Beredskaber i front for mangfoldigheden

15. september 2022

Der skal flere kvinder ind i de danske beredskaber. Det kræver fortsat nedbrydning af barrierer og opgør med gamle vaner og fordomme. Nye tiltag skal hjælpe processen på vej, og mangfoldigheden blev også sat på dagsordenen på Danske Beredskabers nylige årsmøde 

Af Peter Borberg, journalist, Asbjørn & Borberg

Kravet står ikke til diskussion. Der skal en større mangfoldighed ind i de danske beredskaber, så de dels afspejler det omgivende samfund, dels skaber et bredere grundlag for rekruttering af kommende medarbejdere. Ikke mindst den kvindelige repræsentation i beredskaberne halter bagefter.

– I beredskaberne har vi et klart ønske om, at brandvæsnet skal være for alle – uanset køn, etnicitet, seksualitet osv. – men desværre må vi konstatere, at særligt kvinderne er underrepræsenterede. Det skal vi have rettet op på, siger beredskabsdirektør Diana Sørensen fra Nordjyllands Beredskab.

Realistisk billede
I det lys har Danske Beredskaber sat gang i en række tiltag, som skal bidrage til en større diversitet og inklusion i beredskaberne. Sammen med Beredskabsstyrelsen, Falck og Beredskabsforbundet er der blevet nedsat en mangfoldighedsarbejdsgruppe, en række interessenter er blevet  bedt om at dele deres oplevelser, og der er blevet ansat en medarbejder, som skal sikre fremdrift i processen. En proces, der indbefatter en nedbrydning af barrierer og et opgør med gamle vaner og fordomme.

– Når vi hører omverdenens syn på det at være brandmand, bliver vi bekræftet i, at vi ikke er i mål med arbejdet med diversitet og inklusion i vores branche. Der florerer fortsat stereotype forestillinger om, at man som brandmand skal være to meter høj og være i stand til at løfte en bil. Det er forestillinger, som ikke passer til virkeligheden, og som desværre potentielt hindrer, at flere søger vores vej, siger beredskabsdirektør Flemming Nygaard-Jørgensen fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, der i lighed med Diana Sørensen er med i styregruppen for den nedsatte mangfoldighedsgruppe, som blandt andet skal bidrage til at udbrede kendskabet til beredskaberne og skabe et realistisk billede af, hvad jobbet som brandmand reelt indeholder.

Dilemmaspil
Et af de seneste tiltag er et såkaldt ’dilemmaspil’, som er et værktøj til en åben og respektfuld dialog om, hvordan det står til med mangfoldigheden i det enkelte redningsberedskab. Dilemmaspillet, der om lidt er på vej ud til samtlige brand- og redningsstationer i Danmark, blev præsenteret på Danske Beredskabers nyligt afholdte årsmøde i Odense, hvor operationschef Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab ikke lagde skjul på, at det er afgørende at tænke i nye baner, hvis mangfoldigheden skal styrkes.

– Vi er nødt til at tage nogle nye midler i brug for at gøre os selv mere attraktive, siger Tim Ole Simonsen og fortsætter:

– Vi mangler deltidsbrandfolk alle vegne, og det samme gør sig gældende mange steder på det administrative niveau. Ansøgerne er derude, men af forskellige grunde fravælger de os, og det bliver vi nødt til at forholde os til.

Udtalelsen affødte en kommentar fra en tilhører på årsmødet:

– Problemet er jo, at vi går glip af det potentiale, som findes i rundt regnet halvdelen af den danske befolkning, nemlig kvinderne, fordi de kigger på os udefra og tænker, at ’det er måske ikke lige det sted, hvor jeg har lyst til at søge hen.’

At fravige er svært
Tim Ole Simonsen illustrerede problematikken med et eksempel fra egne rækker. Da Hovedstadens Beredskab for få år siden skulle have et nyt hold beredskabselever, var det med en ambition om at få skabt mangfoldighed i gruppen, men da der til sidst skulle tages et billede af holdet, var det svært at få øje på diversiteten.

– Selvom vi vitterligt ønskede mangfoldigheden, så afspejlede den sig ikke i den endelige rekruttering, hvilket blot understreger, at det kan være meget svært at fravige det, man plejer at gøre, siger Tim Ole Simonsen.

I Hovedstadens Beredskab tog man ved lære af processen, og da næste hold beredskabselever skulle findes, gik man målrettet ind og kiggede på delelementerne i ansættelsesprocessen. Resultatet blev, at det følgende hold talte seks kvinder samt to elever med en anden etnisk baggrund end dansk.

– Vi var ikke i tvivl om, at det var de ti bedste, vi havde fundet, pointerer Tim Ole Simonsen og påpeger i samme åndedrag, at mangfoldighedsspørgsmålet kræver ledelsesmæssig bevågenhed.

Rebranding
Den bevågenhed har man også øje for i Danske Beredskaber, som i april 2023 er vært for en europæisk konference målrettet ledelseslaget i de europæiske beredskaber. Konferencen, der har temaet Diversitet og inklusion – rekruttering og fastholdelse, skal gennem deling af viden og erfaringer sætte fokus på mangfoldigheden og bane vej for nye tiltag.

– Jeg tror, at vi i de kommende år kommer til at se en generel rebranding af beredskaberne, som vil styrke mangfoldigheden, siger Diana Sørensen og fremhæver, at Danske Beredskaber også arbejder på vejledninger til emner som ’graviditet og barsel’, ’humor og tone på arbejdspladsen’ og ’gode råd til stillingsopslag’.

 

Relaterede nyheder

På Beredskabskonferencen 2026 hyldede Danske Beredskaber to af hverdagens helte, som uden tøven løb ind i brændende bygninger og reddede liv. Brandfolk er helte, der løber ind i en brændende bygning, når andre løber ud. Men ude i vores lokalsamfund findes der også helte, som uden brandfolkenes uddannelse, udstyr, træning og makkerskab ikke løber væk. […]

Mange af landets skoleelever arbejder i Brandforebyggelsesugen i uge 40 med kampagnen ”Lær børn om brand”, der som noget nyt i 2026 indeholder en lærer-guide til trygge brandøvelser på skolen. Gennem sjov, undersøgende og engagerende undervisning får elever i uge 40 landet over en forståelse for, hvad ild er for en størrelse og hvad de […]

Redningsberedskaberne har forskellige organisationer, forskellige risici og meget forskellige forudsætninger rundt om i verden. Men mange af udfordringerne er de samme. Og vi bliver klogere af at dele erfaringer og løse dem sammen. Synspunkt af Jarl Vagn Hansen, formand Danske Beredskaber Nogle indtryk skal lige have tid til at bundfælde sig. Den 7.–9. september deltog […]

Deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september i branddragten og viser, hvem der sikrer trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen. Kommunale deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september for første gang officielt i branddragten i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen, der er en fast dag på året, hvor […]

Danmark skal have et Totalberedskab, og på Beredskabskonferencen fortalte beredskabsministeren om behovet for et formaliseret samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfund, så aftalerne er på plads før, under og efter en krise. Totalberedskabet er mere og andet end redningsberedskabet, og på Beredskabskonferencen i Odense den 16. september var de fleste af aktørerne samlet fra staten, […]

I næsten fire døgn stod 45.000 husstande og over 2.000 virksomheder uden strøm og fjernvarme i den tyske hovedstad. Hvordan holder et storbyberedskab samfundet kørende, når forsyningen pludselig svigter? Den 3. januar 2026 blev Berlin ramt af et omfattende strømsvigt. En påsat brand på en kabelbro ved Teltowkanalen beskadigede højspændingsledninger og efterlod omkring 45.000 husstande […]

Et norsk boligkvarter blev på få timer forvandlet til et stort katastrofeområde. Indsatsleder Inge Harald Wergeland delte sine erfaringer med danske beredskabsfolk. Ilden spredte sig hurtigere, end beredskabet kunne nå at reagere. På Beredskabskonferencen i Odense fortalte afdelingschef Inge Harald Wergeland fra Drammensregionens Brannvesen om indsatsen ved branden i boligkvarteret Stenseth i Krokstadelva for få […]

Sådan arbejder Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og Virksomhedsberedskabet sammen, når en krise rammer. Når strømmen går, begynder kapløbet med tiden. På Beredskabskonferencen i Odense gav repræsentanter fra Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og foreningen Virksomhedsberedskabet et indblik i maskinrummet bag beredskabet – og ikke mindst hvordan samarbejdet sættes i gang, når en hændelse rammer. For i […]

Bornholm er frontløber med etablering af totalberedskab, som styrker samfundets robusthed med tryghedscentre og frivillige kræfter. Hvad gør et samfund, når strømmen går, vand- og varmeforsyningen sætter ud, og nettet svigter? Det er nogle af spørgsmålene bag arbejdet med det, der kaldes totalberedskab. Men hvad betyder det egentlig, når et helt samfund skal være beredt? […]

41 omkom under diskoteksbrand i Schweiz. Nu spørger danske beredskabsfolk: Er vi godt nok rustet til at forhindre en lignende tragedie herhjemme? Det skulle have været en festlig start på det nye år. I stedet blev natten på diskotek Le Constellation i Schweiz til en katastrofe, da pyroteknik antændte brandbart loftsmateriale. Branden for godt ni […]

Danske Beredskaber afholdt den 15. september generalforsamling, og formand Jarl Vagn Hansen gjorde det i sin beretning det klart, at de politiske målsætninger om et totalberedskab skal følges op af både økonomi og støtte til udviklingen af det danske redningsberedskab. Effektivisering og samarbejde kan ikke i sig selv finansiere den kapacitetsforøgelse, som det nye risiko- […]

Hvilke kompetencer kræver morgendagens beredskab? Brand- og redningsberedskabet står over for nye og mere komplekse udfordringer. Klimaforandringer, kritisk infrastruktur, teknologisk udvikling, større krav til forebyggelse og analyse samt øgede forventninger til samarbejde på tværs af sektorer stiller nye krav til fremtidens medarbejdere. På nationalt plan pågår der et omfattende arbejde med at se på fremtidens […]

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen deltager på Beredskabskonferencen den 16. september. Den 16. og 17. september åbner Danske Beredskaber portene til Danmarks største beredskabsmesse i Odense Congress Center til to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i fokus, og ministeren for samfundsikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen har takket ja til […]

På Beredskabskonferencen diskuterer Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber civilsamfundsorganisationernes rolle i Totalberedskabet. Den 17. september under Beredskabskonferencen tager et panel bestående af  Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber med Frederik Rosén, Docent, Forskningsleder for Samfundssikkerhed, Københavns Professionshøjskole som moderator bestik af civilsamfundsagendaen i totalberedskabet. […]

Sorøs Borgmester Jakob Spliid var den 25. august i lære som brandmand på Brandskolen RESC ved Korsør for at blive klogere på redningsberedskabets udfordringer. Den 12. august erklærede beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens” – men hvad det indebærer, mangler Jakob Spliid, borgmester i Sorø […]

Workshoppen BeredskabSmart klæder unge på til at handle, når krisen rammer, og 93 procent af deltagerne føler sig bedre rustet efter forløbet. Danske Beredskaber ser undervisningsforløbet som et naturligt næste skridt i at gøre danske unge kriseparate efter SAMSIK den 26. august har lanceret hjemmesiden ”Tal om kriser”.  SAMSIK har den 26. august sammen med […]

Brandkadetinstruktører og brandkadetter fra Brand og Redning Køge – Ungdomsbrandvæsen afholdt på Folkemødet Møn workshops med BeredskabSmart koncept. Hvad gør man, hvis strømmen pludselig går? Hvad skal der egentlig være i en prepperkasse? Og kan unge få en nødradio til at virke, hvis mobilen og internettet ikke længere kan bruges? Det var nogle af de […]

Manu Sareen tager deltagerne på Brand- og Redningskonferencen med ind i en verden, hvor ADHD, autisme og neurodiversitet ikke kun handler om udfordringer. Årets Brand- og Redningskonference sætter spot på mental sundhed, trivsel og sikkerhed i den danske brand- og redningstjeneste. Glæd dig til en dag med ny viden, konkrete værktøjer og inspirerende oplæg fra […]

Hvert år i uge 40 sætter hundredvis af skoler landet over fokus på brandforebyggelse med kampagnen ”Lær børn om brand”.   Børn skal lære om ild og brandsikkerhed, så de forstår, hvorfor ild kan være farligt, og så de kan reagere rigtigt, hvis der opstår brand. Lærere og brandfolk er enige om, at børn, der lærer […]

Beredskabskonferencen er nordens største beredskabsmesse med masser af faglige relevante oplæg fra danske eksperter og aktører. Tilmeldingsfristen er den 19. august Nu er der ikke længe til Beredskabskonferencen 16. og 17. september, hvor Danske Beredskaber åbner dørene til Danmarks største beredskabsmesse, hvor du får to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i […]

Weekenden banker på, og med de høje temperaturer kommer desværre også en høj brandfare, og derfor sender Danske Beredskaber en særlig hilsen til alle på vej på weekend. -Det skønne vejr kalder på hygge i haven – eller slutspurt i marken med årets høst. Uanset hvad planerne er for weekenden, så håber jeg vi kan […]

Beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen erklærer i et svar til Folketinget, at Danmark skal have et Totalberedskab. Danske Beredskaber bakker op om udmeldingen og efterspørger en mere tydelig rolle- og ansvarsfordeling mellem aktørerne. I et ministersvar 12. august erklærer beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens.” Udmeldingen kommer […]

Beredskabet står midt i en tid med stor udvikling og forandring. Det afspejler sig naturligvis også i årets Beredskabskonference, hvor vi sætter fokus på nogle af de vigtigste temaer og udfordringer, der præger sektoren netop nu. Det faglige program er bygget op omkring tre temaspor med hver sin scene: Operativ, Forebyggelse og Samfundssikkerhed På scenerne […]

Den 18. juni blev Regeringen og KL enige om den kommunale serviceramme for 2027. Aftalen giver et løft på 3,3 mia. kr. til kommunerne, men der er ikke sat beløb på, hvor mange midler der skal prioriteres til at udfolde et varslet ”totalberedskab”. Med økonomiaftalen har Regeringen og KL sat en fælles retning for at […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber