Lydløs og fyldt med gadgets: Danmarks første eldrevne indsatslederbil kører på Amager

11. juli 2024

Tårnby Kommunes grønne ambitioner føres an af en eldrevet rød Mercedes, der lynhurtigt kan omdannes til et kommandostade for brandvæsen, politiet og sundhedsmyndighederne.

Optrækket er ikke til at tage fejl af men brølet fra motoren mangler, når indsatsleder Ole Mebus svinger sin røde Mercedes ud fra Tårnby Brandstation i Kastrup for som første mand på et skadested at danne sig det store overblik, før brandbil og brandfolk tropper op, klar til at begynde indsatsen.

Indsatslederbilen er brandstationernes kommandopost ude på en opgave, men den knaldrøde Mercedes hos Tårnby Brandvæsen er noget helt særligt. Ikke mindst for indsatsleder Ole Mebus, der selv tog initiativ til at udvikle den første indsatslederbil i Danmark som er en ren elbil.

-Vi er lidt spændt på, hvor langt den kan køre, og hvor lang indsatstid den har, men vi har kastet os ud i projektet med troen på, at det godt kan lade sig gøre. Det er et godt projekt, fordi det kan være med til at vise de muligheder, der ligger indenfor udviklingen af vores indsatslederbiler, siger Ole Mebus.

Bilen er en Mercedes-Benz EQV 300 som brandvæsnet stort set selv har bygget op på stationen på Gammel Kirkevej. Elbilen har en normal aktionsradius på cirka 400 kilometer med en fuldt opladet batteripakke, og med et dækningsområde for Tårnby Brandvæsen på godt 66 km2, er det ifølge Ole Mebus mere end rigeligt under normale forhold.

-Vores primære dækningsområde er Tårnby Kommune, som er relativt begrænset geografisk. Vores absolut længste udrykningskørsel vil være omkring 30 kilometer, så den aktionsradius giver ikke nogen problemer, forklarer Ole Mebus.

Solcellerne på taget bidrager med strøm til mange af bilens gadgets.
Billedtekst: Solcellerne på taget bidrager med strøm til mange af bilens gadgets.

Grønne ambitioner
Tårnby Kommune modtog sidste år en pris, for at være den mest omstillingsparate kommune i forbindelse med skifte til elbiler. Derfor var det også indlysende, at Tårnby Brandvæsen skulle gå foran.

-Tårnby Kommune har meget fokus på omstilling til elbiler, og i den forbindelse er vi hoppet med på bølgen, og har haft politisk opbakning til at gå den her vej – selvom elbilen i sig selv er en smule dyrere end den traditionelle indsatslederbil. Men da Tårnby

Kommune har fokus på den grønne omstilling, så giver det rigtig god mening, at vi går med på den samme tankegang og herudover er der en forventning om løbende besparelse på udgiften til brændstof, forklarer Ole Mebus.

Det er godt to år siden Ole Mebus startede arbejdet op med at konstruere Danmarks første fuldt elektrificerede indsatslederbil, og det skete efter inspiration fra andre kommunale beredskaber, der på Danske Beredskabers årsmøde havde givet deres bud på fremtidens indsatslederbil. Men i Tårnby ville Ole Mebus og resten af teamet gerne sætte ekstra strøm til udviklingen af beredskabets kommandopost ude på skadestedet – og det skete med fuld opbakning fra Tårnby Kommune.

Bilen har brandfolkene på brandstationen i Tårnby selv bygget om i et tæt samarbejde med Mercedes, andre af de 29 danske kommunale beredskaber og eksterne samarbejdspartnere. I processen har Tårnby Brandvæsen og indsatsleder Ole Mebus oplevet, at de kommunale beredskaber er blevet gode til at hjælpe hinanden med udviklingen, så ikke alle skal ud at opfinde den dybe tallerken hver gang. Håbet er, at også den nye, specialbyggede Mercedes EQV 300 kan inspirere andre brandstationer til at skabe bedre muligheder for borgere og brandfolk i forbindelse med indsatser over hele landet.

Kørende kommandopost

BIlledtekst: Indsatslederen kan via den store toucscreen skabe overblik over en indsats og straks sende billeder videre til Tårnby Brandvæsens samarbejdspartnere Foto Danske Beredskaber

Det kan godt være, at den røde Mercedes-Benz er droslet ned, så den kun kan køre 160 kilometer i timen, men ellers er der over hele linjen skruet helt op for teknikkens ydeevne. Teknik, der for en stor dels vedkommende får strøm fra indsatslederbilens eget solcellepanel indlejret under de blå blink.

Åbnes bagsmækken åbenbares en taktisk tavle i hele bilens bredde, hvor en LED-skærm med touch screen kan foldes ud og flankeres af to whiteboards, så når indsatsen er i gang transformeres bilen om til en kommandopost på hjul, og alle informationer fra den store skærm kan hurtigt deles med øvrige samarbejdspartnere. Øvrige relevante ledere kan inddrages i arbejdet, enten på skadestedet, eller via indsatslederbilens trådløse mødecenter, der via en 5G opkobling har kontakt til verden udenfor.

Elektronikken fylder meget i bilen, men de første erfaringer i forhold til brugen af horn, lamper og kommandocentralens skærme og computere viser, at elbilen fra fuld opladet tilstand har kapacitet til at operere kontoret i tyve timer, før det begynder at blive kritisk.

-Med det her køretøj kan vi optimere på ledelsesværktøjet, de muligheder vi har for at indgå og opbygge en taktisk velfungerende kommandopost på skadesstedet, siger Ole Mebus.

De mange elektroniske landvindinger i bilen har lukket op for nye muligheder omkring den kommunikative indsats og de indsatstaktiske tavler, som man slet ikke er færdige med at udvikle på, men allerede nu oplever man hos Tårnby Brandvæsen, at elbilen er blevet det naturlige kommandostade (KST) for både brandvæsen, politi og øvrige aktører på skadestedet.

Kontor og omklædningsrum

BIlledtekst: Fra bilens kontor har indsatslederen adgang til sin arbejdsstation på brandstationen – kontakten sikres via et 5G-modem i bilen.

Intet er overladt til tilfældighederne, så når Ole Mebus ruller ind på et skadessted, så lukker han fra kabinen straks op for den ene sidedør og på en konsol ved førersædet indtastes en kode, så han hurtigt og bekvemt får adgang til alt det udstyr, han kan få brug for – heriblandt byens nøgler.

-Her har vi vores hjelm og vores tøj placeret, og vi har nøgleboksen med nøgle til vores ABA-anlæg (Automatisk Brandalarm Anlæg), og vi har radioer og indsatsradioer med ”garniture”, så vi har radioen i indsatslederjakken ved ankomst, siger Ole Mebus og viser, at hver ting har sin helt faste plads.

Den store touchscreen under bagklappen styres af en stand-alone computer, mens kontorpladsen på bagsædet er udstyret med en administrativ computer, så når Ole Mebus logger på her, kobler han sig straks på sin arbejdsplads på kontoret, så han har adgang til deres dokumenthåndteringssystem, web-GIS og weblageret. På den måde kan han hurtigt finde relevante oplysninger om bygninger og andet på skadesstedet.

-Vi kan gå ind på C3, der er et modul vi benytter til krisestyring, så vi har skabt en arbejdsplatform, med de samme muligheder, som når vi sidder hjemme på kontoret, siger Ole Mebus.

Både fra den store skærm bag på bilen og kontorpladsen kan der afholdes teams-møder hvor den samlede indsatsledelse kan være på, hvis der er behov for dialog med den lokale beredskabsstab.

Indsatslederbilen er lavet så der ikke findes udstyr i vindueshøjde, så udsynet ikke forstyrres, og indbygget i navigationsdelen er betjening af vognradioen og statuspanel med informationer om afgang og ankomst med videre. Tre radioer på stribe sidder i aktive ladere, og her bliver de også efter ankomst. Bilen er også udstyret med kamera, som automatisk starter, når blinket sættes i gang, og er der behov for at kameraet kan køre yderligere, så kan det aktiveres ved tryk på en kontakt.

-Det kan ofte være aktuelt, når vi lander på skadestedet at kunne dokumentere dele af indsatsen. For eksempel med henblik på uddannelse og træning af mandskab og ledelse, siger Ole Mebus, der er meget stolt af at være ophavsmand til den første fuldt eldrevne indsatslederbil i Danmark.

– Der er meget, der er genkendeligt fra andre indsatslederbiler omkring opbygning og indretning – men det særlige ved den her for os, er at vi selv har lavet det hele. Det har også haft indflydelse på, hvad ting har kostet, men med hjælp fra håndværkere udefra og folk fra brandstationen, så har vi selv bygget hele bilen op fra bunden af, slutter Ole Mebus.

Danmarks første fuldt elektrificerede indsatslederbil blev sat i drift i maj måned 2024 og lige siden er der blevet indsamlet data omkring aktionsradius, lade tid, driftsøkonomi og køreegenskaber. Til september skal den specialbyggede røde Mercedes-Benz EQV 300 vises frem ved en større beredskabs-udstilling i Aalborg i forbindelse med Danske Beredskabers årsmøde og World Firefighters Games 2024.


Fakta omkring Tårnby og Tårnby Brandvæsen:

• Tårnby Brandvæsen er et kommunalt brandvæsen der betjener egen kommune og har samarbejdsaftale med Hovedstadens Beredskab om gensidig assistance.
• Antal stationer: 1
• Tårnby Kommunes indbyggerantal er ca. 44.000 mennesker
• Antal kvadratkilometers dækningsområde: cirka 66,17 Km2
Fordelt på: Byområde, Det inddæmmede areal (Amager Fælled), Saltholm, Peberholm samt Københavns Lufthavn, Kastrup og Øresundsforbindelsen (sammen med Svenske beredskab)
• Tårnby Brandvæsen består af både fuldtidsbrandfolk på enten dagvagt eller døgnvagt samt fire vagthold bemandet af deltidsansatte brandfolk. I alt ca. 45 mand.
• Tårnby Brandvæsen opererer til daglig med to udrykningssammensætninger. Normaludrykning består af indsatsleder, holdleder og 7 brandmænd. Indsatsleder i eget køretøj, holdleder og brandmandskab bemander autosprøjte, drejestige eller tankvogn og færdselsvogn.
Normaludrykningen opgraderes til “Storalarm” ved samtidige hændelser eller særligt ressourcekrævende hændelser. Samt ved fly relaterede hændelser og ved alvorlige hændelser på Øresundsforbindelsen. Her stilles med min. indsatsleder, 2 holdledere og 14 brandfolk.
• Tårnby brandvæsen rykker årligt ud til ca. 500 hændelser

Tekst, billeder og video: Jakob Tilma, Danske Beredskaber 

Relaterede nyheder

Sankthansaften er en travl aften for brandvæsenet med mere end dobbelt så mange udrykninger som på en normal aften. Følg de gode råd fra Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen, hvis du vil undgå, at brandfolkene afbryder Midsommervisen. Brandvæsenet rykker ud til over dobbelt så mange 1-1-2 udkald sankthansaften som på en normal aften og nat. De […]

I kommunerne står man med en udfordring, man ikke kender omfanget af, så skal vi lykkes med at sikre borgerne til det aktuelle trusselsbillede, så er der ifølge KL brug for klare guidelines fra regeringen. På Folkemødet 2025 var Danske Beredskaber den 13. juni vært for en debat, hvor et panel bestående af minister for […]

Der blev kæmpet en brav kamp mellem Aksel fra Østjyllands Brandvæsen og Niels Oluf fra Hovedstadens Beredskab i finalen i single disciplinen for herrer i DM i FireFit under Danske Beredskabers Årsmøde 2025. Se hele finalen i videoen herunder samt medalje overrækkelsen.

Hos Danske Beredskaber er man efter årsmødet den 3. og 4. juni med stor tilslutning fra både deltagere, udstillere og udøvere nu klar med datoen for Årsmødet 2026. Efter to dage med fuld tryk på både udstillinger og scenerne på Årsmødet 2025, hvor blandt mange andre ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, KL, Beredskabsstyrelsen og Danske […]

Magt uden kontrol er nyttesløs. Det oplevede brandfolkene i det oversvømmede Valencia, da de i oktober 2024 kæmpede en næsten umulig kamp mod enorme regnmængder. Forestil dig, at der på én dag falder stort set al den nedbør, som ellers falder i løbet af et helt år. Det var situationen i den spanske region Valencia […]

En 13-årig pige fra Grenaa viste stort heltemod og handlekraft, da hun med en snarrådig indsats reddede sin far fra at blive klemt ihjel under en bil. På Årsmødet i Danske Beredskaber blev det hyldet med tildelingen af foreningens hæderslegat på 10.000 kroner. D. 17. august 2024 kl. 16:52 bliver Beredskab & Sikkerhed tilkaldt til […]

Beredskabet fylder mere i den offentlige debat, end den har gjort i mange år, og ved Danske Beredskabers årsmøde i Odense deltog beredskabsminister Torsten Schack Pedersen i en paneldebat, som især kom til at handle om uklarhederne i sektoransvaret. Formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, efterlyste den 3. juni under en debat med topfolkene […]

Der var opsang på programmet, da beredskabsdirektør i Beredskab Øst, Rasmus Storgaard, tirsdag eftermiddag holdt oplæg om brand i parkeringsanlæg til Danske Beredskabers årsmøde. Opsangen var henvendt til lovgiverne, som efter Rasmus Storgaards mening slet ikke tager de risici alvorligt, som er forbundet med brande i p-huse og p-kældre. På trods af en grundig DBI-analyse […]

Målet helliger ikke nødvendigvis midlet – heller ikke i beredskabet. Når beredskaberne skal løse de samfundskritiske opgaver, vi er sat i verden for, har vi ofte travlt og handler hurtigt. Alligevel bør vi i høj grad være opmærksomme på de konsekvenser, vores arbejde har – ikke mindst når det gælder klimaet og vores CO₂-aftryk. I […]

Brandbiler, top-trænede brandfolk og politikere kæmper i Odense Congress Center om opmærksomeheden under Årsmødet i Danske Beredskaber, hvor arrangørerne forventer mere end 1000 deltagere den 3. og 4. juni. Rekordmange udstillere har meldt deres ankomst til Årsmødet i Danske Beredskaber, med nyeste viden, fineste teknologi, og innovation til beredskabets udvikling. Det bliver endnu en gang […]

Man er i redningsberedskabet ikke godt nok rustet til mange af de opgaver, beredskabet står overfor, og udviklingen går lige nu stærkere end beredskaber kan følge med til, lød det i Jarl Vagn Hansens beretning under Danske Beredskabers generalforsamling den 2. juni i Odense. Det har været et helt vildt år, og det bliver endnu […]

Formandens beretning om foreningens virksomhed i beretningsåret 2024-2025 Kære alle Velkommen til den årlige generalforsamling i Danske Beredskaber. Den seneste generalforsamling blev afholdt i Aalborg i september måned, hvorefter bestyrelsen fik følgende sammensætning: Formand Jarl V. Hansen Næstformand Lars Robétjé Sekretær Claus Bo Nielsen Kasserer Diana Sørensen Bestyrelsesmedlem Jakob Vedsted Andersen Bestyrelsessuppleant Kim Wemmelund Tak […]

Danske Beredskaber går konstruktivt til opgaven med styrke samfundssikkerheden tæt på danskerne efter en ny økonomiaftale mellem KL og regeringen blev indgået natten til den 27. maj. De kommunale beredskaber må vente til begyndelsen af 2026 med at få vished for, hvordan regeringen vil styrke det civile beredskab i Danmark, for først skal en analyse […]

Den 3. og 4. juni afholder Danske Beredskaber Årsmøde i Odense. Her vises det nyeste udstyr frem samtidig med at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, KL, Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber mødes på scenen for at debattere beredskabets tilstand.  Nedtællingen til årets store faglige festfyrværkeri og notorisk berømte netværksdage i redningsberedskabet er i den absolut sidste […]

60 procent af udrykninger til grillrelaterede brande skyldes uforsigtig håndtering af gløder og aske. Grillsæsonen er i fuld gang, og når vi griller, er der risiko for, at der opstår brand – særligt når det er tørt. Her skal du især være opmærksom på, hvordan du håndterer gløder og aske. Når brandvæsenet tilkaldes, er forkert […]

Hvordan sikrer vi, at det kommunale beredskab kan klare fremtidens opgaver? Det diskuterer et panel med beredskabets minister den 13. juni under Folkemødet 2025. På Folkemødet 2025 er Danske Beredskaber vært for en debat fredag den 13. juni fra klokken 10.00 til 11.00 , hvor et panel bestående af minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten […]

Sektoransvaret halter, og civilbeskyttelsen halser bagefter, advarer beredskabsdirektør. Når Danmark rammes af kriser, er det stadig uklart, hvem der egentlig har ansvaret – og hvor længe. Det stod klart under en skarp debat på Sikkerhedsbranchens foreningsdag dem 22. maj, hvor formand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen, efterlyste en opdatering af […]

I uge 20 var Danske Beredskaber til Council meeting i FEU og efter tre dage med drøftelser om ledelse og strategi er det besluttet at øge interessevaretagelsen i forhold til EU. Der blev fra den 14. til den 16. maj afholdt Council meeting i Federation of European Fire Officers i Prag med deltagelse af det […]

Saftspændte grønne blade og roligt vejr betyder at brandfaren er begrænset selvom tørkeindekset er højt. Det er altså ifølge Danske Beredskaber helt okay at tænde op i grillen. Selvom DMI melder at Tørkeindekset viser risiko for høj tørke eller forhøjet tørke rundt i landet, så er det ifølge Danske Beredskaber ikke ensbetydende med, at der […]

Den 3. og 4. juni samler Danske Beredskaber de største aktører i det civile beredskab i Odense, for kun gennem dialog og samarbejde kan vi sikre trygheden tæt på danskerne. Årsmødet i Danske Beredskaber er et samlingssted for hele det danske redningsberedskab, og den 3. og 4. juni 2025 vil der være fokus på alle […]

Enhver hændelse starter og slutter lokalt i kommunerne, så skal civilsamfundets organisationer integreres i krisestyringen, så kræver det koordinering med det kommunale redningsberedskab. Hvor ringer du hen, hvis ulykken rammer, eller der opstår tvivl om, hvem der kan hjælpe? I Danmark ringer nødstedte i første omgang til 1-1-2, og det vil i næsten alle tilfælde […]

Sirenen! – både den fysiske og den på din telefon – er et varslingssystem, der betyder, at du skal gå indenfor og søge information hos DR og TV 2. Men ikke den 7. maj – her er det bare en øvelse. Det er det statslige beredskab, Beredskabsstyrelsen, der vedligeholder og kontrollerer sirenevarslingssystemet i Danmark. Sirenerne […]

Siden 2016 er antallet af udrykninger til brand og situationer med overhængende fare for brand i private boliger faldet med 23 procent, og nu skal en analyse af brandårsagerne få tallet endnu længere ned. I 2024 rykkede de kommunale redningsberedskaber 3.076 gange ud til brand eller fare for brand i private boliger, og det er […]

Det voldsomme strømnedbrud i store dele af Spanien og Portugal, og dele af Frankrig har store konsekvenser. Mister vi på tilsvarende vis strømmen i Danmark frygter man hos Danske Beredskaber, at det vil kortslutte sikringen på sektoransvaret. Forestil dig, at al strømmen forsvinder så du ikke kan få kontakt til din familie, vandhanen løber tør, […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104