkerhed og beredskab af Liberal Alliances beredskabsordfører Carsten Bach kaldt i åbent samråd i Forsvarsudvalget for at uddybe, hvordan regeringen vil realisere […]

Brandvæsenet rykker ud til langt færre skorstensbrande end tidligere. Det skyldes blandt andet, at danskerne generelt er blevet bedre til at fyre sikkert og derfor har renere skorstene. Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 206 skorstensbrande. Det er 46,5 procent færre end i 2021, hvor antallet var 385. Det er en nedadgående kurve, som vækker […]

Deltidsansatte og frivillige brandfolk trak den 30. september i branddragten og viste, hvem der sikrer trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen trak sammen med kommunale deltidsansatte brandfolk, frivillige brandfolk og brandkadetter i Helsingør Kommune den 30. september i uniform i forbindelse med Uniform På […]

På Beredskabskonferencen 2026 hyldede Danske Beredskaber to af hverdagens helte, som uden tøven løb ind i brændende bygninger og reddede liv. Brandfolk er helte, der løber ind i en brændende bygning, når andre løber ud. Men ude i vores lokalsamfund findes der også helte, som uden brandfolkenes uddannelse, udstyr, træning og makkerskab ikke løber væk. […]

Mange af landets skoleelever arbejder i Brandforebyggelsesugen i uge 40 med kampagnen ”Lær børn om brand”, der som noget nyt i 2026 indeholder en lærer-guide til trygge brandøvelser på skolen. Gennem sjov, undersøgende og engagerende undervisning får elever i uge 40 landet over en forståelse for, hvad ild er for en størrelse og hvad de […]

Redningsberedskaberne har forskellige organisationer, forskellige risici og meget forskellige forudsætninger rundt om i verden. Men mange af udfordringerne er de samme. Og vi bliver klogere af at dele erfaringer og løse dem sammen. Synspunkt af Jarl Vagn Hansen, formand Danske Beredskaber Nogle indtryk skal lige have tid til at bundfælde sig. Den 7.–9. september deltog […]

Deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september i branddragten og viser, hvem der sikrer trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen. Kommunale deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september for første gang officielt i branddragten i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen, der er en fast dag på året, hvor […]

Danmark skal have et Totalberedskab, og på Beredskabskonferencen fortalte beredskabsministeren om behovet for et formaliseret samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfund, så aftalerne er på plads før, under og efter en krise. Totalberedskabet er mere og andet end redningsberedskabet, og på Beredskabskonferencen i Odense den 16. september var de fleste af aktørerne samlet fra staten, […]

I næsten fire døgn stod 45.000 husstande og over 2.000 virksomheder uden strøm og fjernvarme i den tyske hovedstad. Hvordan holder et storbyberedskab samfundet kørende, når forsyningen pludselig svigter? Den 3. januar 2026 blev Berlin ramt af et omfattende strømsvigt. En påsat brand på en kabelbro ved Teltowkanalen beskadigede højspændingsledninger og efterlod omkring 45.000 husstande […]

Et norsk boligkvarter blev på få timer forvandlet til et stort katastrofeområde. Indsatsleder Inge Harald Wergeland delte sine erfaringer med danske beredskabsfolk. Ilden spredte sig hurtigere, end beredskabet kunne nå at reagere. På Beredskabskonferencen i Odense fortalte afdelingschef Inge Harald Wergeland fra Drammensregionens Brannvesen om indsatsen ved branden i boligkvarteret Stenseth i Krokstadelva for få […]

Sådan arbejder Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og Virksomhedsberedskabet sammen, når en krise rammer. Når strømmen går, begynder kapløbet med tiden. På Beredskabskonferencen i Odense gav repræsentanter fra Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og foreningen Virksomhedsberedskabet et indblik i maskinrummet bag beredskabet – og ikke mindst hvordan samarbejdet sættes i gang, når en hændelse rammer. For i […]

Bornholm er frontløber med etablering af totalberedskab, som styrker samfundets robusthed med tryghedscentre og frivillige kræfter. Hvad gør et samfund, når strømmen går, vand- og varmeforsyningen sætter ud, og nettet svigter? Det er nogle af spørgsmålene bag arbejdet med det, der kaldes totalberedskab. Men hvad betyder det egentlig, når et helt samfund skal være beredt? […]

41 omkom under diskoteksbrand i Schweiz. Nu spørger danske beredskabsfolk: Er vi godt nok rustet til at forhindre en lignende tragedie herhjemme? Det skulle have været en festlig start på det nye år. I stedet blev natten på diskotek Le Constellation i Schweiz til en katastrofe, da pyroteknik antændte brandbart loftsmateriale. Branden for godt ni […]

Danske Beredskaber afholdt den 15. september generalforsamling, og formand Jarl Vagn Hansen gjorde det i sin beretning det klart, at de politiske målsætninger om et totalberedskab skal følges op af både økonomi og støtte til udviklingen af det danske redningsberedskab. Effektivisering og samarbejde kan ikke i sig selv finansiere den kapacitetsforøgelse, som det nye risiko- […]

Hvilke kompetencer kræver morgendagens beredskab? Brand- og redningsberedskabet står over for nye og mere komplekse udfordringer. Klimaforandringer, kritisk infrastruktur, teknologisk udvikling, større krav til forebyggelse og analyse samt øgede forventninger til samarbejde på tværs af sektorer stiller nye krav til fremtidens medarbejdere. På nationalt plan pågår der et omfattende arbejde med at se på fremtidens […]

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen deltager på Beredskabskonferencen den 16. september. Den 16. og 17. september åbner Danske Beredskaber portene til Danmarks største beredskabsmesse i Odense Congress Center til to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i fokus, og ministeren for samfundsikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen har takket ja til […]

På Beredskabskonferencen diskuterer Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber civilsamfundsorganisationernes rolle i Totalberedskabet. Den 17. september under Beredskabskonferencen tager et panel bestående af  Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber med Frederik Rosén, Docent, Forskningsleder for Samfundssikkerhed, Københavns Professionshøjskole som moderator bestik af civilsamfundsagendaen i totalberedskabet. […]

Sorøs Borgmester Jakob Spliid var den 25. august i lære som brandmand på Brandskolen RESC ved Korsør for at blive klogere på redningsberedskabets udfordringer. Den 12. august erklærede beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens” – men hvad det indebærer, mangler Jakob Spliid, borgmester i Sorø […]

Workshoppen BeredskabSmart klæder unge på til at handle, når krisen rammer, og 93 procent af deltagerne føler sig bedre rustet efter forløbet. Danske Beredskaber ser undervisningsforløbet som et naturligt næste skridt i at gøre danske unge kriseparate efter SAMSIK den 26. august har lanceret hjemmesiden ”Tal om kriser”.  SAMSIK har den 26. august sammen med […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber