I 2016 holdt antallet af druknede sig på samme kedelige niveau som i årene forinden. 52 personer druknede i Danmark hen over året, heraf de 15 ved badning fra stranden, i sø eller i havet fra en båd. Den sidste ulykke skete den 29. oktober og er derfor registreret som vinterbadning fra strand. Derudover druknede to danske statsborgere i udlandet.
”Det er trist, at vi år efter år til stadighed må konstatere, at drukneulykker ligger på et stabilt niveau,” siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber, og sidder i bestyrelsen for Rådet for Større Badesikkerhed.
Der er ført statistik med drukneulykker siden 1982, men dog først fra 2000 for hele året. De første 18 år gjaldt statistikken alene for månederne i badesæsonen. Den nu langvarige periode med statistik gør det muligt at lave kvalificerede sammenligninger over tid.
”Hvis vi går fem år tilbage for at se på tendensen, så druknede i 2012 58 personer, i 2013 druknede der 52 personer, heraf 14 ved badning, i 2014 var vi oppe på 60 personer, heraf 14 ved badning, og i 2015 druknede 47 personer, heraf de ni ved badning. Det er meget tankevækkende, at vi ikke for alvor kan få knækket kurven for drukneulykker,” siger Bjarne Nigaard.
Mænd er overrepræsenterede i statistikken
En bestemt persongruppe tager en kedelig, men klar føring i druknestatistikken.
”80 procent af de druknede er mænd, og langt de fleste af dem er tillige over 40 år gamle. Mændene tegnede sig også for alle drukneulykkerne fra båd på havet og drukneulykkerne i havnene i 2016,” siger formand for Rådet for Større Badesikkerhed, Sven Hedegaard, og tilføjer:
”Enten har mændene ikke redningsvest på, eller også har de svært ved tilstrækkeligt hurtigt at finde en trappe, der kunne have reddet dem.”
Netop havnene udgør en foruroligende drukningsfælde. I de seneste fire år er der druknet 56 personer i danske havne. Af dem er hele 31 først fundet så sent, at det ikke har været muligt at genoplive dem.
”Det er desværre typisk, at der i havnen ikke har været nogle andre til at hjælpe dem op fra vandet. Og i det hele taget peger det jo på, at der kan gøres mere for at øge chancen for selvredning,” siger Sven Hedegaard og fortsætter:
”Der er oplyste stiger og redningskranse. Men det hjælper øjensynligt ikke den person, som ved et uheld er faldet i havnen. Og antallet af druknede, der bliver fundet i havnen, er desværre forholdsvist stabilt.”
De tankevækkende tal lægger op til en bekymrende konklusion, som Sven Hedegaard formulerer:
”Hvis man falder i havnen, er ens overlevelseschance afhængig af, om der er nogen på havnen, der kan hjælpe én op. Ellers…”
Behov for mere oplysning om badesikkerhed
En anden type ulykke, der desværre har været livskrævende i 2016, er ulykker med personer iført waders. Tre dødsfald i 2016 skyldes, at personer iført waders er væltet omkuld i vandet eller er blevet ramt af en sø og desværre ikke efterfølgende har formået af frigøre sig.
Rådet for Større Badesikkerhed og Danske Beredskaber arbejder videre for gennem blandt andet kampagner og generel oplysning at skabe større sikkerhed, når danskerne besøger strandene, fisker eller sejler en tur.
”Desværre er det jo ret tydeligt, at vi stadig har et stykke vigtigt oplysningsarbejde foran os, for vi vil meget gerne undgå at skulle løse den her type redningsopgaver,” siger Bjarne Nigaard.
Find hele statistikken over drukneulykker fra 2013 til 2016 her.
Læs mere om badesikkerhed på Rådet for Større Badesikkerheds hjemmeside.
