Efter analyse: Et brandfareindeks er vejen frem

4. oktober 2018

En ny analyse fra Beredskabsstyrelsen viser, at det høje antal af naturbrande over sommeren i høj grad skyldtes markbrande over det danske land.

Ifølge formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, er det entydigt positivt, at der nu er sat tal og ord på, hvad det egentlig var, der forårsagede de mange brande henover sommeren, der har presset de kommunale beredskaber i en særlig grad.

Formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.

”Vi havde nok en anelse om, at det især var markbrande, der var en stor faktor i de mange naturbrande, men derfor er det alligevel rart, at vi nu har noget konkret materiale at gå ud fra”, udtaler Jarl Vagn Hansen, der dog er ærgerlig over, at der ikke kan måles en direkte effekt på de mange afbrændingsforbud rundt om i landet.

Alligevel mener han dog, at en effekt af afbrændingsforbuddene kan udledes:

”Det er tydeligt, at der er et lavt antal brande i forbindelse med villaer og parcelhuse, så en hurtig konklusion kunne godt være, at afbrændingsforbuddene har haft en effekt for de, det var tilsigtet”.

I analysen fra Beredskabsstyrelsen lægges der desuden op til, at der fremadrettet skal udvikles et brandfareindeks, der skal supplere det nuværende tørkeindeks.

En udvikling, Danske Beredskaber håber at kunne være med på, for selvom tørkeindekset er en udmærket indikator for brandfaren, så har den sine mangler.

”Som det ses i analysen, så er der en enkelt dag, hvor der falder meget nedbør. Dagen efter er der stort set ikke nogen naturbrande, men alligevel er tørkeindekset ikke normaliseret. Derfor skaber tørkeindekset ikke altid et retvisende billede af, hvordan brandfaresituationen reelt er”, udtaler Jarl Vagn Hansen.

Med et brandfareindeks vil beredskaberne være rustet i endnu højere grad til det varme vejr, der kan vise sig at være den nye normal for klimaet. For selvom beredskaberne tidligere har haft et stort fokus på voldsomt vejr, så har det typisk været i forbindelse med efterårets og vinterårets komme.

”Henover sommeren har vi for alvor set en tryktestning af de store beredskabsenheder, og jeg må bare sige, at det er blevet håndtereret forbilledligt. Vi har haft flere indsatser, der har varet over flere døgn, og alligevel er det blevet håndteret rigtig flot, og med klimasituationen in mente er det meget vigtigt”, udtaler Jarl Vagn Hansen, der ser den samlede robusthed som et stort plus.

”Tidligere skulle man koordinere de enkelte kommuner imellem, men med de store beredskabsenheder er der i stedet skabt en ensartethed og slagkraft, som alle kan drage nytte af”, afslutter han.

 

Relaterede nyheder

Den 9. december afholder Danske Beredskaber workshop om opbygning af undervisning og præsentationer – du kan stadig nå at melde dig til. Vil du gerne forbedre dine undervisnings- og formidlingsevner på en nem og simpel måde? Er du underviser, instruktør, oplægsholder, ansat i en uddannelsesafdeling, AMR, TR eller noget helt tredje i beredskabet, hvor formidling […]

Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en finanslovsaftale, der ifølge Danske Beredskaber ikke kommer til at levere den nødvendige kapacitet til beredskabet. Verden omkring os er i forandring, og der er derfor behov for at skabe varige forandringer i Danmark, så vi bliver godt rustet til fremtiden. Sådan lyder forordet til […]

Simon Kollerup blev den 10. oktober valgt som ny præsident for flere tusinde frivillig i Beredskabsforbundet – den 13. november blev indsættelsen fejret af ministre og ledere fra beredskabet. Danske Beredskaber var den 16. november med ved den officielle indsættelse af Simon Kollerup som ny præsident for Beredskabsforbundet, for der er en hel del frivillige […]

Få nyhedsbrev i indbakken