Årets Brand- og Redningskonference sætter spot på mental sundhed, trivsel og sikkerhed i den danske brand- og redningstjeneste. Glæd dig til en dag med ny viden, konkrete værktøjer og inspirerende oplæg fra både forskere og praktikere, der arbejder i krydsfeltet mellem mennesker, arbejdsmiljø og beredskab.
Vi dykker ned i alt fra mental nedslidning og forebyggelse til sikker udrykningskørsel, fysisk trivsel og bevægelse i hverdagen. Samtidig åbner vi for dialog om mangfoldighed i beredskabet og giver plads til erfaringsudveksling i en uformel ramme.
Dagen rundes af med et tankevækkende og underholdende oplæg, der udfordrer vores forståelse af sammenhængen mellem sind og krop – og efterlader dig med måske nye perspektiver og et par aha-oplevelser.
Kort sagt: En dag med fokus på menneskerne i beredskabet – deres trivsel, deres sikkerhed og deres fællesskab.
Der er et begrænset antal pladser – til gengæld er deltagelse gratis. Tilmeld dig nu og tag gerne en kollega med under armen.