Udlicitering til debat i Dansk CTIF

11. januar 2017

Med både deltagelse fra CTIF i Norge, Sverige og Finland samt repræsentanter fra det kommunale og statslige beredskab i Danmark var grobunden lagt for en spændende formiddag på Hotel Skjalm Hvide i Slangerup.

På dagsordenen var udlicitering af det danske redningsberedskab. Et område, som er kommet endnu mere fokus, efter de kommunale beredskaber har gennemgået en omfattende strukturreform.

Til at sætte ord på både den juridiske og praktiske tilgang til udlicitering af beredskabet herhjemme havde Dansk CTIF inviteret kontorchef i Beredskabsstyrelsen, Henrik G. Petersen, brandchef i Falck, Bendt Trustrup, og beredskabsdirektør i Østsjællands Beredskab, Lars Robetjé.

Næsten 100 år med udlicitering af beredskab

Først var det dog SikkerhedsBranchens repræsentant i Dansk CTIF, Peter Hofman-Bang, der havde ordet. Han gennemgik udliciteringen af det danske redningsberedskab fra et historisk perspektiv.

Ikke overraskende begyndte den historiske gennemgang med Falck. Eller rettere Sophus Falck, som grundlagde Falck i 1906. Det siges, at han allerede under branden på Christiansborg i 1884 havde stået på sidelinjen og undret sig over brandvæsenets ustrukturerede tilgang til slukningsarbejdet.

Det var dog ikke brandslukning, der i første omgang blev et levebrød for Falck. I begyndelsen tilbød selskabet udelukkende ambulancekørsel, redningstjeneste, bjærgning og sværgodstransport.

Først under branden i Fremmelev i 1921 skete der noget, der fik afgørende betydning for udliciteringen af dansk redningsberedskab. Odense Brandvæsen blev kaldt ud og slukkede branden, men efterfølgende ville forsikringsselskabet kun betale en tredjedel af den forlangte pris for brandslukningen. Det skabte stort postyr i byrådet, der efterfølgende vedtog kun at slukke brand i sognekommunerne mod forudbetaling eller særskilt beslutning.

Dermed var vejen banet for Falck, der begyndte at sælge slukningsabonnementer til sognekommunerne. Forretningen voksede, og i 1924 tegnede Svendborg kontrakt med Falck som den første købstad.

”Men det var først i 1926, vi fik en lovgivning, som tillod, at man udliciterede brandslukningen herhjemme. Og herfra har det som bekendt taget fart,” sagde Peter Hofman-Bang under sit historiske oplæg.

Mange beredskaber udliciterer15941222_767228710096275_9215149091710521564_n

Meget er sket, siden det blev lovligt at udlicitere det danske redningsberedskab. Sidste år gennemgik det kommunale beredskab en omfattende strukturreform og gik fra 87 til 24 beredskabsenheder.

19 af dem er såkaldte samordnede beredskaber, hvor flere kommuner er gået sammen om et fælles beredskab, mens fire enheder drives af enkeltstående kommuner. Den sidste enhed er Bornholm, der drives som et ø-beredskab.

Det nye landkort med få men store enheder har ikke ændret ved beredskabets kerneopgaver, som fortsat handler om at yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø. Men de enkelte beredskabsenheder kan vælge mellem flere måder at løse deres arbejdsopgaver på – eksempelvis ved at udlicitere opgaverne helt eller delvist til et privat redningsvæsen.

Herhjemme varetages langt hovedparten af arbejdsopgaverne i det kommunale beredskab enten af beredskaberne selv, frivillige brandværn eller af Falck. Sidstnævnte har aftaler om drift af brandstationer i 19 ud af 24 beredskabsenheder.

Det fortalte kontorchef i Beredskabsstyrelsen, Henrik G. Petersen, der gennemgik de juridiske principper bag udlicitering.

Meget lille konkurrence på markedet

Under tirsdagens temamøde var brandchef hos Falck, Bendt Trustrup, også inviteret til at holde oplæg. Til daglig er han ansvarlig for kontrakterne mellem de kommunale beredskaber og Falck.

”I dag er vi til stede i 40 lande. Det tror jeg ikke, Sophus havde forestillet sig, da han grundlagde Falck,” sagde Bendt Trustrup indledningsvis med henvisning til Peter Hofman-Bangs historiske gennemgang af udlicitering af det danske beredskab.

I Danmark er Falck den absolut største udbyder af privat brandvæsen. Ikke mange andre aktører har gennem tiden vist interesse for at drive privat brandvæsen, og det betyder, at konkurrencen på markedet er meget lille.

Under sit oplæg redegjorde Bendt Trustrup for de forskellige muligheder for udbud af brandbekæmpelse. I modsætning til mange andre offentlige ydelser kan brandbekæmpelse udbydes efter light-regimet, fordi det karakteriseres som en kompliceret tjenesteydelse, hvor der er begrænset konkurrence og ingen grænseoverskridende interesse. Udbud efter light-regimet betyder, at udbudsprocessen er mere fleksibel og indeholder rammer for forhandling og dialog om ydelsen.

”Det er den vej, vi rigtig gerne vil gå, fordi vi mener, det er vigtigt, at vi undervejs kan justere kontrakterne. Det kunne eksempelvis være, at der er behov for ændringer på grund af en ny risikobaseret dimensionering,” sagde Bendt Trustrup.

Samarbejdsaftaler er vejen fremdsc_0748

De kommunale beredskaber var naturligvis også repræsenteret under temamødet i Slangerup. Næstformand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i Østsjællands Beredskab, Lars Robetjé, holdt formiddagens sidste oplæg.

Et oplæg, som han selv betegnede som et provokerende indspark i debatten om udlicitering.

”Jeg står midt mellem det juridiske og praktiske, for mit lod er at få otte forskellige kommuner til at tale sammen. Jeg skal agere i et felt, hvor lovgivningen ikke er helt på plads, men ambitionerne er høje, og hvor pengene allerede er taget,” sagde Lars Robetjé med henvisning til den besparelse på 175 millioner kroner, som de kommunale beredskaber skal finde.

”I denne reformtid tales der meget om udlicitering af opgaver. Formålet er, at vi skal være mere effektive til billigere penge. Men der er ikke nogen i denne debat, der har diskuteret, om vi skal have noget andet. Noget bedre. Vi skal alene kunne levere den samme vare for billigere penge,” fortsatte han under sit oplæg.

Allerede fra start fortalte Lars Robetjé de tilhørende, at der efter hans opfattelse ikke er konkurrence på markedet for privat redningsvæsen. Derfor mener han heller ikke, at man bør fortsætte med at sende opgaver i udbud, på samme måde som man har gjort hidtil.

”Er det ikke en samfundsmæssig illusion, vi skaber, når vi udbyder opgaver, der ikke i forvejen er konkurrence på? Er behovet ikke, at det i langt højere grad er samarbejdsaftaler, der skal praktiseres i stedet for udbud,” spurgte han under sit oplæg.

Ifølge Lars Robetjé bruger Østsjællands Beredskab halvanden million kroner på at skrive udbudsmateriale, mens Falck bruger en million kroner på at byde på opgaven hos det østsjællandske beredskab. Denne udlægning kunne tilhørende og ikke mindst Bendt Trustrup fra Falck godt nikke genkendende til.

”Det er mange penge, som vi i stedet kunne bruge på beredskabet,” konstaterede Lars Robetjé.

Relaterede nyheder

Den 3. november var det 20 år siden, at store dele af Seest blev lagt i ruiner. Katastrofen skete efter det, der startede som en brand i en fyrværkericontainer, men som udviklede sig voldsommere, end nogen havde forestillet sig. Den 33-årige frivillige brandmand Max Jørgensen mistede livet i forbindelse med ulykken. Det er blevet kaldt […]

Hovedstadens Beredskab havde den 31. oktober besøg af Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab, der var inviteret af beredskabskommissionen for Hovedstadens Beredskab. Ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab besøgte Hovedstadens Beredskab til en snak om beredskabet i hovedstadsområdet ifølge med beredskabskommissionens formandskab, borgmester Steen Christiansen og overborgmester Lars Weiss. Besøget bød på gode drøftelser om, […]

Danske Beredskaber var den 30. oktober på Christiansborg for at tale om fremtiden for det civile beredskab med Socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup og beredskabsordfører Kasper Roug. Banen er kridtet op til en hektisk politisk afslutning på året, hvor Danske Beredskaber deltager i mange møder, artikler, tv-indslag og debatter for at give sit bud på, hvordan […]

Få nyhedsbrev i indbakken