Hvem tager hånd om Hr. Jensen, når strømmen går?

9. juli 2025

Udenfor staten og kommunerne findes store kræfter, som under en krise kan gøre en forskel, men der er behov for struktur, penge og kompetenceafklaring, hvis de frivilliges gode intentioner skal omdannes til akutte indsatser i samarbejde med de civile beredskaber.

Der mangler et formelt bindeled mellem redningsberedskaberne og civilsamfundets organisationer og frivillige – og her kan de borgernære samfundsorganisationer klare opgaven, og hvordan det kan ske, diskuterede Civilsamfundets Forum for Samfundssikkerhed og Kriseberedskab under Danske Beredskabers Årsmøde den 3. juni i Odense, i en paneldebat med deltagelse af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), Red Barnet, Virksomhedsberedskabet, Hovedstadens Beredskab og Danske Folkeoplysnings Samråd.

De seneste års kriser har vist, at civilsamfundet og erhvervslivet kan spille en central rolle i det borgernære kriseberedskab i forhold til både akutte og mere langstrakte kriser, men der er brug for udviklingen af et kollektivt erfarings- og behovsbaseret perspektiv, der kan styrke det fælles grundlag, retning og sprog for samarbejdet, lød det indledningsvis fra facilitator for debatten, Frederik Rosén, Seniorprojektleder i Teknologirådet, som fortalte, at et robust og sikkert samfund primært skabes nedefra, gennem ansvarsfølelse på individniveau, gensidig tillid mellem borgere og myndigheder, civilsamfundet og samarbejdet med den private sektor.

-Myndighedsindsatser bliver mere effektive, når de samarbejder og koordinerer med civilsamfundet, og vi ved at civilsamfunds organisationerne i Danmark er professionelle og velorganiserede, og at de udgør et kæmpe potentiale for at styrke beredskab og samfundssikkerhed i Danmark, lød det fra Frederik Rosén, som ser store muligheder i forhold til at styrke beredskabet og samfundssikkerheden.

-Nøgleordet er frivillighed – og vi skal skabe rammerne for frivillige indsatser, om det så er private, hushold eller lokale virksomheder – og folk er handlingsparate, fortalte Frederik Rosén.

En ny virkelighed
Når ulykken eller krisen rammer, så er det de kommunale beredskaber, der både ifølge loven men også rent praktisk står klar til at løse opgaverne, og hos Hovedstadens Beredskab efterspørger beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen, at beredskabets tilgang til kriser gentænkes.

Beredskabsdirektøren er af ministeren selv udpeget til at deltage i et ekspertpanel, der frem til nytår skal medvirke til at klarlægge og forbedre det tværgående beredskabsmæssige samarbejde, og det er ifølge Jakob Vedsted Andersen vigtigt, at få etableret samspillet mellem de mange aktører, så det kører.

-Det er første skridt, vi er i gang med nu – og der skal tages mange skridt før jeg som beredskabsmand kan sige, at jeg har ro i maven. Der er en form for naivitet i forhold til denne dagsorden, sagde Jakob Vedsted Andersen og uddybede, at man i de kommunale beredskaber er meget optaget af, hvordan man kan hjælpe borgerne bedst muligt, men at opgaverne kommer med et prisskilt.

– Frivillighed er ikke gratis – det kommer til at kræve ressourcer. Vi skal kigge på, hvordan vi åbner dørene til det etablerede system. Derfor peger vi på, at vi er nødt til at tale om hvilke analyser og planlægningsressourcer, der skal til. Ellers kommer vi til at stå med en masser forventninger fra frivillige, men vi er ikke klar til at tage imod, lød det kontant fra Jakob Vedsted Andersen.

Bedre koordinering
Netop analysen af, hvad de etablerede organisationer kan tilbyde i en krise og hvilke scenarier de kan medvirke til at løse, er noget Helle Hygum Espersen, chefanalytiker og Ph.d. i civilsamfund og samskabelse ved VIVE meget gerne vil forske i, for vi står i Danmark på næsten bar bund.

-Vi ved ikke meget om det – vi har ikke meget forskning i det. Men vi ved, at omkring 40 procent af befolkningen er frivillige – borgerne er meget aktive, og de vil gerne bidrage. Vi skal lytte til, hvad borgerne er optaget af og skabe en struktur for det. Kan man få den organisatoriske power og de frivillige til at spille godt sammen, så har man fat i noget, forklarede Helle Hygum Espersen.

Helle Hygum Espersen uddybede, at den uformelle hjælp og omsorg steg meget under Corona, og det skete fordi danskerne grundlæggende er klar til at hjælpe naboen og det nære netværk, når behovet opstår – og generelt så har forenings-Danmark det rigtig godt.

Ifølge nyere forskning fra VIVE, så har vi i Danmark for første gang i 20 år set en stigning i antallet af frivillige, og generelt oplever Helle Hygum Espersen, at det danske samfund er gennemsyret af stor tillid danskerne og samfundets institutioner imellem, og det skal vi drage fordel af.

-Vi skal booste infrastruktur, hvor store organisationer kan koble sig lokalt på strukturer, der er derude, fremfor bare at køre selv, altså kombineret med virksomhederne og beredskabernes opgaver. Frivillighed er meget sektorinddelt, hvor hver aktør har sin egen infrastruktur, lød det fra Helle Hygum Espersen, som forklarede, at de frivillige organisationer både konkurrerer om frivillige og om penge.

To ud af tre vil ifølge Helle Hygum Espersen gerne være frivillige blandt de ikke frivillige, hvis de bliver spurgt, så det handler ifølge VIVE ikke kun om, hvem der byder sig til, men også om aktiv hvervning.

Frivillige vil gøre en forskel
Hos Dansk Folkeoplysnings Samråd oplever Ulrik Kampmann at der er ekstremt mange foreninger og institutioner i Danmark, og mange danskere er aktive i forskellige foreninger, og det bevirker, at civilsamfundet i sig selv er vigtig infrastruktur, men ikke alle aktører kan tage ansvaret på sig.

-Gode frivillige er en mangelvare. Og hvis man gerne vil arbejde sammen med etablerede frivillige organisationer, skal man være respektfuld. Det er ikke en brandbil man kan have på lager, som kan køre ud, når man skal bruge den. Frivillige vil gøre en forskel, og frivillighed skal holdes ved lige, fortalte Ulrik Kampmann, som tror at vi i står overfor et paradigmeskifte i forhold til måden vi mødes på.

-Vi har haft stor teknologioptimisme, men det kan ikke afløse gammeldags, fysiske relationer. Vi mødes og taler med hinanden, og det gælder også på dette område; vores evne til at aflæse en krise kan man ikke taste sig til – de fysiske fællesskaber kommer tilbage på mode, lyder forudsigelsen fra Ulrik Kampmann, som mener, at det er og bør være myndighederne, der har myndigheden og overblikket over beredskabsopgaven, og så skal de frivillige hjælpe til, hvor behovet er størst. Derfor ser han, at det danske sektoransvar er godt, men at alle sektorer skal holdes op på deres ansvar.

Jakob Vedsted Andersen ville gerne vide, hvordan man finmasket skal fordele ansvaret, for i dag oplever han, at der er folk i det danske samfund som ikke fanges af sektoransvaret.

-Dem, der har ansvaret i det daglige, har det også i en krise. Og kigger man på borgerne i kommunens varetægt, så har man her en god planlægning. Min bekymring er dem, som ikke er i kommunens varetægt; ældre mennesker med gangproblemer der klarer sig selv og bor på 5. sal i København i en opgang med en elevator. For hvem tager hånd om hr. Jensen, når strømmen går, lød spørgsmålet fra Jakob Vedsted Andersen, som oplever en stor interesse fra borgerne om at hjælpe beredskabet.

-Vi kan godt lide, når frivillige kommer med kage, men det med at fylde sandsække og andet – der skal vi finde gode måder at mobilisere ressourcerne på, og det starter med en god analyse og en god planlægning – ellers kan vi ikke få lavet de åbninger ud mod civilsamfundet, som vi gerne vil have, forklarede beredskabsdirektøren med ansvaret for beredskabet i otte af hovedstadens kommuner.

Børn har særlige behov i kriser
Med knap 50 lokalforeninger i hele landet, når Red Barnet bredt ud, og Pernille Spitz, psykolog i Red Barnet, fortalte fra scenen, at man er i kontakt med nogle af de familier, hvor man ikke åbner e-post og ikke nødvendigvis forstår budskabet om hjemmeberedskab. Hér er det vigtigste dialogen med familierne, som gerne vil snakke med en frivillig, men ikke med så mange andre, og derfor skal man udnytte den tillid og nære kontakt organisationer, som Red Barnet allerede har etableret i et nyt kriseberedskab.

-Vi skal viderebygge de samarbejdsstrukturer, vi er ved at skabe i et samarbejde mellem myndigheder, civilsamfund og erhvervsliv. I Red Barnet er vi ikke kun frivillige men også mange stærke fagpersoner, man skal trække på, så myndighederne ikke skal klare det hele selv. Vi skal have kortlagt, hvilken hjælp eksempelvis børn har fået ifm. tidligere kriser i Danmark, og vi vil gerne lave et inspirationshæfte til, hvordan man kan indrette beredskab, så det tager hensyn til børns særlige behov, lød det fra Pernille Spitz.

I maj 2025 præsenterede Red Barnet rapporten ”Børns behov i kriser – en kortlægning af det danske kriseberedskab”, for kriseberedskab vedrører i høj grad også børn, og det handler ifølge Pernille Spitz ikke kun om den fysiske påvirkning, der sker, hvis vand, mad og varme bliver knappe faktorer.

-Vi bliver påvirket alle steder – på alle medier. Børn og unge får nyheder u-filtreret ind på deres telefon fra hele verden, og det er Red Barnets anbefaling, at man producerer særlig formidling og information til børn og unge om kriseberedskab, sagde Pernille Spitz og henviste til, at man i Sverige har oprettet et særskilt børnesite om kriseberedskab, og den tilgang til børn i kriser, savner man hos Red Barnet.

-Vi skal have fokus på børn og børn i udsatte positioner – og sikre, at vi har et godt netværk om dem, når krisen rammer.

Lokale virksomheder bærer samfundet
To millioner mennesker og 200.000 virksomheder udgør kernen i det private erhvervsliv, og i samfundet er de lokale virksomheder bærende for en lang række funktioner, og Kim Holst, chef i Virksomhedsberedskabet i Falck, fortalte i Odense, at virksomhederne er klar til at hjælpe ved kriser.

-Der er en lyst til at bidrage og sørge for at de etablerede beredskaber kan lykkes med deres opgave – og få ro i samfundet. I samfundet er det bærende de lokale virksomheder, og virksomhederne lukker sig ikke sammen om sig selv – de vil have ryddet op, så medarbejderne kan komme tilbage og fortsætte produktionen, fortalte Kim Holst.

Hos Virksomhedsberedskabet arbejder man på at lave et stort katalog med ressourcer, både mandskabsmæssigt og i form af materiel som pumper, kraner, generatorer og andet udstyr, som allerede findes der ude, og som kan støtte beredskaberne og medvirke til at afbøde de afledte effekter, hvis strømmen går eller en vandhændelse truer den kritiske infrastruktur. Så ro og orden i samfundet genoprettes – og så vi undgår panik.

-Selvfølgelig har vi brug for flere ressourcer – man vi skal også se, hvad vi allerede har. Det handler ikke om antallet af hjælpere, men om at få den rigtige ressource, som virksomheder kan stille til rådighed for beredskaberne. Der er en etableret struktur (i beredskaberne. Red); lad dem arbejde, og så finder vi ud af, hvordan vi skal blande os, sagde Kim Holst, som overordnet mener at det for de frivillige organisationer handler om, hvordan man kan understøtte sektoransvaret i kommunerne.

Rapporten ”Samfundssikkerhed i Danmark fra center for militære studier konkluderede i 2022, at ”Samfundssikkerhed og et robust og sikkert samfund primært skabes nedefra, gennem ansvarsfølelse på individniveau, gensidig tillid mellem borgere og myndigheder, civilsamfundet og samarbejde med den private sektor”.

En konklusion, der med debatten arrangeret af Civilsamfundets Forum for Samfundssikkerhed og Kriseberedskab til Årsmødet i Danske Beredskaber den 3. juni blev sat en tyk streg under, men rammerne der skal sikre, at de frivilliges gode intentioner kan omdannes til akutte indsatser i samarbejde med de civile beredskaber, mangler stadig.

Der er fortsat intet entydigt svar på, hvem der tager hånd om Hr. Jensen, hvis strømmen går.

 

 

 

 

Af Jakob Tilma, Danske Beredskaber

Relaterede nyheder

De kommunale beredskaber skal kunne følge med i udrulningen af grønne energiløsninger, der lige nu løber rigtigt stærkt runde i landet, og derfor har Netværk Operativ den 30. september og 1. oktober fokus på netop de udfordringer, den grønne omstilling giver i beredskabet. Det er vigtigt, at brandfolk kan håndtere alt fra solceller på tagene, […]

Elever på Kokkedal Skole får én på opleveren, når de får besøg af Nordsjællands Brandvæsen og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab – og lærer side om side med brandfolk og unge kadetter at redde liv. Onsdag den 1. oktober bliver Kokkedal Skole omdannet til en kombination af klasselokale og brandøvelsesplads, når minister for samfundssikkerhed og […]

Danske Beredskaber var den 22. og 23. september på studietur i Irland hos kolleger og myndigheder – og der var meget inspiration at hente for de 25 danske delegerede. Siden New York blev angrebet af terrorister den 11. september 2001 har Irland haft forberedelse i forhold til nationale kriser højt på dagsordenen, og i starten […]

Krig slider på redningsberedskabet, så hos Danske Beredskaber har man for tredje gang sendt redningsudstyr til Ukraine, og nu tilbydes de hårdt prøvede brandfolk også et afbræk fra krigen. Mere end 100 brandfolk har siden fuld-skalakrigen i Ukraine begyndte den 25. februar 2022 mistet livet, og mere end 430 brandfolk er kommet til skade under […]

Krig og anslag mod kritisk infrastruktur som broer, kraftværker og transformatorstationer kræver masser af reservedele og forberedelse – og det er ikke et ansvar for forsvaret, men for hele samfundet, og der er behov for, at hele Danmark oprustes til de trusler, vi får står overfor.   Ressourcerne til at analysere scenarier, planlægge indsatser og […]

”Engang kunne jeg tage hjem fra en brand og lægge mig direkte på hovedpuden. Der var street credit i, at en branddragt lugtede af brand”. Sådan fortæller Michael Nielsen om sine første år som brandmand. Siden er der heldigvis sket en stor udvikling i brandvæsnet, og der er kommet øget fokus på den ”rene brandmand” […]

En ny analyse fra Beredskab Øst viser, at halvdelen af parkeringsanlæggene i dækningsområdet mangler sprinkling. Ifølge DBI understreger det behovet for strengere krav om sprinkling, som har været anbefalingen siden 2022. Sidste år oplevede Beredskab Øst en voldsom brand i et parkeringsanlæg i Ballerup. Beredskabet var hurtigt fremme og begyndte slukningsindsatsen – alligevel udbrændte fem […]

Gennem et termisk kamera ser røgdykkeren Sune Nikolajsen flere gange ilden flamme op og genantænde den brændende sofa. Det viser sig at en robotstøvsuger har sat ild til lejligheden, hvor en ung familie kun med nød og næppe slipper ud med livet i behold. Den 19. februar ligger Sune Nikolajsen og sover på sin 24-timers […]

Den 2. september var Danske Beredskabers formand Jarl Vagn Hansen for første gang på besøg hos Beredskabsstyrelsens nye direktør, Kenneth Pedersen. Mødet fandt sted på Kenneth Pedersens kontor på Datavej i Birkerød, og Jarl Vagn Hansen glæder sig over, at der nu kan blive etableret et fast ståsted og en fælles retning for udviklingen af […]

300 unge, instruktører og frivillige deltog i juli måned til Unge i Beredskabets sommertræf i Tinglev på Beredskabsstyrelsens Center for uddannelse ’Én passion – 1000 muligheder’ var teamet for sommertræffet 2025, der både bød på forskellige beredskabsfaglige workshops og et døgn med en feltration. Et tema, der fungerede godt for de unge, og en dagsorden […]

Med finanslovforslaget for 2026 vil regeringen skabe “en bedre og tryggere hverdag for danskerne”. Ifølge Regeringens finanslovsudspil præsenteret den 29. august er Danmark et “robust og sikkert samfund, hvor beredskabet står klar, når kriserne rammer. ” Men risici og truslerne er alvorlige og komplekse, med baggrund i den den skærpede sikkerhedspolitiske situation i Europa og […]

En ny opgørelse fra Eurostat efterlader igen Danmark på sidstepladsen som det billigste redningsberedskab i Europa. Eurostat har den 26. august udgivet sin årlige rapport om hvor mange penge de medlemslandene bruger på civile redningstjenester på tværs af EU, og her er Danmark med et budget til civilt beredskab på 219 mio Euro, eller godt […]

Hos Naturstyrelsen Nordsjælland har man i 2025 fjernet brandfarligt materiale og opgraderet bålpladserne ved shelters i skovene for at mindske brandfaren. Løvblæsere, river og græstrimmere er siden forårets første varme dage brugt flittigt på Naturstyrelsen Nordsjællands skovarealer, hvor henkastede cigaretskod og bål havde startet små naturbrande i blade og græs, og den forebyggende indsats har […]

Brandfareindekset har flere steder i landet ramt kategorien ”Høj”, og med udsigt til flere varme dage i kalenderen opfordrer Danske Beredskaber til at  nyde sensommeren med omtanke. August er traditionelt årets travleste måned for de kommunale beredskaber, og med masser af sommer og sol i dagene foran os, opfordrer Danske Beredskaber nu alle der knokler […]

Brand- og Redningskonferencen den 16. september i Middelfart fokuserer på seniorlivet for brandmænd og reddere, og så kan der hentes inspiration til at bruge adfærdsdesign i redningsarbejdet. I 2025 fokuserer Brand- og Redningskonferencen fra morgenstunden på det gode seniorarbejdsliv i brand- og redningsbranchen efterfulgt af et oplæg om en større hændelse set ud fra et […]

Hos Danske Beredskaber oplever man stadig oftere at brande startet af ukrudtsbrændere ender med at brænde huset ned, og specielt august måned er travl for brandvæsenet, når havefolket tænder op i flammekasteren for at få has på de grønne spirer.  August måned er én af de travleste måneder på året for havefolket når ukrudtet langs […]

Den 16. august mødes politikere, civilsamfundets aktører og Danske Beredskaber til Sirenetræf 2025 i Hundested for at tale om, hvordan vi sikrer og udbygger et stærkt civilt beredskab i Danmark.  Rapporten ”Samfundssikkerhed i Danmark fra center for militære studier konkluderede i 2022, at ”Samfundssikkerhed og et robust og sikkert samfund primært skabes nedefra, gennem ansvarsfølelse […]

Nye uddannelser skal klæde de kommunale redningsberedskaber på til fremtidens brandforebyggende opgaver. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og Beredskabsstyrelsen vil i tæt samarbejde med de kommunale redningsberedskaber revidere de brandtekniske uddannelser. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af ministeriet den 16. juli 2025. Revisionen skal bl.a. opdatere og højne kompetenceniveauet på det brandforebyggende område og […]

Den 3. august afholder Beredskab & Sikkerhed, Falck, Forsvaret, Politiet, og Præhospitalet en actiondag for Hjerteforeningens Børneklub, hvor hjertesyge børn i alderen 6-13 år både kan få bamsen tilset af en paramediciner og være brandmand for en dag. Brandmandsdagen er en actiondag for Hjerteforeningens Børneklub, og den 3. august er det 11. gang redningsberedskabet rykker ud […]

Udenfor staten og kommunerne findes store kræfter, som under en krise kan gøre en forskel, men der er behov for struktur, penge og kompetenceafklaring, hvis de frivilliges gode intentioner skal omdannes til akutte indsatser i samarbejde med de civile beredskaber. Der mangler et formelt bindeled mellem redningsberedskaberne og civilsamfundets organisationer og frivillige – og her […]

Det kommunale redningsberedskab kørte i 2024 ud på indsatser 38.516 gange, et lille fald i forhold til året før, i et år præget af få vejrhændelser og nedgang i antallet af brande. 595 gange assisterede de kommunale beredskaber hinanden, imens Beredskabsstyrelsen 212 gange blev tilkaldt som assistance af det kommunale beredskab eller andre kommunale rekvirenter. […]

Seges Innovation opfordrer til brug af automatiske brandslukningssystemer på mejetærskeren under høsten 2025 – og så skal hyppig rengøring af maskinerne gøres til en fast rutine. Mejetærskere omsluttet af flammer er ikke kun en stor udgift når materiellet skal erstattes, men er også hvert år skyld i en række markbrande i forbindelse med høstsæsonen, og nu […]

300 unge og frivillige prøver kræfter med opgaver som redningsdykning og røgdykning til Unge i Beredskabets Sommertræf i Tinglev. Beredskabsstyrelsens uddannelsescenter i Tinglev vil fra den 3. til den 6. juli være omdannet til et beredskabsmæssigt slaraffenland for brandkadetter i alderen 10 til 18 år, der på Unge i Beredskabets Sommertræf 2025 blandt andet skal […]

25. juni afholder et ekspertpanel nedsat af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, sit første møde i København. En hovedopgave for panelet, der har to deltagere fra de kommunale beredskaber, bliver at komme med input til sammenspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber.   Et ekspertpanel skal bruge resten af 2025 på […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104