Efter analyse: Et brandfareindeks er vejen frem

4. oktober 2018

En ny analyse fra Beredskabsstyrelsen viser, at det høje antal af naturbrande over sommeren i høj grad skyldtes markbrande over det danske land.

Ifølge formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, er det entydigt positivt, at der nu er sat tal og ord på, hvad det egentlig var, der forårsagede de mange brande henover sommeren, der har presset de kommunale beredskaber i en særlig grad.

Formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.

”Vi havde nok en anelse om, at det især var markbrande, der var en stor faktor i de mange naturbrande, men derfor er det alligevel rart, at vi nu har noget konkret materiale at gå ud fra”, udtaler Jarl Vagn Hansen, der dog er ærgerlig over, at der ikke kan måles en direkte effekt på de mange afbrændingsforbud rundt om i landet.

Alligevel mener han dog, at en effekt af afbrændingsforbuddene kan udledes:

”Det er tydeligt, at der er et lavt antal brande i forbindelse med villaer og parcelhuse, så en hurtig konklusion kunne godt være, at afbrændingsforbuddene har haft en effekt for de, det var tilsigtet”.

I analysen fra Beredskabsstyrelsen lægges der desuden op til, at der fremadrettet skal udvikles et brandfareindeks, der skal supplere det nuværende tørkeindeks.

En udvikling, Danske Beredskaber håber at kunne være med på, for selvom tørkeindekset er en udmærket indikator for brandfaren, så har den sine mangler.

”Som det ses i analysen, så er der en enkelt dag, hvor der falder meget nedbør. Dagen efter er der stort set ikke nogen naturbrande, men alligevel er tørkeindekset ikke normaliseret. Derfor skaber tørkeindekset ikke altid et retvisende billede af, hvordan brandfaresituationen reelt er”, udtaler Jarl Vagn Hansen.

Med et brandfareindeks vil beredskaberne være rustet i endnu højere grad til det varme vejr, der kan vise sig at være den nye normal for klimaet. For selvom beredskaberne tidligere har haft et stort fokus på voldsomt vejr, så har det typisk været i forbindelse med efterårets og vinterårets komme.

”Henover sommeren har vi for alvor set en tryktestning af de store beredskabsenheder, og jeg må bare sige, at det er blevet håndtereret forbilledligt. Vi har haft flere indsatser, der har varet over flere døgn, og alligevel er det blevet håndteret rigtig flot, og med klimasituationen in mente er det meget vigtigt”, udtaler Jarl Vagn Hansen, der ser den samlede robusthed som et stort plus.

”Tidligere skulle man koordinere de enkelte kommuner imellem, men med de store beredskabsenheder er der i stedet skabt en ensartethed og slagkraft, som alle kan drage nytte af”, afslutter han.

 

Relaterede nyheder

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Torsten Schack Pedersen har den 13. december i et svar til løsgængeren Mike Villa Fonseca fortalt, at den ventede afskaffelse af afgangstidskravet på 5 minutter er udsat, og at der skal nye politiske drøftelser til, før en afskaffelse af kravet bliver en realitet. To dage før Torsten Schack Pedersen tiltrådte som minister i Ministeriet for […]

Få nyhedsbrev i indbakken