”Du må være lidt mere konkret,” lød det flere gange fra konferencens moderator, Hans Engell, som forsøgte at få oplægsholderne til at forholde sig til det aktuelle brandsikkerhedsniveau i Danmark.

Men brandsikkerhedsniveauet er ikke en størrelse, som er helt nem at sætte på formel. Det blev klart under onsdagens konference på Christiansborg, som SikkerhedsBranchen, DBI, IDA Brandteknik og Danske Beredskaber stod bag.

Alligevel var der mange gode pointer at hente fra dagens oplægsholdere, som havde lokket flere end 150 interesserede ind i Fællessalen på Christiansborg på en ellers så solbeskinnet dag i maj.

Ændringer på vej

Dagens værtinde var Socialdemokraternes beredskabsordfører, Annette Lind, som også indledte konferencen fra talerstolen. Her fortalte hun, at brandsikkerhed er et af de emner, der optager hende allermest som politiker.

”Sikkerhed er en af de basisydelser, vi som stat skal levere til vores borgere,” sagde hun og henviste til arbejdet med den nationale forebyggelsesstrategi, som lige nu er i gang, og som Danske Beredskaber ligeledes deltager aktivt i.

Baggrunden for konferencen er regeringens ønske om at lempe på de danske brandkrav til nye byggerier. I november 2015 fremlagde regeringen et forslag til en række ændringer i byggeloven og lempelser i brandreguleringen, som forventes at blive vedtaget i løbet af 2016.

Ifølge regeringen selv vil ændringerne sikre, at det bliver lettere at forstå de danske brandregler, og at brandkravene herhjemme tilpasses de standarder, man har i vores nabolande. Derudover ønsker regeringen at privatisere den tekniske byggesagsbehandling ved at indføre en certificeringsordning, hvor certificerede virksomheder skal stå inde for, at brandreglerne bliver fulgt under nye byggerier.

Krav og kapacitet skal passe sammen – eller hvad?

På konferencen i Fællessalen på Christiansborg var der inviteret fem oplægsholdere. Den første var svenske Tomas Rantatalo, der er brandingeniør hos FSB Malmö AB. Han fortalte om de nye, verificerbare brandkrav, som Sverige indførte i 2012 med det formål at gøre kravene til brandsikkerheden i bygninger mere gennemskuelige. De nye regler medførte samtidig, at det blev mere attraktivt at bygge i Sverige, fordi reglerne var knap så restriktive som tidligere.

Også Danske Beredskaber var repræsenteret under onsdagens konference. Beredskabschef hos Beredskab Øst, Rasmus Storgaard Petersen, holdt oplæg om redningsberedskabets indsatsmuligheder i forhold til brandsikkerhedsniveauet i byggeprojekter.

”Der var engang, hvor brandvæsnet var dimensioneret efter meget klare, præcise nationale regler, og hvor det var helt klart defineret, hvor lang en stige skulle være, hvilket materiel der skulle være til rådighed, og hvor mange brandmænd der kom frem. Sådan er det ikke i dag. Så hvis de to ting hænger sammen, altså at man har defineret nogle ting i vejledningerne i dag på baggrund af en forståelse af, at brandvæsnet stadig er dimensioneret på den måde, så er det måske et problem,” sagde Rasmus Storgaard Petersen.

Han understregede, at det indlagte ’måske’ ikke var nogen tilfældighed. For rent faktisk ved vi ikke, hvordan kapaciteten i redningsberedskabet og kravene til brandsikkerheden i nye bygninger har indflydelse på hinanden.

”Der er ikke nogen, der undersøger det her. Man undersøger ikke andet, end hvor lang tid det tager for brandbilen at nå frem. Det er selvfølgelig også spændende, men hvis man så kommer frem og ikke rigtig kan gøre det, man skal, eller de brandmænd, der er med, ikke har den nødvendige formåen, så peger vi tre fingre mod os selv,” sagde Rasmus Storgaard Petersen fra talerstolen.

Stabilt sikkerhedsniveau

I 2004 indførte man funktionsbaserede brandkrav i Danmark. Det har givet brandrådgiverne nye muligheder og en større værktøjskasse i arbejdet med brandsikkerhed, fortalte afdelingsleder Brian V. Jensen fra DBI, der repræsenterede rådgiverne under konferencen.

Til gengæld gør de funktionsbaserede brandkrav det vanskeligere at måle, hvornår brandsikkerhedsniveauet er fornuftigt.

”For mig at se bliver det svært, når vi kommer ud i de områder, hvor vi ikke har erfaringen at trække på. Det drejer sig eksempelvis om nye materialer, genbrugsprodukter, som har en større brandbarhed, nye byggesystemer og alternative slukningssystemer. Og her har vi som rådgivere en rigtig vigtig rolle,” sagde Brian V. Jensen under sit oplæg.

Men på trods af nye muligheder og måder at gøre tingene på, som fulgte med de funktionsbaserede brandkrav, konkluderede Brian V. Jensen, at det danske brandsikkerhedsniveau har været stabilt over de seneste årtier. Antallet af branddøde ligger på omkring 80 om året.

”Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om brandsikkerhedsniveauet i Danmark er højt eller lavt. Jeg kan bare konstatere, at det gennem min tid som brandrådgiver har været stabilt,” sagde Brian V. Jensen.

Bekymret over besparelser

En anden oplægsholder var Mikkel Kjær Rønnow, der er ansat som Fire & Emergency Officer hos Novozymes, og som repræsenterede bygherrerne på konferencen. I Novozymes er man netop i gang med et større byggeprojekt i Lyngby, og her spiller brandsikring naturligvis en væsentlig rolle. For at mindske brandfaren har man blandt andet besluttet ikke at benytte brandbar isolering i tagkonstruktionen, fortalte han.

Mikkel Kjær Rønnow var en af flere oplægsholdere, som kommenterede på de planlagte besparelser på det kommunale beredskab.

”Hvis man skruer den ene vej på brandsikkerheden og den anden vej på beredskabet, kan jeg godt forstå, at beredskaberne bekymrer sig, om de i fremtiden kan slukke en brand i en bygning som vores,” sagde han og fortsatte:

”Og det sætter da vores tanker i gang om, hvorvidt vi er nødt til at have vores eget brandvæsen i Novozymes, som kan assistere det lokale brandvæsen.”

Også Rasmus Storgaard Petersen stillede spørgsmålstegn ved, hvad besparelserne på 175 millioner kroner kommer til at betyde for brandsikkerheden.

”Man skal overveje, om det kan have en betydning, at man nu slanker beredskabet med besparelser, som nogen steder betyder, at man reducerer bemandingen og antallet af brandstationer og dermed øger responstiden. Hvis man følger eksempelsamlingen, så er det jo godt nok – men der er forskel på at kigge på eksempelsamlingen og så de ting, der sker i praksis,” sagde han.

Privatisering er ikke løsningen

Dagens sidste oplægsholder var Finn Buus Steffensen, der er markedschef hos Niras Safety.

Hans oplæg centrerede sig i høj grad om den certificeringsordning, som regeringen foreslår at indføre, og som giver certificerede virksomheder ansvaret for, at brandreglerne bliver fulgt under nye byggeprojekter.

Ordningen har fordele, mener Finn Buus Steffensen, der fra talerstolen blandt andet nævnte, at byggesagsbehandlingen helt sikkert vil blive både lettere og smidigere, hvis man indførte en certificeringsordning.

Men desværre opvejer fordelene ikke ulemperne.

”I dag har vi 98 kommuner, hvor der er en variation i risikovurderingen og byggesagsbehandlingen – og jeg er helt stensikker på, at hvis en entreprenør kunne vælge frit, så ville han bygge i den kommune, hvor der var den mest lempelige fortolkning af reglerne. Det kan entreprenøren af praktiske årsager ikke i dag, fordi tingene skal godkendes i den kommune, hvor det skal opføres,” sagde han og fortsatte:

”Laver man en certificeringsordning, kan man valgfrit vælge sin myndighed, og dermed kan jeg frygte, at brand bliver et konkurrenceparameter, hvor arbejdet flytter derhen, hvor man har de mildeste skøn i forhold til byggeriet.”