Afbrændingsforbud – generel information

3. juli 2018

Landet over vil der fra onsdag den 4. juli kl. 12:00 være et landsdækkende afbrændingsforbud.

Men hvad betyder det for dig som borger?

Helt generelt betyder det, at der er et forbud mod afbrænding.

Afbrændingsforbuddet gælder typisk afbrænding af følgende:

  • Haveaffald, halm, halmstakke og lign., der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer,
  • Affald fra skovbrug
  • Siv og rør, herunder rørskove og enge, lyng, hede- og mosetørv
  • Bål

Desuden gælder forbuddet også ofte brug af apparater og lign. i det fri, herunder:

  • Ildsteder
  • Apparater og lignende der fungerer ved afbrænding, eksempelvis svejse- eller skære-aggregater
  • Ukrudtsbrændere
  • Blæselamper
  • Udtørringsapparater
  • Afbrænding af pyroteknik, dvs. at tilladelser til festfyrværkeri vurderes nøje ud fra hver sag.

Det kommer dog alt sammen an på det enkelte beredskab, da der er forskellige regler beredskab til beredskab. Derfor er det vigtigt, at man orienterer sig hos sit lokale beredskab. Danske Beredskaber er interesseorganisation for de 24 kommunale beredskaber, og kan derfor ikke være behjælpelige med de enkelte afbrændingsforbud i det enkelte beredskab, da det er det lokale beredskab, der er myndighed. Derfor er al denne tekst generel. 

Du kan desuden læse mere i afbrændingsbekendtgørelsen, som du finder lige her.

Men hvorfor er der afbrændingsforbud?

Der er afbrændingsforbud, fordi naturen er så tør grundet det varme vejr, at det nemt brænder. Derfor er forhåbningen, at et afbrændingsforbud vil være med til at mindske naturbrandene, da dette kræver mange ressourcer og kan være meget farligt.

Afbrændingsforbuddene kommer efter en måned, hvor de kommunale beredskaber har haft mere end rigeligt at se til med naturbrande. Faktisk er de kommunale beredskaber blevet kaldt ud til cirka 400 naturbrande i juni – dobbelt så mange som i en normal juni. Alene i går, mandag d. 2. juli, blev der kaldt ud til naturbrande 38 gange.

Det har Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i TrekantBrand en forklaring på.

”Den helt store problematik ved naturbrande er, at det går enormt stærkt, fordi vegetationen er så tør, som den er. Hvis det så samtidig blæser, så kan det være en næsten umulig opgave for beredskabet at inddæmme branden”, forklarer formanden for Danske Beredskaber.

Af den grund er det også meget vigtigt, at borgerne tager afbrændingsforbuddet meget alvorligt, også selvom det betyder, at der eksempelvis ikke må grilles i det fri på brændbart underlag, og at der ikke må tændes bål – heller ikke i bålfad og lignende. Men det kommer, som beskrevet ovenfor, an på de lokale forhold, som man finder ved at gå ind på sit lokale beredskabs hjemmeside.

Hvad gør vi så, hvis der opstår en brand?

Så ringer I 1-1-2. Beredskabet er klar, akkurat som tidligere, og derfor er opfordringen klar fra Jarl Vagn Hansen: forbuddet skal opretholdes.

”Vi er klar til at rykke ud, men vi håber, at borgerne forstår situationens alvor. Hvis vi alle sammen tænker os om en ekstra gang, så kan vi forhåbentligt undgå flere store hændelser”, lyder det fra Jarl Vagn Hansen.

Er du i tvivl om noget, så tag kontakt til dit lokale beredskab, som vi har en oversigt over lige her.

Relaterede nyheder

I vintermånederne vil brandkadetter i alderen 13 til 18 år banke på hos ældre og udsatte borgere for at tilbyde opsætning af gratis røgalarmer. Målet er at mindske antallet af dødsbrande i danske hjem.  Hver fjerde dansker har ikke opsat en røgalarm i hjemmet, men det forhold arbejder brandkadetter fra Unge i Beredskabet over hele […]

Netværk Operativ under Danske Beredskaber afholdt 12. november temaseminar, hvor deltagerne delte erfaringer fra komplicerede indsatser. Ved det Netværk Operativs seminar den 12. november blev der delt erfaringer omkring hændelser forbundet med bla. udrulningen af grøn energi, så kollegaerne over hele landet kunne få inspiration og nye tilgange til løsninger på de nye type dilemmaer, […]

I Danmark er vores krisestyringssystem bygget op om særligt ét væsentligt princip; sektoransvarsprincippet. Princippet indebærer, at den myndighed, der har ansvaret for en opgave til daglig, også har ansvaret for den samme opgave i en krisesituation. Altså at alle myndigheder har ansvaret for kriseberedskabet i deres egen sektor. Alle steder er det kommunernes redningsberedskaber, der etablerer […]

Få nyhedsbrev i indbakken