I næsten fire døgn stod 45.000 husstande og over 2.000 virksomheder uden strøm og fjernvarme i den tyske hovedstad. Hvordan holder et storbyberedskab samfundet kørende, når forsyningen pludselig svigter?
Den 3. januar 2026 blev Berlin ramt af et omfattende strømsvigt. En påsat brand på en kabelbro ved Teltowkanalen beskadigede højspændingsledninger og efterlod omkring 45.000 husstande og 2.200 virksomheder uden strøm og varme.
På Beredskabskonferencen i Odense fortalte branddirektør Per Kleist fra Berliner Feuerwehr om dagene, hvor et forsyningssvigt satte både beredskab og kritisk infrastruktur på prøve.
– Beredskabet etablerede hurtigt mobile kontaktpunkter i det berørte område, mens hospitalerne kunne fortsætte driften med deres egne nødberedskaber. Men med omkring 310.000 mennesker berørt var opgaven omfattende, fortalte Per Kleist.
Samtidig blev både transport, skoler og forretninger påvirket af strømsvigtet.
– Hændelsen viste, hvor hurtigt et svigt i energiforsyningen kan brede sig til andre dele af samfundet, fortsatte han.
Erfaringer fra krisen
Strømsvigtet viste samtidig, at beredskabsplanerne i den tyske hovedstad ikke var lige langt fremme overalt. Ansvarsområderne var ikke klart definerede eller kendte, og implementeringen var særligt på bydelsniveau ikke fuldt gennemført.
– Forudgående planlægning viste sig at være både nyttig og nødvendig, påpegede Per Kleist.
Erfaringerne indgår nu i Berlins ambition om at blive en foregangsby for resiliens. Målet er at kunne stå imod længerevarende kriser, blandt andet cyberangreb, sabotage og klimaudfordringer.
En fælles opgave
For Berlin handler det derfor ikke kun om at kunne reagere, når strømmen går. Det handler også om at gøre hele byen bedre rustet til længerevarende kriser.
– Resiliens er en tværgående, systemisk opgave. Den kan ikke forankres i én enkelt afdeling alene, sagde Per Kleist.
Artiklen er skrevet af journalist, Peter Borberg
Billeder: Nicolai Bartroff
