Hvem tager hånd om Hr. Jensen, når strømmen går?

9. juli 2025

Udenfor staten og kommunerne findes store kræfter, som under en krise kan gøre en forskel, men der er behov for struktur, penge og kompetenceafklaring, hvis de frivilliges gode intentioner skal omdannes til akutte indsatser i samarbejde med de civile beredskaber.

Der mangler et formelt bindeled mellem redningsberedskaberne og civilsamfundets organisationer og frivillige – og her kan de borgernære samfundsorganisationer klare opgaven, og hvordan det kan ske, diskuterede Civilsamfundets Forum for Samfundssikkerhed og Kriseberedskab under Danske Beredskabers Årsmøde den 3. juni i Odense, i en paneldebat med deltagelse af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), Red Barnet, Virksomhedsberedskabet, Hovedstadens Beredskab og Danske Folkeoplysnings Samråd.

De seneste års kriser har vist, at civilsamfundet og erhvervslivet kan spille en central rolle i det borgernære kriseberedskab i forhold til både akutte og mere langstrakte kriser, men der er brug for udviklingen af et kollektivt erfarings- og behovsbaseret perspektiv, der kan styrke det fælles grundlag, retning og sprog for samarbejdet, lød det indledningsvis fra facilitator for debatten, Frederik Rosén, Seniorprojektleder i Teknologirådet, som fortalte, at et robust og sikkert samfund primært skabes nedefra, gennem ansvarsfølelse på individniveau, gensidig tillid mellem borgere og myndigheder, civilsamfundet og samarbejdet med den private sektor.

-Myndighedsindsatser bliver mere effektive, når de samarbejder og koordinerer med civilsamfundet, og vi ved at civilsamfunds organisationerne i Danmark er professionelle og velorganiserede, og at de udgør et kæmpe potentiale for at styrke beredskab og samfundssikkerhed i Danmark, lød det fra Frederik Rosén, som ser store muligheder i forhold til at styrke beredskabet og samfundssikkerheden.

-Nøgleordet er frivillighed – og vi skal skabe rammerne for frivillige indsatser, om det så er private, hushold eller lokale virksomheder – og folk er handlingsparate, fortalte Frederik Rosén.

En ny virkelighed
Når ulykken eller krisen rammer, så er det de kommunale beredskaber, der både ifølge loven men også rent praktisk står klar til at løse opgaverne, og hos Hovedstadens Beredskab efterspørger beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen, at beredskabets tilgang til kriser gentænkes.

Beredskabsdirektøren er af ministeren selv udpeget til at deltage i et ekspertpanel, der frem til nytår skal medvirke til at klarlægge og forbedre det tværgående beredskabsmæssige samarbejde, og det er ifølge Jakob Vedsted Andersen vigtigt, at få etableret samspillet mellem de mange aktører, så det kører.

-Det er første skridt, vi er i gang med nu – og der skal tages mange skridt før jeg som beredskabsmand kan sige, at jeg har ro i maven. Der er en form for naivitet i forhold til denne dagsorden, sagde Jakob Vedsted Andersen og uddybede, at man i de kommunale beredskaber er meget optaget af, hvordan man kan hjælpe borgerne bedst muligt, men at opgaverne kommer med et prisskilt.

– Frivillighed er ikke gratis – det kommer til at kræve ressourcer. Vi skal kigge på, hvordan vi åbner dørene til det etablerede system. Derfor peger vi på, at vi er nødt til at tale om hvilke analyser og planlægningsressourcer, der skal til. Ellers kommer vi til at stå med en masser forventninger fra frivillige, men vi er ikke klar til at tage imod, lød det kontant fra Jakob Vedsted Andersen.

Bedre koordinering
Netop analysen af, hvad de etablerede organisationer kan tilbyde i en krise og hvilke scenarier de kan medvirke til at løse, er noget Helle Hygum Espersen, chefanalytiker og Ph.d. i civilsamfund og samskabelse ved VIVE meget gerne vil forske i, for vi står i Danmark på næsten bar bund.

-Vi ved ikke meget om det – vi har ikke meget forskning i det. Men vi ved, at omkring 40 procent af befolkningen er frivillige – borgerne er meget aktive, og de vil gerne bidrage. Vi skal lytte til, hvad borgerne er optaget af og skabe en struktur for det. Kan man få den organisatoriske power og de frivillige til at spille godt sammen, så har man fat i noget, forklarede Helle Hygum Espersen.

Helle Hygum Espersen uddybede, at den uformelle hjælp og omsorg steg meget under Corona, og det skete fordi danskerne grundlæggende er klar til at hjælpe naboen og det nære netværk, når behovet opstår – og generelt så har forenings-Danmark det rigtig godt.

Ifølge nyere forskning fra VIVE, så har vi i Danmark for første gang i 20 år set en stigning i antallet af frivillige, og generelt oplever Helle Hygum Espersen, at det danske samfund er gennemsyret af stor tillid danskerne og samfundets institutioner imellem, og det skal vi drage fordel af.

-Vi skal booste infrastruktur, hvor store organisationer kan koble sig lokalt på strukturer, der er derude, fremfor bare at køre selv, altså kombineret med virksomhederne og beredskabernes opgaver. Frivillighed er meget sektorinddelt, hvor hver aktør har sin egen infrastruktur, lød det fra Helle Hygum Espersen, som forklarede, at de frivillige organisationer både konkurrerer om frivillige og om penge.

To ud af tre vil ifølge Helle Hygum Espersen gerne være frivillige blandt de ikke frivillige, hvis de bliver spurgt, så det handler ifølge VIVE ikke kun om, hvem der byder sig til, men også om aktiv hvervning.

Frivillige vil gøre en forskel
Hos Dansk Folkeoplysnings Samråd oplever Ulrik Kampmann at der er ekstremt mange foreninger og institutioner i Danmark, og mange danskere er aktive i forskellige foreninger, og det bevirker, at civilsamfundet i sig selv er vigtig infrastruktur, men ikke alle aktører kan tage ansvaret på sig.

-Gode frivillige er en mangelvare. Og hvis man gerne vil arbejde sammen med etablerede frivillige organisationer, skal man være respektfuld. Det er ikke en brandbil man kan have på lager, som kan køre ud, når man skal bruge den. Frivillige vil gøre en forskel, og frivillighed skal holdes ved lige, fortalte Ulrik Kampmann, som tror at vi i står overfor et paradigmeskifte i forhold til måden vi mødes på.

-Vi har haft stor teknologioptimisme, men det kan ikke afløse gammeldags, fysiske relationer. Vi mødes og taler med hinanden, og det gælder også på dette område; vores evne til at aflæse en krise kan man ikke taste sig til – de fysiske fællesskaber kommer tilbage på mode, lyder forudsigelsen fra Ulrik Kampmann, som mener, at det er og bør være myndighederne, der har myndigheden og overblikket over beredskabsopgaven, og så skal de frivillige hjælpe til, hvor behovet er størst. Derfor ser han, at det danske sektoransvar er godt, men at alle sektorer skal holdes op på deres ansvar.

Jakob Vedsted Andersen ville gerne vide, hvordan man finmasket skal fordele ansvaret, for i dag oplever han, at der er folk i det danske samfund som ikke fanges af sektoransvaret.

-Dem, der har ansvaret i det daglige, har det også i en krise. Og kigger man på borgerne i kommunens varetægt, så har man her en god planlægning. Min bekymring er dem, som ikke er i kommunens varetægt; ældre mennesker med gangproblemer der klarer sig selv og bor på 5. sal i København i en opgang med en elevator. For hvem tager hånd om hr. Jensen, når strømmen går, lød spørgsmålet fra Jakob Vedsted Andersen, som oplever en stor interesse fra borgerne om at hjælpe beredskabet.

-Vi kan godt lide, når frivillige kommer med kage, men det med at fylde sandsække og andet – der skal vi finde gode måder at mobilisere ressourcerne på, og det starter med en god analyse og en god planlægning – ellers kan vi ikke få lavet de åbninger ud mod civilsamfundet, som vi gerne vil have, forklarede beredskabsdirektøren med ansvaret for beredskabet i otte af hovedstadens kommuner.

Børn har særlige behov i kriser
Med mere end 50 lokale foreninger i hele landet når Red Barnet bredt ud, og Pernille Spitz, psykolog i Red Barnet, fortalte fra scenen, at man er i kontakt med nogle af de familier, hvor man ikke åbner e-post og ikke forstår hjemmeberedskab, hvor det vigtigste er dialogen med familierne, som gerne vil snakke med en frivillig, men ikke med så mange andre, og derfor skal man udnytte, den tillid og nære kontakt organisationer som Red Barnet allerede har etableret i et nyt kriseberedskab.

-Vi skal viderebygge de strukturer, vi er ved at skabe – og vi kan finde ud af meget selv. Vi er ikke kun frivillige – men mange stærke fagpersoner, man skal trække på, så myndighederne ikke skal klare det hele selv. Vi skal have kortlagt hvilken hjælp eksempelvis børn har fået – vi skal lave et inspirationshæfte til, hvor dan man kan indrette beredskab, lød det fra Pernille Spitz.

I maj 2025 præsenterede Red Barnet rapporten ”Børns behov i kriser – en kortlægning af det danske kriseberedskab”, for kriseberedskab vedrører i høj grad også børn, og det handler ifølge Pernille Spitz ikke kun om den fysiske påvirkning der sker, hvis vand, mad og varme bliver knappe faktorer.

-Vi bliver påvirket alle steder – på alle medier. Børn og unge får nyheder u-filtreret ind på deres telefon fra hele verden, og det er Red Barnets anbefaling, at man producerer særlig formidling og information til børn og unge, sagde Pernille Spitz og henviste til, at man i Sverige har oprettet et særskilt børnesite om kriseberedskab, og den tilgang til børn i kriser, savner man hos Red Barnet.

-Vi skal have fokus på børn og børn i udsatte positioner – og sikre, at vi har et godt netværk om dem.

Lokale virksomheder bærer samfundet
To millioner mennesker og 200.000 virksomheder udgør kernen i det private erhvervsliv, og i samfundet er de lokale virksomheder bærende for en lang række funktioner, og Kim Holst, direktør i Virksomhedsberedskabet i Falck, fortalte i Odense, at virksomhederne er klar til at hjælpe ved kriser.

-Der er en lyst til at bidrage og sørge for at de etablerede beredskaber kan lykkes med deres opgave – og få ro i samfundet. I samfundet er det bærende de lokale virksomheder, og virksomhederne lukker sig ikke sammen om sig selv – de vil have ryddet op, så medarbejderne kan komme tilbage og fortsætte produktionen, fortalte Kim Holst.

Hos Virksomhedsberedskabet arbejder man på at lave et stort katalog med ressourcer, både mandskabsmæssigt og i form af materiel som pumper, kraner, generatorer og andet udstyr, som allerede findes der ude, og som kan støtte beredskaberne og medvirke til at afbøde de afledte effekter, hvis strømmen går eller en vandhændelse truer den kritiske infrastruktur. Så ro og orden i samfundet undgås – og så vi undgår panik.

-Selvfølgelig har vi brug for flere ressourcer – man vi skal også se, hvad vi allerede har. Det handler ikke om antallet af hjælpere, men om at få den rigtige ressource, som virksomheder kan stille til rådighed for beredskaberne. Der er en etableret struktur (i beredskaberne. Red); lad dem arbejde, og så finder vi ud af, hvordan vi skal blande os, sagde Kim Holst, som overordnet mener at det for de frivillige organisationer handler om, hvordan man kan understøtte sektoransvaret i kommunerne.

Rapporten ”Samfundssikkerhed i Danmark fra center for militære studier konkluderede i 2022, at ”Samfundssikkerhed og et robust og sikkert samfund primært skabes nedefra, gennem ansvarsfølelse på individniveau, gensidig tillid mellem borgere og myndigheder, civilsamfundet og samarbejde med den private sektor”.

En konklusion, der med debatten arrangeret af Civilsamfundets Forum for Samfundssikkerhed og Kriseberedskab til Årsmødet i Danske Beredskaber den 3. juni blev sat en tyk streg under, men rammerne der skal sikre, at de frivilliges gode intentioner kan omdannes til akutte indsatser i samarbejde med de civile beredskaber, mangler stadig.

Der er fortsat intet entydigt svar på, hvem der tager hånd om Hr. Jensen, hvis strømmen går.

 

 

 

 

Af Jakob Tilma, Danske Beredskaber

Relaterede nyheder

Udenfor staten og kommunerne findes store kræfter, som under en krise kan gøre en forskel, men der er behov for struktur, penge og kompetenceafklaring, hvis de frivilliges gode intentioner skal omdannes til akutte indsatser i samarbejde med de civile beredskaber. Der mangler et formelt bindeled mellem redningsberedskaberne og civilsamfundets organisationer og frivillige – og her […]

Det kommunale redningsberedskab kørte i 2024 ud på indsatser 38.516 gange, et lille fald i forhold til året før, i et år præget af få vejrhændelser og nedgang i antallet af brande. 595 gange assisterede de kommunale beredskaber hinanden, imens Beredskabsstyrelsen 212 gange blev tilkaldt som assistance af det kommunale beredskab eller andre kommunale rekvirenter. […]

Seges Innovation opfordrer til brug af automatiske brandslukningssystemer på mejetærskeren under høsten 2025 – og så skal hyppig rengøring af maskinerne gøres til en fast rutine. Mejetærskere omsluttet af flammer er ikke kun en stor udgift når materiellet skal erstattes, men er også hvert år skyld i en række markbrande i forbindelse med høstsæsonen, og nu […]

300 unge og frivillige prøver kræfter med opgaver som redningsdykning og røgdykning til Unge i Beredskabets Sommertræf i Tinglev. Beredskabsstyrelsens uddannelsescenter i Tinglev vil fra den 3. til den 6. juli være omdannet til et beredskabsmæssigt slaraffenland for brandkadetter i alderen 10 til 18 år, der på Unge i Beredskabets Sommertræf 2025 blandt andet skal […]

25. juni afholder et ekspertpanel nedsat af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, sit første møde i København. En hovedopgave for panelet, der har to deltagere fra de kommunale beredskaber, bliver at komme med input til sammenspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber.   Et ekspertpanel skal bruge resten af 2025 på […]

Sankthansaften er en travl aften for brandvæsenet med mere end dobbelt så mange udrykninger som på en normal aften. Følg de gode råd fra Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen, hvis du vil undgå, at brandfolkene afbryder Midsommervisen. Brandvæsenet rykker ud til over dobbelt så mange 1-1-2 udkald sankthansaften som på en normal aften og nat. De […]

I kommunerne står man med en udfordring, man ikke kender omfanget af, så skal vi lykkes med at sikre borgerne til det aktuelle trusselsbillede, så er der ifølge KL brug for klare guidelines fra regeringen. På Folkemødet 2025 var Danske Beredskaber den 13. juni vært for en debat, hvor et panel bestående af minister for […]

Der blev kæmpet en brav kamp mellem Aksel fra Østjyllands Brandvæsen og Niels Oluf fra Hovedstadens Beredskab i finalen i single disciplinen for herrer i DM i FireFit under Danske Beredskabers Årsmøde 2025. Se hele finalen i videoen herunder samt medalje overrækkelsen.

Hos Danske Beredskaber er man efter årsmødet den 3. og 4. juni med stor tilslutning fra både deltagere, udstillere og udøvere nu klar med datoen for Årsmødet 2026. Efter to dage med fuld tryk på både udstillinger og scenerne på Årsmødet 2025, hvor blandt mange andre ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, KL, Beredskabsstyrelsen og Danske […]

Magt uden kontrol er nyttesløs. Det oplevede brandfolkene i det oversvømmede Valencia, da de i oktober 2024 kæmpede en næsten umulig kamp mod enorme regnmængder. Forestil dig, at der på én dag falder stort set al den nedbør, som ellers falder i løbet af et helt år. Det var situationen i den spanske region Valencia […]

En 13-årig pige fra Grenaa viste stort heltemod og handlekraft, da hun med en snarrådig indsats reddede sin far fra at blive klemt ihjel under en bil. På Årsmødet i Danske Beredskaber blev det hyldet med tildelingen af foreningens hæderslegat på 10.000 kroner. D. 17. august 2024 kl. 16:52 bliver Beredskab & Sikkerhed tilkaldt til […]

Beredskabet fylder mere i den offentlige debat, end den har gjort i mange år, og ved Danske Beredskabers årsmøde i Odense deltog beredskabsminister Torsten Schack Pedersen i en paneldebat, som især kom til at handle om uklarhederne i sektoransvaret. Formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, efterlyste den 3. juni under en debat med topfolkene […]

Der var opsang på programmet, da beredskabsdirektør i Beredskab Øst, Rasmus Storgaard, tirsdag eftermiddag holdt oplæg om brand i parkeringsanlæg til Danske Beredskabers årsmøde. Opsangen var henvendt til lovgiverne, som efter Rasmus Storgaards mening slet ikke tager de risici alvorligt, som er forbundet med brande i p-huse og p-kældre. På trods af en grundig DBI-analyse […]

Målet helliger ikke nødvendigvis midlet – heller ikke i beredskabet. Når beredskaberne skal løse de samfundskritiske opgaver, vi er sat i verden for, har vi ofte travlt og handler hurtigt. Alligevel bør vi i høj grad være opmærksomme på de konsekvenser, vores arbejde har – ikke mindst når det gælder klimaet og vores CO₂-aftryk. I […]

Brandbiler, top-trænede brandfolk og politikere kæmper i Odense Congress Center om opmærksomeheden under Årsmødet i Danske Beredskaber, hvor arrangørerne forventer mere end 1000 deltagere den 3. og 4. juni. Rekordmange udstillere har meldt deres ankomst til Årsmødet i Danske Beredskaber, med nyeste viden, fineste teknologi, og innovation til beredskabets udvikling. Det bliver endnu en gang […]

Man er i redningsberedskabet ikke godt nok rustet til mange af de opgaver, beredskabet står overfor, og udviklingen går lige nu stærkere end beredskaber kan følge med til, lød det i Jarl Vagn Hansens beretning under Danske Beredskabers generalforsamling den 2. juni i Odense. Det har været et helt vildt år, og det bliver endnu […]

Formandens beretning om foreningens virksomhed i beretningsåret 2024-2025 Kære alle Velkommen til den årlige generalforsamling i Danske Beredskaber. Den seneste generalforsamling blev afholdt i Aalborg i september måned, hvorefter bestyrelsen fik følgende sammensætning: Formand Jarl V. Hansen Næstformand Lars Robétjé Sekretær Claus Bo Nielsen Kasserer Diana Sørensen Bestyrelsesmedlem Jakob Vedsted Andersen Bestyrelsessuppleant Kim Wemmelund Tak […]

Danske Beredskaber går konstruktivt til opgaven med styrke samfundssikkerheden tæt på danskerne efter en ny økonomiaftale mellem KL og regeringen blev indgået natten til den 27. maj. De kommunale beredskaber må vente til begyndelsen af 2026 med at få vished for, hvordan regeringen vil styrke det civile beredskab i Danmark, for først skal en analyse […]

Den 3. og 4. juni afholder Danske Beredskaber Årsmøde i Odense. Her vises det nyeste udstyr frem samtidig med at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, KL, Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber mødes på scenen for at debattere beredskabets tilstand.  Nedtællingen til årets store faglige festfyrværkeri og notorisk berømte netværksdage i redningsberedskabet er i den absolut sidste […]

60 procent af udrykninger til grillrelaterede brande skyldes uforsigtig håndtering af gløder og aske. Grillsæsonen er i fuld gang, og når vi griller, er der risiko for, at der opstår brand – særligt når det er tørt. Her skal du især være opmærksom på, hvordan du håndterer gløder og aske. Når brandvæsenet tilkaldes, er forkert […]

Hvordan sikrer vi, at det kommunale beredskab kan klare fremtidens opgaver? Det diskuterer et panel med beredskabets minister den 13. juni under Folkemødet 2025. På Folkemødet 2025 er Danske Beredskaber vært for en debat fredag den 13. juni fra klokken 10.00 til 11.00 , hvor et panel bestående af minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten […]

Sektoransvaret halter, og civilbeskyttelsen halser bagefter, advarer beredskabsdirektør. Når Danmark rammes af kriser, er det stadig uklart, hvem der egentlig har ansvaret – og hvor længe. Det stod klart under en skarp debat på Sikkerhedsbranchens foreningsdag dem 22. maj, hvor formand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen, efterlyste en opdatering af […]

I uge 20 var Danske Beredskaber til Council meeting i FEU og efter tre dage med drøftelser om ledelse og strategi er det besluttet at øge interessevaretagelsen i forhold til EU. Der blev fra den 14. til den 16. maj afholdt Council meeting i Federation of European Fire Officers i Prag med deltagelse af det […]

Saftspændte grønne blade og roligt vejr betyder at brandfaren er begrænset selvom tørkeindekset er højt. Det er altså ifølge Danske Beredskaber helt okay at tænde op i grillen. Selvom DMI melder at Tørkeindekset viser risiko for høj tørke eller forhøjet tørke rundt i landet, så er det ifølge Danske Beredskaber ikke ensbetydende med, at der […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104