Den 23. august bragte Ingeniøren et debatindlæg fra sekretariatschef Bjarne Nigaard. Du kan læse indlægget nedenfor:

“Danmark har en ambition om at være foregangsland indenfor den grønne omstilling.

Eldrevne biler bliver på den baggrund mere og mere normale for Familien Danmark. Hvor man tidligere købte en tilfældig brugt bil med dieselmotor, er det nu elbiler, der i stigende omfang står i indkørslerne rundt om i villakvartererne og i parkeringskældrene under etageejendommene. Infrastrukturen og bygningsmassen skal i fremtiden rumme elbiler og batterier i hidtil uset omfang.

Antallet af elbiler i Danmark er nemlig i kraftig vækst. Men når det handler om evidensbaseret viden om, hvordan beredskabet skal slukke en eventuel brand i et batteri i en elbil, er stigningskurven knap så stejl.

Heldigvis er brand i et batteri i en elbil endnu ikke en hyppig problematik for beredskabet. Moderne elbilers batterier er ret godt beskyttet af bilens konstruktion, også når resten af bilen brænder.

Når et elbilbatteri alligevel står i flammer fra tid til anden, skyldes det som regel enten en mekanisk påvirkning, en kortslukning, ekstern varmepåvirkning eller fejlkonstruktion, og i takt med de flere elbiler, vil sandsynligheden for disse påvirkninger naturligvis stige.

En brand i et batteri kan tage op til 24 timer at køle og slukke. Samtidig skal der bruges rigtig meget vand til at køle batteriet – det er ikke unormalt at bruge 10 kubikmeter. Alligevel sker det ofte, at en brand i en elbils batteri blusser op igen inden for et døgn efter slukningen. Slukning af en elbil i en parkeringskælder kan derfor være noget af en opgave, fordi indsatsen er omfattende, og fordi batteriet for at kunne sikres og slukkes kræver at elbilen trækkes ud af kælderen.

Læg hertil tvivlen om hvorvidt bygningskonstruktionerne og brugen af en bygning kan stå for det markant anderledes brandforløb, når et batteri brænder.

En yderligere ting, som beredskabet har stort fokus på i forbindelse med indsatser ved brand i en elbil, er udviklingen af giftige stoffer ved afbrænding af batterier. De forsøg, der er lavet med henholdsvis mindre li-ion-batterier og lithiumbatterier viser udledning af en lang række komplekse stoffer og gasser, når batterierne brænder, og det er både skadeligt og farligt – ikke mindst i lukkede rum, hvor der potentielt også kan opstå en eksplosion.

Der findes endnu ingen forsøg, hvor man har målt udviklingen af disse stoffer, fx hydrogenflourid, ved afbrænding af elbilernes store batterier. Det efterlader derfor beredskabet i lidt af et vakuum, for hvilken påvirkning udsættes mandskab, bygning og de nærmeste omgivelser for ved det ekstra kemiske pres under indsats med en brand i et batteri i en elbil?

Endelig skal beredskabet i forbindelse med brand i en elbil være meget opmærksomt på risikoen for elektrisk stød. Hvis elbilen står til opladning, kan det være ekstremt farligt at påbegynde en indsats, før forbindelsen mellem elbil og ladestander med sikkerhed er frakoblet – og det kan være ganske vanskeligt at få denne sikkerhed i en mørk, tilrøget, tætpakket parkeringskælder, hvor der potentielt kan være rigtig mange ladestandere, og flere biler i brand eller i fare for at gå i brand.

Løsningen på alle disse udfordringer er naturligvis ikke at standse den grønne omstilling. Men det vil være hensigtsmæssigt for alle parter, at vi i fællesskab får indhentet ny relevant viden, og at der skabes nogle ensartede procedurer og findes nogle tydeligere svar på de spørgsmål, beredskabet står overfor med elbiler. For i dag står vi på et tyndt vidensgrundlag, og uden koordinerede regler og opdaterede vejledninger på området.

At ændre dette kræver, at flere myndigheder, forskere, producenter og brugere involverer sig i en proces, hvor vi sætter fokus på at indhente ny viden, og hvor både bygningsreglement, brandsikkerhedsregler og regler omkring elsikkerhed opdateres og koordineres i forhold til den nye virkelighed, der allerede er en realitet.

Afklaring vil også være godt for de bygningsejere, der er i gang med at opføre parkeringskældre, men uden at vide hvilke krav fremtiden med flere elbiler kan betyde for indretning og konstruktion.

Og det vil selvsagt være godt for os alle, at der ikke er tvivl om sikkerheden ved det øgede antal elbiler i vores hverdag.

Det vil ikke være hverken muligt eller hensigtsmæssigt med én standardløsning, der gælder for alle bygninger og typer af køretøj, for der er altid individuelle hensyn som fx antal af personer i bygningen, om der er overnatning, mængden (kapaciteten) af li-ion batterier og om batterierne er tilsluttet (op- og afladning). Men der er helt sikkert behov for en række overordnede tiltag, der kan bruges som fælles retningslinjer.

For bygninger med elbiler kan det fx handle om at placere batterier i egen brandsektion, sikre afstand til brændbare materialer, og lave sikring mod mekaniske skader, f.eks. med påkørselssikring. Og er der personophold i samme bygning, er varsling, udluftning og adgang direkte fra/til det fri også vigtigt at overveje.

På samme måde kan man overveje, at ladestandere placeres samlet, og i størst muligt omfang i det fri. Ladestandere, som placeres i bygninger, bør sættes ved ind- og udkørsler og så tæt på terræn som muligt, og i det hele taget bør placeringen af elbiler ske, så de lettest muligt kan trækkes ud/op af bygningen. Vi tænker også det skal være muligt fra et centralt sted i bygningen at afbryde for strømmen til samtlige ladestandere.

Hos Danske Beredskaber vil vi gerne opfordre til, at de relevante myndigheder træder på speederen med processen omkring forskning, samt koordinering og opdatering af de relevante regler, gerne i dialog med os, og med producenter og brugere. Det gælder også den del af reglerne, der evt. skal koordineres på europæisk niveau.

Opdaterede regler og ny viden er der allerede behov for i dag, så der kan skabes mere sikkerhed og gennemsigtighed for fx bygherrer, brandrådgivere, elbilejere, bygningsejere og beredskabet. Men en færdig proces er desværre ikke kørt i garage endnu – selvom elbilerne allerede står i garagen i stort antal.”