I regn og slud, rykker beredskabet stadigvæk ud. Sådan er det bare. For selvom det til tider er dårligt vejr i Danmark, og sneen pisker ned over det ganske danske land, så står beredskabet altid klar til at redde menneskeliv og værdier. Men vejret er dog ikke uden betydning for de kommunale beredskaber i Danmark.

I starten af 2018 så man et massivt snefald, der mange steder førte til, at det var meget svært at komme frem – både for borgere og beredskab. Et af de steder var hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, hvor gode råd pludseligt var dyre.

”I gamle dage kunne vi jo bare sætte snekæder på vores køretøjer. Men det betød, at alt andet end sne var til stor gene, så det bruger vi altså ikke længere”, fortæller Erik Andersen, der er brandchef hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning.

Derfor har de i det midt- og sydsjællandske været nødt til at tænke alternativt, hvorfor de i stedet forsøger lokalt at lave aftaler med de relevante vejmyndigheder, så de kan bistå med sneplove, når sneen gør det alt for besværligt at komme frem for beredskabet, fortæller Erik Andersen.

”Det er yderst sjældent, at vi ikke kan komme frem, men i de enkelte situationer, har de her aftaler utrolig stor værdi for vores beredskab”, fortæller han.

På den måde dækker beredskabet sig af, selv når svært vejr pludselig er over Danmark.

Beredskabet hjælper også til 

Men det er dog ikke kun beredskabet, der får hjælp, når voldsomt vejr hæmmer fremkommeligheden. Faktisk tilbyder Midt- og Sydsjællands Brand & Redning deres ejerkommuner at hjælpe plejehjemsmedarbejdere og sygeplejersker hen til svækkede beboere i beredskabets firehjulstrukne køretøjer, der, modsat store brandbiler, godt kan komme frem i selv svært vejr:

”På den måde kan vi hjælpe lidt ekstra til, uden at det faktisk betyder noget for vores primærberedskab. Det er nemlig frivilligberedskabet, der agerer chauffører i de situationer”, fortæller Erik Andersen, hvormed beredskabet også får aktiveret nogle af de frivillige kræfter, der meget gerne giver en ekstra hånd med.

Erik Andersen har stor erfaring med svær fremkommelighed, og han har derfor især ét godt bud på, hvordan borgerne bedst muligt kaperer de eventuelle store mængder af sne: Forberedelse, forberedelse og forberedelse.

”Hvis man ved, man bor på en lille vej, hvor vejene bliver ryddet sidst, så gælder det om for borgerne at få planlagt, at de kan komme hjem og få handlet ind til et lille nødberedskab”, fortæller han, og lægger dog vægt på, at det ikke er for at skræmme:

”Så er man sikker på, at man har, hvad man skal bruge, hvis man ikke kan komme ud for sneen”, lyder det.

Beredskabet er parat

For selvom der er voldsomt vejr, har beredskabet som udgangspunkt ikke flere på vagt, udelukkende fordi der er kommet meget sne. Det handler derimod en afvejning og en tro på, at civilsamfundet også hjælper til, fortæller Erik Andersen:

”Ude på landet i nogle af vores kommuner er det sådan, at nogle af de lokale aftaler med bønderne, at de kan få en sneplov bag på traktoren, så vejene kan blive ryddet en smule. Det er faktisk ganske udbredt, og landmændene er heldigvis rigtig flinke til at hjælpe til”, fortæller han som et eksempel på, at civilsamfundet sagtens kan trække et stort læs. Selv i svært vejr.

Er vejret dog så stor en hæmmer, at beredskabet under ingen omstændigheder kan komme frem, selv med lokalaftaler på plads, så er der mulighed for at rekvirere assistance fra Beredskabsstyrelsen, der har nogle special materiel, der kan øge fremkommeligheden.

Men det er dog også sket tidligere i historien, at man har måtte tage drastiske midler i brug for at imødegå det voldsomme vejr:

”Tilbage i 78 eller 79 var der fire meters sne, så der var vi nødt til at skalere op og indsætte hjemmeværnet. Så det kan blive løsningen: vi indsætter militæret”, griner den erfarne brandchef, der dog maner til besindighed.

”Hvis man ellers udviser rettidig omhu, så skal det hele nok gå”, afslutter Erik Andersen