Byerne går forrest med sammenhængende planer for bæredygtig omstilling

17. januar 2017

Af Niels Johan Juhl-Nielsen, seniorrådgiver

Risikoen for katastrofer i byerne er stigende.  Årsagen er, at to megatendenser krydser hinanden: urbanisering og klimaforandringer. Samtidig ved vi, at byerne er sociale og kulturelle centre, der fungerer som en slags motor for produktion, innovation og økonomisk vækst.

Sårbarheden i byernes udvikling – som følge af accelerationen i klimaforandringerne og befolkningstilvæksten – peger på en ikke-bæredygtig fremtid, hvis vi ikke skrider til positiv handling nu.

Habitat III

Habitat III i Quito (Ecuador) var den tredje FN Habitat-konference om fremtidens byer og bosætning. De tidligere fandt sted i 1976 (Vancouver, Canada) og 1996 (Istanbul, Tyrkiet).

Habitat III vedtog New Urban Agenda, som skal udgøre en global ramme for, hvordan vi bør planlægge, bygge, håndtere, lede, bo og skabe forudsætninger for et godt liv i byerne.

Fravær af en officiel dansk repræsentation fremkaldte et særligt incitament til at bevidne og dokumentere den historiske betydning af rammesætningen, hvad der blev gjort muligt ved støtte fra blandt andre Danske Beredskabers fond.

Habitat III fandt sted med afsæt i fire andre store FN-konferencer i 2015, som for fremtiden tilsammen skal udgøre en masterplan for omformning af verdens udvikling til det bedre.

De fire forudgående konferencer er: 2030 Agendaen om bæredygtig udvikling (om de 17 Verdensmål), Addis Ababa Action Agendaen om udviklingsfinansiering, Paris-aftalen om klimaet og Sendai Framework for Disaster Risk Reduction, alle vedtaget i 2015.

Tilsammen udstyrer de os med en masterplan, der har til formål at omforme verden til et bedre sted at være. Ved gennemførelsen vil det være muligt at skabe et mere bæredygtigt liv for menneskeheden på planeten.

New Urban Agenda henvender sig til alle verdens lande, nøjagtig som Agenda 2030 (de 17 Verdensmål) og Paris-aftalen om klimaet fra december 2015. New Urban Agenda bliver derfor vigtig for gennemførelsen og opfølgningen på de internationale aftaler.

New Urban Agenda samler nu – som en slags masterplan – beslutningerne fra de store FN-konferencer i 2015 og skal fungere som en guide i god planlægning, som blandt andet indebærer at være godt designet og have god byledelse. En effektiv gennemførelse af New Urban Agenda vil kræve ekspertise og samarbejde mellem alle interessenter, ikke mindst af kommunalbestyrelser og lokalsamfund. De sidstnævnte udgør tilsammen en social driver for omstillingen. Temaerne i denne omstilling er at være inkluderende, sikre, resiliente og bæredygtige byer og retter sig mod vor tids ungdom og deres børn og børnebørn.

I forbindelse med Habitat III-konferencen var der tilrettelagt et større antal seminarer og workshops samt en række udstillinger, ligesom byen Quito med diverse arrangementer bar præg af, at cirka 30.000 deltagere – heraf 10.000 delegerede – fra 167 lande (minus Danmark), for nogle dage indtog byen.

Konsekvenserne af vedtagelsen af Habitat III – New Urban Agenda – som verdenslederne tilsluttede sig i Quito – er ganske omfattende. Følgende hovedpunkter fra dokumentet udtrykker den større ramme om byen med blandt andet sikkerhed og udvikling, som et beredskab i fremtiden skal tænkes ind i.

I New Urban Agenda har verdenslederne tilsluttet sig at:

Sikre basis services til alle borgere

Denne service inkluderer: adgang til et sted at bo, sikkert drikkevand og sanitet, ernæring, sundhedsydelser og familieplanlægning, uddannelse, kultur og adgang til kommunikationsteknologier.

Sikre at alle borgere har adgang til lige muligheder og ikke møder diskrimination

 Alle har ret til at benytte sig af de ydelser, som deres by tilbyder. New Urban Agenda opfordrer byernes ledelser til at tage særlige hensyn til behovene hos kvinder, ungdom og børn, mennesker med handikap, marginaliserede grupper, ældre mennesker, indfødte og andre grupper.

Gennemføre midler som understøtter renere byer

At bekæmpe luftforurening i byer er godt for både folks helbred og for planeten. I New Urban Agenda har lederne tilsluttet sig at øge brugen af vedvarende energi, at indføre bedre og grønnere transport og at forholde sig bæredygtigt til naturresourcerne.

Styrke resiliens i byer ved at reducere risici og konsekvenserne af katastrofer

Mange byer har fået konsekvenserne af naturkatastrofer at føle, og regeringsledere har nu tilsluttet sig at ville gennemføre sårbarhedsreducerende foranstaltninger og tilpasninger for at minimere disse konsekvenser. Af midlerne kan nævnes: bedre byplanlægning, en infrastruktur med kvalitet samt at forbedre det lokale beredskab.

Handle, når det gælder klimaforandring ved at reducere udslip af drivhusgasser

Regeringsledere har tilsluttet sig at ville involvere ikke blot kommunalbestyrelser, men alle samfundsaktører til at reagere på klimaforandringerne i overensstemmelse med Paris-aftalen om klimaforandringerne ved en begrænsning i stigningen i den globale temperatur til under 2 grader og så langt ned mod 1,5 grader som muligt. I centrum er bæredygtige byer, som reducerer udledning af drivhusgasse og fremmer resiliens.

Sikre fuld respekt for flygtninges rettigheder, for indvandrer og internt fordrevne uanset deres migrationsstatus

Regeringsledere har indset, at migration giver udfordringer, men at det også medfører signifikante bidrag til det urbane liv. Af den grund har lederne også tilsluttet sig at fremskaffe midler, som hjælper migranter, flygtninge og internt fordrevne, så de kan levere positive bidrag til vore samfund.

Forbedre tilslutningsmulighederne og støtte innovative og grønne initiativer

Dette indebærer etablering af partnerskaber med erhvervslivet og civilsamfundet for at finde bæredygtige løsninger på de urbane udfordringer.

Fremme sikre, tilgængelige og grønne byrum

Menneskeligt samvær bør understøttes af byplanlægning, hvorfor New Urban Agenda opfordrer til en udvidelse af det offentlige rum i form af fortorve, cykelstier, haver, torve og parker. Bæredygtigt urbant design spiller en hovedrolle i sikringen af et vellykket tværsektorielt samarbejde og velstand.

Hvordan vil dette blive gennemført og opfyldt?

New Urban Agenda vil fordre nye love og reguleringer, en forbedret byplanlægning og design samt kommunal finansiering mv. Læs mere om implementering af New Urban Agenda her.

 

Specifikt om katastrofe risiko reduktion

Mange byer verden over er pressede af vidt forskellige grunde. Den øgede tilstrømning til byerne, klimaudfordringen og økonomien er kun nogle af årsagerne. På FN’s konference (UNISDR) i Sendai (Japan) om Disaster Risk Reduction i marts 2015 blev deltagerne enige om at opdatere det tidligere dokument fra 2005, kaldet Hyogo Framework for Action (HFA).

Med det nye Sendai-dokument er en fælles tilgang til beredskab fastholdt og videreudviklet. I New Urban Agenda er resiliens og bæredygtighed kommet yderligere med, ligesom der kan henvises eksplicit til mål 11 i FN’s 17 Verdensmål, der omhandler byen.

I New Urban Agenda er de samlede kapaciteter og interessenter medtænkt som basis for en omstilling til resiliens og i et videre perspektiv yderligere til udvikling af bæredygtighed. Den øgede urbanisering medfører et forøget tryk på den basale service og på naturresourcerne. Derfor at den urbane samfundsudvikling i retning af resiliens så væsentlig, således at en hurtig omstilling vil kunne gøres mulig. Det indebærer, at det samlede beredskab må blive bedre tilpasset naturen og dennes rammesætning af livet på planeten og endelig tilpasset til omfanget og organiseringen af landsbyer, byer og megabyerne, herunder den livsnødvendige forsyning (life support systems).

Træning i og øvelser vedrørende håndtering af “det utænkelige” bør intensiveres og involvering af ekspertise omfattende byplanlæggere, arkitekter, ingeniører, landmålere mv. bør sættes ind som oplagte rådgivere af initiativer før, under og efter hændelser/katastrofer.

FN’s enhed for International Strategy Disaster Riskreduction (UNISDR) deltog i en række workshops under Habitat III. Gang på gang blev det understreget, hvor vigtigt det er, at beredskabstænkning integreres i byudviklingen, så udfordringerne fra fremtiden ses i et samlet helhedsperspektiv.

Ligeledes blev det understreget, at byer og regioner kan arbejde for nok så fine tilpasnings- og omstillingsprojekter, men landenes indbyrdes afhængighed er i dag så stor, at globale klimaforandringer, ressourceknaphed og konsekvenser af “failed states” kan tippe ellers resiliente og robuste lokalsamfund.

I 2017 indkalder formanden for FN’s generalforsamling til to dages High-Level Meeting for at diskutere og finde frem til, hvordan FN bedst følger op på Habitat III world-wide.

Relaterede nyheder

Sankthansaften er en travl aften for brandvæsenet med mere end dobbelt så mange udrykninger som på en normal aften. Følg de gode råd fra Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen, hvis du vil undgå, at brandfolkene afbryder Midsommervisen. Brandvæsenet rykker ud til over dobbelt så mange 1-1-2 udkald sankthansaften som på en normal aften og nat. De […]

I kommunerne står man med en udfordring, man ikke kender omfanget af, så skal vi lykkes med at sikre borgerne til det aktuelle trusselsbillede, så er der ifølge KL brug for klare guidelines fra regeringen. På Folkemødet 2025 var Danske Beredskaber den 13. juni vært for en debat, hvor et panel bestående af minister for […]

Der blev kæmpet en brav kamp mellem Aksel fra Østjyllands Brandvæsen og Niels Oluf fra Hovedstadens Beredskab i finalen i single disciplinen for herrer i DM i FireFit under Danske Beredskabers Årsmøde 2025. Se hele finalen i videoen herunder samt medalje overrækkelsen.

Hos Danske Beredskaber er man efter årsmødet den 3. og 4. juni med stor tilslutning fra både deltagere, udstillere og udøvere nu klar med datoen for Årsmødet 2026. Efter to dage med fuld tryk på både udstillinger og scenerne på Årsmødet 2025, hvor blandt mange andre ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, KL, Beredskabsstyrelsen og Danske […]

Magt uden kontrol er nyttesløs. Det oplevede brandfolkene i det oversvømmede Valencia, da de i oktober 2024 kæmpede en næsten umulig kamp mod enorme regnmængder. Forestil dig, at der på én dag falder stort set al den nedbør, som ellers falder i løbet af et helt år. Det var situationen i den spanske region Valencia […]

En 13-årig pige fra Grenaa viste stort heltemod og handlekraft, da hun med en snarrådig indsats reddede sin far fra at blive klemt ihjel under en bil. På Årsmødet i Danske Beredskaber blev det hyldet med tildelingen af foreningens hæderslegat på 10.000 kroner. D. 17. august 2024 kl. 16:52 bliver Beredskab & Sikkerhed tilkaldt til […]

Beredskabet fylder mere i den offentlige debat, end den har gjort i mange år, og ved Danske Beredskabers årsmøde i Odense deltog beredskabsminister Torsten Schack Pedersen i en paneldebat, som især kom til at handle om uklarhederne i sektoransvaret. Formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, efterlyste den 3. juni under en debat med topfolkene […]

Der var opsang på programmet, da beredskabsdirektør i Beredskab Øst, Rasmus Storgaard, tirsdag eftermiddag holdt oplæg om brand i parkeringsanlæg til Danske Beredskabers årsmøde. Opsangen var henvendt til lovgiverne, som efter Rasmus Storgaards mening slet ikke tager de risici alvorligt, som er forbundet med brande i p-huse og p-kældre. På trods af en grundig DBI-analyse […]

Målet helliger ikke nødvendigvis midlet – heller ikke i beredskabet. Når beredskaberne skal løse de samfundskritiske opgaver, vi er sat i verden for, har vi ofte travlt og handler hurtigt. Alligevel bør vi i høj grad være opmærksomme på de konsekvenser, vores arbejde har – ikke mindst når det gælder klimaet og vores CO₂-aftryk. I […]

Brandbiler, top-trænede brandfolk og politikere kæmper i Odense Congress Center om opmærksomeheden under Årsmødet i Danske Beredskaber, hvor arrangørerne forventer mere end 1000 deltagere den 3. og 4. juni. Rekordmange udstillere har meldt deres ankomst til Årsmødet i Danske Beredskaber, med nyeste viden, fineste teknologi, og innovation til beredskabets udvikling. Det bliver endnu en gang […]

Man er i redningsberedskabet ikke godt nok rustet til mange af de opgaver, beredskabet står overfor, og udviklingen går lige nu stærkere end beredskaber kan følge med til, lød det i Jarl Vagn Hansens beretning under Danske Beredskabers generalforsamling den 2. juni i Odense. Det har været et helt vildt år, og det bliver endnu […]

Formandens beretning om foreningens virksomhed i beretningsåret 2024-2025 Kære alle Velkommen til den årlige generalforsamling i Danske Beredskaber. Den seneste generalforsamling blev afholdt i Aalborg i september måned, hvorefter bestyrelsen fik følgende sammensætning: Formand Jarl V. Hansen Næstformand Lars Robétjé Sekretær Claus Bo Nielsen Kasserer Diana Sørensen Bestyrelsesmedlem Jakob Vedsted Andersen Bestyrelsessuppleant Kim Wemmelund Tak […]

Danske Beredskaber går konstruktivt til opgaven med styrke samfundssikkerheden tæt på danskerne efter en ny økonomiaftale mellem KL og regeringen blev indgået natten til den 27. maj. De kommunale beredskaber må vente til begyndelsen af 2026 med at få vished for, hvordan regeringen vil styrke det civile beredskab i Danmark, for først skal en analyse […]

Den 3. og 4. juni afholder Danske Beredskaber Årsmøde i Odense. Her vises det nyeste udstyr frem samtidig med at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, KL, Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber mødes på scenen for at debattere beredskabets tilstand.  Nedtællingen til årets store faglige festfyrværkeri og notorisk berømte netværksdage i redningsberedskabet er i den absolut sidste […]

60 procent af udrykninger til grillrelaterede brande skyldes uforsigtig håndtering af gløder og aske. Grillsæsonen er i fuld gang, og når vi griller, er der risiko for, at der opstår brand – særligt når det er tørt. Her skal du især være opmærksom på, hvordan du håndterer gløder og aske. Når brandvæsenet tilkaldes, er forkert […]

Hvordan sikrer vi, at det kommunale beredskab kan klare fremtidens opgaver? Det diskuterer et panel med beredskabets minister den 13. juni under Folkemødet 2025. På Folkemødet 2025 er Danske Beredskaber vært for en debat fredag den 13. juni fra klokken 10.00 til 11.00 , hvor et panel bestående af minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten […]

Sektoransvaret halter, og civilbeskyttelsen halser bagefter, advarer beredskabsdirektør. Når Danmark rammes af kriser, er det stadig uklart, hvem der egentlig har ansvaret – og hvor længe. Det stod klart under en skarp debat på Sikkerhedsbranchens foreningsdag dem 22. maj, hvor formand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen, efterlyste en opdatering af […]

I uge 20 var Danske Beredskaber til Council meeting i FEU og efter tre dage med drøftelser om ledelse og strategi er det besluttet at øge interessevaretagelsen i forhold til EU. Der blev fra den 14. til den 16. maj afholdt Council meeting i Federation of European Fire Officers i Prag med deltagelse af det […]

Saftspændte grønne blade og roligt vejr betyder at brandfaren er begrænset selvom tørkeindekset er højt. Det er altså ifølge Danske Beredskaber helt okay at tænde op i grillen. Selvom DMI melder at Tørkeindekset viser risiko for høj tørke eller forhøjet tørke rundt i landet, så er det ifølge Danske Beredskaber ikke ensbetydende med, at der […]

Den 3. og 4. juni samler Danske Beredskaber de største aktører i det civile beredskab i Odense, for kun gennem dialog og samarbejde kan vi sikre trygheden tæt på danskerne. Årsmødet i Danske Beredskaber er et samlingssted for hele det danske redningsberedskab, og den 3. og 4. juni 2025 vil der være fokus på alle […]

Enhver hændelse starter og slutter lokalt i kommunerne, så skal civilsamfundets organisationer integreres i krisestyringen, så kræver det koordinering med det kommunale redningsberedskab. Hvor ringer du hen, hvis ulykken rammer, eller der opstår tvivl om, hvem der kan hjælpe? I Danmark ringer nødstedte i første omgang til 1-1-2, og det vil i næsten alle tilfælde […]

Sirenen! – både den fysiske og den på din telefon – er et varslingssystem, der betyder, at du skal gå indenfor og søge information hos DR og TV 2. Men ikke den 7. maj – her er det bare en øvelse. Det er det statslige beredskab, Beredskabsstyrelsen, der vedligeholder og kontrollerer sirenevarslingssystemet i Danmark. Sirenerne […]

Siden 2016 er antallet af udrykninger til brand og situationer med overhængende fare for brand i private boliger faldet med 23 procent, og nu skal en analyse af brandårsagerne få tallet endnu længere ned. I 2024 rykkede de kommunale redningsberedskaber 3.076 gange ud til brand eller fare for brand i private boliger, og det er […]

Det voldsomme strømnedbrud i store dele af Spanien og Portugal, og dele af Frankrig har store konsekvenser. Mister vi på tilsvarende vis strømmen i Danmark frygter man hos Danske Beredskaber, at det vil kortslutte sikringen på sektoransvaret. Forestil dig, at al strømmen forsvinder så du ikke kan få kontakt til din familie, vandhanen løber tør, […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104