Kul-, Gas og engangsgrill
Grillsæsonen er i fuld gang, og når vi griller, er der risiko for, at der opstår brand – særligt når det er tørt. Her skal du især være opmærksom på, hvordan du håndterer gløder og aske. Når brandvæsenet tilkaldes, er forkert håndtering af aske nemlig den formodede årsag til hele 60 procent af brandene.
At være grill-klar handler ikke kun om at have rigeligt med kød og auberginer, når kullene er grå og knitrende. Sørg for, at grillen står på et fast og ikke brændbart underlag i sikker afstand fra buske og bygninger, og hav altid vand eller en anden slukningsmulighed inden for rækkevidde. Specielt når det er tørt, er der nemlig større risiko for, at det ikke kun er brødet, der bliver svitset af.
Asken skal først smides ud, når den er blevet kold og er du i tvivl, så overhæld brugte kul og briketter med vand, indtil den sidste glød er slukket.
I løbet af de seneste fem år er antallet af udrykninger til grillrelaterede brande faldet fra 360 i 2020 til 176 i 2024, men antallet kan formentligt komme meget længere ned, hvis asken håndteres korrekt.
Fem gode råd til at forbygge brand
- Brug aldrig brandfarlige væsker, når du griller
- Grill kun udendørs
- Hav altid vand i nærheden
- Placer grillen i sikker afstand og på et stabilt underlag
- Aske og kulrester skal være kolde, før du smider det ud
- Ring 1-1-2, hvis det skulle gå galt
Lynkursus til gasgrill
Gasgrill
Kulgrill