Brandvæsenet rykker ud med helikopter når det brænder på havet

4. april 2025

Østjyllands Brandvæsen og Slagelse Brand og Redning rykker ud til brandslukning på skibe til søs i dansk territorialfarvand og tilgrænsende farvande, og det kræver store kapaciteter til vands, til lands og i luften.

Beredskabsstyrelsen har indgået en aftale om brandslukning på skibe til søs for de kommende otte år, og opgaven skal som de foregående år varetages af de to nuværende operatører på opgaven, Slagelse Brand & Redning og Østjyllands Brandvæsen, der samlet har 60 specialtrænede brandfolk sat på opgaven, så der på alle tider af døgnet kan sendes 24 specialister på søen, hvis nødopkaldet kommer.

Maritime Incident Response Group, eller MIRG-beredskabet, er geografisk fordelt så Slagelse Brand & Redning dækker den østlige del af Danmark og Østjyllands Brandvæsen den vestlige del, og indsatsområdet er de danske territorialfarvande og tilgrænsende farvande.

Slagelse Brand & Redning har løst opgaven for Beredskabsstyrelsen siden 2018 og Østjyllands Brandvæsen siden 2009, og det er en opgave, der kræver meget af både materiel og mandskab, som skal kunne træde til hurtigt, og derfor har MIRG-beredskabet i de to kommunale beredskaber altid en trailer stående klar til at rykke ud med specialudstyr, for når grejet skal kunne flyttes ud til et skib i havsnød med helikopter, er der en vægtbegrænsning for specialtaskerne på 400 kilo.

MIRG-beredskabet klar døgnet rundt
Fra de tre brandstationer i Aarhus er Østjyllands Brandvæsen døgnet rundt klar til at rykke ud til helikopterlandingspladsen ved True, helikopterplatformen på toppen af Skejby Sygehus og den nærmeste havn indenfor 30 minutter, når MIRG bliver tilkaldt. Det fortæller Kasper Sønderdahl, beredskabsdirektør ved Østjyllands Brandvæsen.

– MIRG-beredskabet skal kunne sætte op til to hold med indsatsleder, holdleder og fire brandfolk til en hver tid, og da vores hold i Østjyllands Brandvæsen er baseret på fuldtidsbrandfolk med specielle redningskompetencer, der altid er klar til indsættelse fra døgnstyrken, så kan vi rykke på 1 minut og 30 sekunder – og med grejet kan vi være ude af røret på fem-ti minutter, siger Kasper Sønderdahl.

I juni 2019 var Østjyllands Brandvæsen indsat på en hændelse med brand i nogle tromler med fosforbrinte på skibet Key Light, som lå ca. 1 sømil fra Aarhus Havn. Fosforbrinte danner ved kontakt med vand meget giftige og brandfarlige gasser, og førsteindsatsen blev derfor baseret på slukning med pulver, men det krævede et uanmeldt besøg i et byggemarked at få adgang til slukningsmaterialet.

-Vi brugte en ABA-nøgle (nøgle til Automatisk brandalameringslæg.red) til et byggemarked, hentede cement ud i sække og endte med at kvæle ilden med cement. Det var en speciel opgave, men vand var ikke en mulighed. Vi var heldige, at vi på brandstationen har nøglerne til alt i en storby, så vi kunne selv hente det fra hylderne, vi skulle bruge – og så måtte vi tilbage til byggemarkedet og betale næste dag, forklarer Kasper Sønderdahl.

Det lykkedes beredskabet fra Østjyllands Brandvæsen at slukke den teknisk og taktisk set komplicerede brand uden yderligere skade på skibet og skibets last – og uden at der var behov for at evakuere besætningen fra skibet, og siden da har traileren kun været i brug i forbindelse med øvelser.

Redningseksperter på havet
Alt specialudstyret til MIRG-beredskabet, der dækker den østlige del af Danmark, er placeret på en trailer på brandstationen i Slagelse, for når Slagelse Brand og Redning skal dække farvandene helt til Bornholm, så er det ifølge beredskabschef Michael Djervad vigtigt, at de brandfolk, der skal indsættes med helikopter eller hurtiggående både, har specielle kompetencer og erfaring fra skarpe hændelser.

Og de bedst trænede brandfolk i området findes i Slagelse, hvor man er klar til at rykke ud til komplicerede skibsbrande på flådestationen i Korsør og ved ulykker i Storebæltstunnellen, og alle de 30 brandfolk i Slagelse Brand og Rednings MIRG-beredskab træner jævnligt tunnelberedskab på sin egen brandskole, hvor der findes en kopi af storebæltstunnellen.

-Det er her, de brandfolk, der er vant til at slukke brande er placeret – og i forhold til MIRG-beredskabet er det vigtigt, at det er brandfolk med et godt kendskab til at slukke ildebrande. De har prøvet det før, de kender varmepåvirkningen og deres begrænsninger, siger Michael Djervad.

Brandfolkene ved med deres brede erfaring, hvor langt man kan gå ind i et rum der brænder, for de har trænet teknikkerne og prøvet det i praksis gentagne gange, og de har erfaringer med at tilbringe lang tid i et meget varmt og fjendtligt miljø, som også ofte er det der vil møde brandfolkene på et skib i brand.

Det betyder, at når skibene kalder på hjælp fra land, så er brandfolkene, der skal være klar til indsættelse med helikopter indenfor 30 minutter fra den primære helikopterlandingsplads på Antvorskov Kasserne, meget bedre uddannet til at håndtere en brand på et skib, end skibets egen besætning, for hvem der blot er krav til en tredages røgdykkeruddannelse.

-Når man sender bud efter MIRG-beredskabet, kommer der et hold brandfolk til skibene med en bedre uddannelse, og med stor erfaring i at slukke ildebrande – men det er også vigtigt at have en skibskendt røgdykker med fra skibet, som kender skibet. Den bedste løsning findes i samarbejde med skibets folk, fortæller Michael Djervad.

Slagels Brand og Redning har varetaget opgaven med MIRG-beredskabet siden 2018, men heldigvis har der endnu ikke været brug for at sende specialstyrken ud på havet til andet end de øvelser, der skal sikre, at både materiel og mandskab er bedst muligt forberedt, og fra øvelserne ved Michael Djervad, at aktionsstyrken med brandfolk fra Station Slagelse, suppleret med mandskab fra stationen i Sorø, kan være fremme ved helikopterlandingspladsen og klar til indsats på 15 minutter.

Hvis MIRG-beredskaberne hos Østjyllands Beredskab og Slagelse Brand og Redning bliver tilkaldt, skal to hold stå klar til at rykke ud, og begge steder gælder det, at holdet skal bestå af et Team 1 med en indsatsleder, en holdleder og fire brandfolk med en responstid på 30 minutter, og et Team 2 bestående af en holdleder og fem brandfolk med en responstid på 60 minutter – som alle er klar til at rykke ud døgnet rundt – til lands, til vands og fra luften.

Kan flyve i alt slags vejr
For at muliggøre flyvningerne til de nødstedte skibe samarbejder MIRG-beredskaber med Flyvevåbnet, som med SAR-beredskabet (Seach-And-Rescue) døgnet rundt dækker det danske ansvarsområde med tre redningshelikoptere, placeret i Aalborg, Skrydstrup og Roskilde. Derudover er yderligere én helikopter placeret i Rønne på Bornholm, hvis vejret er tilpas hårdt.

SAR-mandskaber og kan være på vingerne inden for få minutter efter, at der er slået alarm, og Flyvevåbnets store EH101-helikopter er den eneste helikopter i styrken, der har størrelsen til at kunne indsætte MIRG-mandskabet sammen med de 400 kilo udstyr. EH101 er desuden den eneste helikopter i Flyvevåbnet som kan flyve i alt slags vejr.

Besætningen på helikopteren, der transporterer brandfolkene fra helikopterlandingspladserne på land, består af i alt seks personer, nemlig to piloter, én førstetekniker som styrer hoist, én redder, én MSO (missionsoperatør) og én læge.

Udrykningskravet til SAR-mandskabet er 15 minutter om dagen og 30 minutter om natten.

(Kilde om SAR: Flyvevåbnet)

Fakta:

Maritime Incident Response Group (MIRG)
24 brandfolk på døgnvagt i Danmark – 60 brandfolk i alt i styrken.
12 (30) i Østdanmark hos Slagelse Brand og Redning
12 (30) i Vestdanmark hos Østjyllands Brandvæsen
Begge steder:
Team 1: Indsatsleder- Holdleder – fire brandfolk – responstid på 30 minutter til helikopterlandingsplads og nærmeste havn.
Team 2: Holdleder – fem brandfolk – responstid på 60 minutter til helikopterlandingsplads og nærmeste havn.

 

Af Jakob Tilma, Danske Beredskaber jti@danskeberedskaber.dk 

 

MIRG-hold fra Østjyllands Brandvæsen hoistes ned på skib under øveslse.

 

MIRG hold er landet på skib og klæder om fra HELO dragt til indsatsdragt, RD udstyr m.v.

MIRG-mandskab fra Slagelse Brand og Redning klar til at blive hoiset ned på et skib under øvelse.

Indsatsleder fra Slagelse Brand og Redning er lige landet på skib, mens resten af brandfolkene og udstyr hoistes, får han sin først briefing om situationen ombord. 

MIRG brandmand fra Slagelse Brand og Redning sammen med en af skibets brandfolk – lige inden de indsættes

MIRG-hold fra Slagelse Brand og Redning træner på et skib i at håndtere brand til søs.

MIRG-hold fra Østjyllands Brandvæsen hoistes ned på skib under øvelse.

MIRG-hold fra Østjyllands Brandvæsen hoistes ned på skib under øveslse.

MIRG-hold fra Slagelse Brand og Redning er landet på skib og klæder om fra HELO dragt til indsatsdragt, RD udstyr m.v.

MIRG-enhed fra Østjyllands Brandvæsen på vej ind i skibet for at slukke en brand under en øvelse til søs.

MIRG-team fra Slagelse Brand og Redning hoistes ned på et skib under en øvelse til søs.

MIRG-team fra Slagelse Brand og Redning tager imod udstyret fra helikopteren på et skib under en øvelse til søs.

MIRG-hold fra Østjyllands Brandvæsen gør klar til indsats efter at være nået frem til et skib under øvelse til søs.

MIRG-beredskaberne har altid en trailer stående klar til afgang, så brandfolkene kan være ved en helikopterlandingsplads indenfor 30. minutter.

MIRG-holdene skal kunne indsættes hurtigt overalt i de danske farvande, og derfor trænes der i indsættelse fra en helikopter, da der kan være meget langt til nødstedte skibe fra MIRG-baserne i Slagelse og Aarhus.

Læs også: Redningsdykker i beredskabet: Vi skal kunne hente folk ud hvor som helst

Læs også: Beredskabets kraner løfter trafikafviklingen markant

Relaterede nyheder

Afskaffelsen af afgangstidskravet er en håndsrækning til beredskaberne og befolkningen i tyndt befolkede områder, da reglerne letter rekrutteringen af deltidsbrandmænd og frivillige brandfolk. Hos Danske Beredskaber kalder man det en reel håndsrækning til at sikre trygheden tæt på borgerne, så her er man meget tilfredse med, at Torsten Schack Pedersen, minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, […]

Danske Beredskaber er den 23. og 24. april vært for Nordisk møde, hvor de nordiske landes foreninger for beredskaber udveksler erfaringer og viden om beredskab. Der udveksles i disse dage på Hovedbrandstationen i København erfaringer og aktuel viden på en lang række strategiske og taktiske områder i relation til det borgernære beredskab, ligesom nye fælles […]

Der er ifølge Danske Beredskaber et klart forbedringspotentiale når det kommer til at brandsikre vores fælles kulturarv, for vi er langt efter vores nordiske naboer i Norge og Sverige. Den 16. april er det ét år siden at Hovedstadens Beredskab gik forrest for at redde Danmarks første fredede bygning, Børsen. En bygning, hvis grundsten blev […]

Danmark står ifølge Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab overfor “det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig”, det var konklusionen efter præsentationen af Nationalt Risikobillede 2025, men hvordan der skal dæmmes op for truslerne ude hos borgerne, gav ministeren og et hyrdebrev til kommunerne ikke svar på. Nationalt Risikobillede 2025 (NRB […]

Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), har 23. april indkaldt Folketingets partier til en drøftelse af afgangstidskravets endeligt og indførelsen af lokale vurderinger som et formaliseret krav. Nu er det snart fem minutter i lukketid for afgangstidskravet på fem minutter, for i et Folketingssvar til Mike Villa Fonseca skriver Torsten Schack Pedersen […]

Brande forårsaget af ukrudtsbrændere var sidste år årsag til over 400 udrykninger. Vær opmærksom og følg tre råd, når du bruger ukrudtsbrænderen. Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 402 brande forårsaget af ukrudtsbrændere, hvilket er det højeste antal i fem år. I maj måned toppede antallet med over tre brande om dagen i gennemsnit. – […]

Østjyllands Brandvæsen og Slagelse Brand og Redning rykker ud til brandslukning på skibe til søs i dansk territorialfarvand og tilgrænsende farvande, og det kræver store kapaciteter til vands, til lands og i luften. Beredskabsstyrelsen har indgået en aftale om brandslukning på skibe til søs for de kommende otte år, og opgaven skal som de foregående […]

Danske Beredskabers Netværk Ledelse var i uge 13 samlet i Fredericia til temaseminar, hvor netværksstrukturen fik et servicetjek ligesom også de strategiske sigtepunkter blev opdateret. Der skal ifølge Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 iværksættes en “analyse af samspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber for at understøtte fremtidige behov i lyset af de ændrede udfordringer”, […]

’Mød os i uniform’ samlede 29. marts tusinder af voksne og børn på havnen i Kalundborg, da brandvæsenet, politiet, forsvaret, hjemmeværnet og ambulancetjenesten viste, hvem der passer på os.   Vestsjællands Brandvæsen var rigt repræsenteret på arrangementet ’Mød os i uniform’ den 29. marts på havnen i Kalundborg, hvor Forsvar & Beredskab havde samlet repræsentanter […]

Brandfaren er relativt høj over det meste af landet, for selvom det har været koldt i længere tid, så har 178 brande i den knastørre vegetation sat brandvæsenet på hårdt arbejde i marts måned.   Hvis man har planer om at tage ud i naturen de kommende dage, skal man være opmærksom på, at åben […]

Mere præcise vejrvarslinger fra DMI gør det lettere for beredskaberne at prioritere, hvor udstyr og mandskab kan gøre den største forskel for at sikre borgerne og vigtig infrastruktur. Danmarks Metrologiske Institut har udviklet en ny Ai-vejrmodel, som kan blive banebrydende for vores vejrudsigter, for det har stor betydning for beredskabet, at vejrprognoserne er retvisende, så indsatsen […]

Beredskabskommissionen for Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune har ansat Morten Enevoldsen Lykkeberg som ny direktør for Lolland-Falster Brandvæsen, og direktøren har en plan klar for udviklingen af beredskabet. Morten Enevoldsen Lykkeberg bliver pr. 1. april 2025 direktør i det fælles brandvæsen på tværs af Guldborgsund og Lolland kommuner efter at have været konstitueret i stillingen […]

Prisen som Årets Forebygger i Danske Beredskaber 2025 blev den 6. marts uddelt til Lars Bønding fra Sydøstjyllands Brandvæsen, og den beskedne prisvinder dedikerede straks prisen til sin kolleger landet over. Årets Forebygger i Danske Beredskaber blev torsdag under Forebyggelseskonferencen på Hotel Munkebjerg hyldet for igennem 20 år at have dedikeret sit professionelle liv til […]

Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen gik på Forebyggelseskonferencen sammen på scenen, og fra styrelsen lød det, at der er en stor del praktisk erfaring i det kommunale beredskab, som staten skal trække med ind i arbejdet, når det civile beredskab skal udvikles. Forebyggelseskonferencen i Danske Beredskaber 2025 trak den 6. marts fulde huse på Hotel Munkebjerg […]

Det er ifølge et folketingssvar fra Torsten Schack Pedersen op til kommunerne selv at prioritere de kommunale opgaver, herunder redningsberedskabet, men det er ikke holdbart, lyder det fra Mike Villa Fonseca, som savner øremærkede midler til en robustgørelse af det civile beredskab. Mike Villa Fonseca, løsgænger i Folketinget, skrev den 27. januar et §20-spørgsmål til […]

Danske Beredskaber og DTU Construct’s Brandgruppe afholdt den 18. februar dialogmøde omkring udfordringerne ved moderne byggematerialer og byggeformer. Den 18. februar var der på DTU Byg i Lyngby indkaldt til møde mellem beredskaber under Danske Beredskaber og DTU Construct’s Brandgruppe for at højne fagligheden omkring konstruktioner og brand, og de udfordringer og farer emnet kan […]

Nordsjællands Brandskole er det eneste sted i Danmark, der uddanner redningsdykkere til de kommunale beredskaber, og efterspørgslen efter at få uddannet brandfolk til redningsdykkere stiger i takt med vandhændelserne ude i kommunerne. To redningsdykkerhold er blevet uddannet på Nordsjællands Brandskole i 2024, og interessen for uddannelsen er stigende. Det er op til beredskaberne selv om […]

Antallet af skorstensbrande er faldende, og det skyldes ifølge Skorstensfejerlauget primært, at vi er blevet bedre til at skrue op for blusset, til gavn for både varmen i husene og miljøet. 307 gange i 2023 rykkede brandvæsenet ud for at få kontrol over en skorstensbrand forårsaget af nogle af Danmarks cirka 700.000 brændeovne, og det […]

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen drøfter på Danske Beredskabers årsmøde fremtiden for beredskabet med Johannes Lundsfryd, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, direktør i Beredskabsstyrelsen, Christine Engel og formand i Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.    Hvor godt rustet er det samlede beredskab til udfordringerne i 2025, og hvilken betydning har beredskabsaftalen for redningsberedskabet? De spørgsmål – og mange […]

Danske Beredskaber ser frem til samarbejdet med Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen, der fremadrettet udgør myndighederne under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab i SMV-regeringen annoncerede den 29. januar en ny organisering, hvor Beredskabsstyrelsens funktion styrkes og hvor der tilføjes en ny styrelse, der skal have fokus på specielt […]

FireFit 2025 Odense løber af stablen d. 3.-4. juni – i forbindelse med Danske Beredskabers Årsmøde2025. Til FireFit dyster brandfolk fra hele Europa om at være den hurtigste og den stærkeste. Ansatte i det danske redningsberedskab kan deltage i FireFit, både i de internationale konkurrencer og i det danske mesterskab. FireFit Championships er en international […]

Justitsminister Peter Hummelgaard støtter projektet Brandkadet Randers med 300.000 kr. i perioden 2025-2027. Målgruppen for projektet er børn og unge i 7.-9. klasse med særligt fokus på at tiltrække børn og unge i udsatte positioner. Formålet med Brandkadet Randers er at give børn og unge en brandkadetuddannelse, hvor de får lov at prøve kræfter med […]

Hos Danske Beredskaber konstaterer formand Jarl Vagn Hansen, at der ikke i denne omgang er blevet plads til en opgradering af det kommunale beredskab, imens han imødeser at en faglig analyse skal danne grundlaget for udbygningen af fremtidens beredskab.  -Det er godt, at der nu også politisk er kommet fokus på beredskab i Danmark – for […]

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab holder doorstep om en ny aftale på beredskabsområdet onsdag d. 15. januar 2025 kl. 09.00. Præsentationen af beredskabsaftalen foregår som en såkaldt doorstep i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i forbindelse med indgåelsen af politisk aftale på beredskabsområdet. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen vil sammen med aftalepartierne […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104