Brandsikring i børnehøjde

I uge 40 sætter skoler landet over fokus på brandforebyggelse med kampagnen Lær Børn om Brand.

Danske Beredskaber har i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og TrygFonden skabt gratis undervisningsmaterialer til landets grundskoler, der skal lære børn om ild og brandsikkerhed.

Lær om brand og Brandsmart til hhv. 0.-1. klasse og 4.-6. klasse er skræddersyet til aldersgrupperne og skaber tryghed tæt på ved at gøre børn mere bevidste om farerne og lære dem, hvordan de skal reagere, hvis der opstår brand.

Kampagnen giver også landets kommunale beredskaber mulighed for at besøge skolerne i deres ansvarsområde eller holde åbent hus på brandstationen – evt. i samarbejde med det lokale brandkadetkorps.

I Brandsmart forløbet til mellemtrinnet møder vi Martha og Charlie, der lærer om brandsikkerhed på værelset, til klassefesten og på skolen med hjælp fra brandmanden Thomas.  

Du kan læse mere om kampagnen på den dedikerede hjemmeside