Sikkerhedssituationen har på kort tid ændret sig markant, og i Danmark skal vi forholde os til, at hybride angreb forekommer, og det har også konsekvenser for det civile beredskab.

Alle taler om hybride trusler. Men hvad dækker begrebet egentlig over? Hvilke konkrete hybride trusler er mest sandsynlige i en dansk kontekst? Og kommer truslen udelukkende fra Rusland? Spørgsmålene omkring sikringen af samfundssikkerheden i Danmark er mange og tirsdag den 10. september under Årsmødet i Danske Beredskaber gav Jeanette Serritzlev, Militæranalytiker Cand.mag. & MMS nogle af svarene.

-Hybridkrigen er her; der sker noget hver dag – også i Danmark, fortalte Jeanette Serritzlev til et publikum, der primært bestod af aktører i det civile beredskab i Musikkens Hus i Aalborg.

Sikkert er det, at de hybride trusler er noget, der skal tages stilling til og håndteres, og det er en trussel der er vokset markant siden den russiske besættelse af Krim. Men hvordan tager man hånd om et problem, så diffust som hybrid krigsførelse, som består af en kompleks samling af aktiviteter?

-Det er en enkelt aktivitet der sker her og der, og måske som en samlet del af en samlet strategi. Den enkelte aktivitet er ikke hybrid. Men det, der ikke er en hybrid trussel i dag, kan være det i morgen, lød det fra militæranalytikeren som forklarede, at hybrid krigsførelse både virker fysisk og psykisk, og det er når man lægger brikkerne sammen, at man reelt kan se, at der er tale om hybrid krig.

Netop fordi det ofte er diffust, hvem angriberen er i den hybride krigsførelse, så er det også svært at finde ud af, hvem der har ansvaret for at standse aggressoren, og det gør truslen kompleks, og meget ofte ender opklaringsarbejdet ud i, at ingen tager ejerskab over opgaven som en trussel eller et angreb fører med sig.

-Det er nogen andres opgave. Hold da op, hvor hører jeg tit det, sagde Jeanette Serritzlev, som gjorde det klart, at opgaven meget vel kan havne hos dem, der sendte den videre i første omgang – og det viser, at det kan påvirke opgaveløsningen, når et angreb ikke har en fast afsender og et fast mål. Men sikkert er det, at for at en trussel skal være hybrid, så skal der være personer, der bevidst vil prøve at svække os, og det er ifølge Jeanette Serritzlev i stort omfang russerne der er fjenden.

-Rusland bruger hybride virkemidler mere aktivt og aggressivt end noget andet land i verden. Formålet er at svække de vestlige landes sammenhold og modstandskraft, sagde Jeanette Serritzlev og uddybede, at det virker stærkt at sætte strøm til eksisterende splid i befolkninger ved at blande sig i debatter og ved at forsøge at styrke forskellige politiske bevægelser, og på samme tid ser hun at Rusland leder efter sårbarheder, der kan udnyttes. Det handler blandt andet om at se på, hvordan det samlede beredskab ser ud i et land, og derudfra udpeger aggressoren følsomme mål for cyberangreb.

-Angreb på hjemmesider er måske ikke farlige i sig selv, men det skaber usikkerhed og utryghed i befolkningen. Cyberangreb er noget vi konstant ser i forskellig alvorlighed – også i Danmark, lød det fra Jeanette Serritzlev og uddybede, at Kina og Iran også er aktive hybridt krigsførende nationer, som vi også i Danmark skal have et vågent øje på.

Droner og blå briller
Synlig spionage er der ifølge militæranalytikeren ikke noget land i Europa, som ikke har oplevet de senere år, og i Norge har man eksempelvis set, at russiske droneoperatører er fanget ved militære anlæg. Og selvom det umiddelbart kan virke amatørligt at folk med tydelige russiske forbindelser tages på fersk gerning ved et militært anlæg med en simpel drone og havner i nyhederne, så kan det være et bevidst mål om at synliggøre, at ”vi spionerer på jer”. Og det signalerer ifølge Jeanette Serritzlev også, at Rusland konstant har øjne og ører til stede overalt.

På samme vis bruges den hybride krigsførelse på andre måder til at presse befolkningen og dermed også beslutningstagerne, og det er ifølge Jeanette Serritzlev også årsagen til, at Moskva bruger masser af penge og missiler på at angribe blandt andet kraftværker langt fra frontlinjen.

-Målet har ikke været militært, det er et mål om at presse befolkningens kampvilje i forhold til krigen mod Rusland, siger Jeanette Serritzlev.

Truslen mod Danmark

I Danmark har Forsvarets Efterretningstjeneste hævet trusselsniveauet for trusler rettet mod myndigheder og organisationer fra niveauet ”Sabotage” til ”HØJ”, og her finder Jeanette Serritzlev det interessant, at man nu vælger åbent at gå ud og fortælle det, hvilket ikke har været normalen tidligere. Det indikerer, ifølge militæranalytikeren, at det er en ny sikkerhedspolitisk virkelighed vi lever i. En virkelighed hvor Danmark kontinuerligt rammes af cyberangreb.

Det betyder også, at områder som vandforsyning, elforsyning og mobiltelefoni er blevet sikkerhedspolitik. Ryger strømmen, så ryger vores vigtigste kilde til information, internettet, også, og derfor mener Jeanette Serritzlev det er vigtigt, at vi som land tager vores forholdsregler i forhold til angreb på alle disse områder, og vigtigt, at befolkningen hele tiden oplyses om, hvad der sker.

-Uanset hvad, vil det foregå i en moderne virkelighed, hvor folk vil søge information, og hvor nogle gerne vil skubbe til befolkningen ved at sende falske informationer i omløb. Det er ikke kun hvad en aktivitet kan gøre, men også hvordan den aktivitet arbejder sammen med andre. Med fake news kan man skabe en større panik i et større område ved at plante et rygte om, at vandet er forgiftet, forklarede militæranalytikeren.

Kun fantasien sætter grænser for truslerne af den hybride krigsførelse, og derfor skal vi ifølge Jeannette Serritzlev passe på ikke at konkretisere truslerne for meget, for vi kan misse noget af det, der ligger i begrebet, for den hybride krig er ofte uforudsigelig og foranderlig i sin natur.

-Hvis de har styr på A-B og C – så går vi efter D. Det er den måde, de (Rusland.red) arbejder på, lyder det fra Jeanette Serritzlev, som ser det som vigtigt, at Danmark og vores partnere tager ved lære af den aktuelle situation i Ukraine.

Det gælder ikke mindst nødvendigheden af at samarbejde på tværs af sektorer, en Whole of society approach, hvor alle dele af civilsamfundet går sammen i det fælles projekt at vinde krigen, og hvor en lav grad af bureaukrati og et stærkt fokus på netværk har vist sig vigtigere end at have agile processer.

-Det er vigtigt i samfundets samlede beredskab, det kan man blive bedre til at tænke i herhjemme, fortæller Jeanette Serritzlev, som også mener, at vi bør tage ved lære af den kontinuerlige ukrainske krisekommunikation, som med præsident Volodymyr Zelenskyj i spidsen konstant har holdt den ukrainske befokning oplyst, og vist os andre væsentligheden af varsling og pre-bunking.

-Man fortæller, hvad man forventer vil eller kan ske – blandt andet i forbindelse med angreb, noget som EU og Nato allerede har lært af, og noget vi skal tænke mere i herhjemme, lød det fra Jeanette Serritzlev, som ser store fordele ved, at en befolkning kender forholdsreglerne i en krisesituation.

Rusland vedbliver ifølge militæranalytikeren at være en udfordring i mange år fremover, og de hybride trusler udstiller mange af de udfordringer, vi er nødt til at håndtere, men fordi truslerne hurtigt kan skifte karakter, så er det ifølge Jeanette Serritzlev svært at sige, om det fordrer en ny struktur i beredskabet, for hvem ved hvad morgendagen bringer.

Det er altså en mangfoldig palette af kriser beredskabet skal være rustet til at håndtere, og der er ifølge Jeanette Serritzlev al mulig god grund til at være beredt – også i årene der følger.

-Krigen i Europa, snakken om Rusland og den ændrede politiske virkelighed har ændret folks opfattelse af, hvad der sker. To brande på Novo i 2024 fik straks folk til at tænke på Putin, og der vil være befolkningsgrupper, embedsfolk og politikere, som vil tænke på, at det kan være en hybrid trussel. Men spørgsmålet er ikke om den hybride krig kommer – hybridkrigen er her allerede nu.

Af Jakob Tilma, Danske Beredskaber