Sektoransvaret halter, og civilbeskyttelsen halser bagefter, advarer beredskabsdirektør.
Når Danmark rammes af kriser, er det stadig uklart, hvem der egentlig har ansvaret – og hvor længe. Det stod klart under en skarp debat på Sikkerhedsbranchens foreningsdag dem 22. maj, hvor formand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen, efterlyste en opdatering af hele tankegangen bag civilbeskyttelsen.
-Vi halser bagefter i forhold til civil beskyttelse, fordi vi har levet i en anden tid i lang tid, lød det fra Jarl Vagn Hansen under debatten, hvor blandt andre direktør i Sikkerhedsbranchen Kasper Skov-Mikkelsen, udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator Jacob Kaarsbo, Gorm Larsen, der er tidligere chef for forebyggende sikkerhed i FE, og Morten Ørbech, kontorchef i Styrelsen for Samfundssikkerhed, deltog.
Systemet er sårbart
I debatten understregede Jarl Vagn Hansen, at Danmark står midt i en “perfekt storm”, hvor både grøn omstilling, hybride trusler og klimaforandringer lægger pres på beredskabet. Men samtidig mangler der helt basale forudsætninger: ressourcer, planlægning og klare ansvar. Det smitter også af på den overordnede sikkerhedssituation i Danmark.
-Beredskabet er presset fra flere fronter, og de mennesker, som var dygtige dengang vi havde et totalt forsvar, er her ikke længere, sagde han og tilføjede:
-Vi har jagtet effektivisering, så nu er alle systemer filtret sammen. Det gør os sårbare for hybride angreb.
Når én sektor giver op – hvem tager over?
Et centralt tema i debatten var sektoransvarsprincippet. I dag har hver sektor ansvar for egen sikkerhed og beredskab – men hvad sker der, når en sektor ikke længere kan løfte opgaven?
-Hvem har ansvaret, når den ansvarlige sektor giver op? Hvad skal vi planlægge efter? Hvis det bliver længerevarende og det er vinter, hvad sker der så?, spurgte Jarl Vagn Hansen retorisk.
Ifølge ham kræver det en langt mere offensiv planlægning og en tydelig rollefordeling, hvis Danmark skal kunne modstå fremtidens trusler.
Borgerne vil gerne – men skal have noget at gøre
En del af løsningen kan være at inddrage borgerne – men også det kræver ledelse og struktur.
-Vi skal organisere spontan frivillighed. Folk er meget handlingsparate, men det kræver en ledelsesdisciplin fra os. De skal vide, hvad de skal gøre, sagde han.
Et stigende antal borgere spørger til beskyttelsesrum og melder sig ind i Hjemmeværnet. Derfor efterlyser Jarl Vagn Hansen et moderne format, der kan ramme befolkningen i øjenhøjde.
-Det kræver en stor kommunikativ opgave. Der er lidt midler afsat til det i den nye beredskabsaftale, men det er afgørende, at vi finder den rigtige form, der passer til 2025, lød det fra Jarl Vagn Hansen.
Konklusion: Danmark er ikke rustet til næste krise
Flere paneldeltagere pegede på, at Danmark i dag står med en fragmenteret struktur og manglende koordinering. Ministerier, styrelser og brancher arbejder i siloer – og uden tydelige grænseflader kan det få alvorlige konsekvenser i en krise.
-Vi har trykket på snooze-knappen for mange gange. Verden er noget andet, end det vi kunne ønske os, den var. Det skal vi agere i forhold til, sluttede Jacob Hebst, der er forperson i Det Nationale Cybersikkerhedsråd.
Tekst og billeder må frit benyttes på andre medier.
Tekst og billeder af Maria Søgård, journalist TrekantBrand
