I kommunerne står man med en udfordring, man ikke kender omfanget af, så skal vi lykkes med at sikre borgerne til det aktuelle trusselsbillede, så er der ifølge KL brug for klare guidelines fra regeringen.

På Folkemødet 2025 var Danske Beredskaber den 13. juni vært for en debat, hvor et panel bestående af minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Jarl Vagn Hansen, formand Danske Beredskaber og Johannes Lundsfryd Jensen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg diskuterede fremtiden for det kommunale beredskab. Facilitator for debatten var Laurids Hovgaard, redaktør på ResilienceTech.

Torsten Schack Pedersen indledte debatten med at sige, at vi i Danmark – også kommunalt – har brug for et beredskab, som kan klare det risikobillede, vi ser ind i, og henvendt til Jarl Vagn Hansen kvitterede han for samarbejdet om de nylige indkøb af materiel til Beredskabsstyrelsen, for der er ifølge ministeren et stort behov for at styrke civilsamfundets robusthed.

Torsten Schack Pedersen forklarede, at udstyr og planer dog langt fra gør det alene, og at der skal trænes og øves – også på tværs af sektorer – hvis vi skal lykkes med at skabe et samfund, der kan imødekomme de trusler og udfordringer, i står overfor.

-Øv, øv, øv. Vi er i fuld gang med at gennemgå alle beredskabsplaner, så vi har beredskabsplaner der er opdateret til det risikobillede, der er. Vi er på mange måde et fornuftigt sted, men det kræver øget fokus – og det er vi i fuld gang med, sagde Torsten Schack Pedersen og bedyrede, at det for ham er meget vigtigt, at danskerne har tillid til, at vi kan løse opgaven.

Et samfund i hastig udvikling

Formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen kvitterede for det voksende samarbejde med ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab, og tegnede derpå et billede af det samfund, det kommunale beredskab skal præstere i, hvor mange nye risici hele tiden kommer til, og hvor kompleksiteten i opgaveløsningen stiller stadig større krav til brandfolkenes formåen.

-Vi skal have tænkt civilbeskyttelsen ind i en moderne tankegang. Vi skal have nye taktikker og udstyr til at lukke kompetencegabet, for borgerne har en forventning om at samfundet træder ind i et eller andet omfang – vi skal kunne sikre infrastrukturen, lød det fra Jarl Vagn Hansen.

Ifølge formanden for Danske Beredskaber er det positivt, at staten har styrket sit beredskab – og det er noget man kommer til at trække på hos de kommunale beredskaber, men for alle parter gælder det, at der altså også skal være mandskab til at tage udfordringen op – og lige nu er mandskabsmangel et problem, og Jarl Vagn Hansen takkede ministeren for med afviklingen af afgangstidskravet på fem minutter at gøre det lettere at rekruttere nye folk til brandstationerne.

-Cirka halvdelen af befolkningen er dækket af fuldtidsprofessionelle brandfolk, men to tredjedele af landarealet er altså dækket af deltidsbrandfolk, og her er det en vigtig levetidsforlængelse af de lokale brandstationer, at fem-minutters kravet erstattes af lokalt fastsatte servicekrav, sagde Jarl Vagn Hansen, som også efterlyste meget mere fokus på og politisk opbakning til en erhvervsrettet uddannelse til brandfolk, da dem der passer på danskerne i dag grundlæggende, er ufaglærte.

KL savner klare guidelines

Ude i kommunerne placeres beredskabsopgaven hos et af de nuværende 29 kommunale beredskaber, og Johannes Lundsfryd Jensen, formand for Klima- og miljø i KL fortalte under debattren på Hjortø, at man kommunerne imellem er i fuld gang med at tale sammen om, hvordan kommunerne i højere grad kan organisere en samlet indsats i forhold til at sikre det borgernære beredskab.

-Når vi køber ind, så i stedet for at Kolding, Fredericia og Middelfart køber ind hver for sig, så kan vi gøre det sammen. Vi ser ind i et forandret billede, også i forhold til de kommunale beredskaber. Klimaforandringerne er kommet tæt på, og det giver andre udfordringer i forhold til de kommunale beredskaber. Og vi kan ikke nødvendigvis klare det inden for de rammer, der findes allerede, lød det fra Johannes Lundsfryd Jensen.

Går der ild i en elbus i en by, så er det ifølge borgmesteren en ny opgave for kommunen, og for at den kan klares, kræver det viden, kræver det nyt udstyr, og det betyder, at kommunerne står overfor store investeringer i det kommunale beredskab.

-Der skal være linje i tingene, så de scenarier, man forbereder sig på ude i kommunerne, at der er sammenhæng i det. Og vi savner klare guidelines at arbejde ud fra – vi kan rigtig meget, hvis vi ved, hvad vi skal, sagde Johannes Lundsfryd Jensen direkte henvendt til ministeren.

Torsten Schack Pedersen mener, at han som minister allerede har gjort meget for at hjælpe kommunerne til større robusthed, senest i forbindelse med udsendelsen af en opfordring til kommunerne efter offentliggørelsen af den seneste, dystre trusselsvurdering for Danmarks sikkerhed, og han godtager ikke præmissen om, at der fra regeringens side skal meldes mere klart ud omkring lokale sikringsniveauer.

-Vi påtager os rådgivningsopgaven i mit ministerium. Økonomiaftalen vi indgik med kommunerne for en måned siden, gav et løft til kommunerne på 3,5 mia kroner. Det giver økonomi til at man ude lokalt kan vælge at prioritere beredskabsområdet, hvis man ikke er tilfreds med det niveau, man har, forklarede Torsten Schack Pedersen.

Johannes Lundsfryd Jensen svarede, at hans bekymring meget består i forhold til de vage formuleringer fra regeringen i forhold til, hvad kommuner, borgere og institutioner skal kunne klare i forbindelse med en krise, for han stoler ikke på, at sektoransvaret kan understøtte den enorme opgave.

Hos KL frygter man, at der vil blive tabt borgere i forbindelse med en krise, hvis de havner midt mellem to sektorer.

-Utryghed skabes, hvor der er bløde punkter, hvor man ikke er hundrede procent skarp på, hvem der har opgaven. Sårbare borgere, der ikke har mange pårørende – de prepper ikke og de vil typisk få brug for hjælp. Det kan godt være de via e-boks har fået at vide, de skal være klar til tre dage – men det er de ikke, lød det kontant fra Johannes Lundsfryd Jensen.

Synspunktet fra KL mødte opbakning fra Danske Beredskaber, hvor Jarl Vagn Hansen forklarede, at han og de 9.000 andre i det kommunale beredskab er nødt til at vide, hvilket niveau af krise, de skal planlægge efter.

-Når den sektor, der har ansvaret, giver op, hvem kommer så og fejer op – det gør brandvæsenet.

Torsten Schack Pedersen svar lød prompte, at vi i Danmark har et sektoransvarsprincip – og at det også gælder i en krisesituation.

-Det er ikke nyt at kommunerne skal lave beredskabsplanlægning. Jeg oplever, at KL gerne vil pålægge krav, og at poten kommer frem og jeg skal lægge penge, virker som den underliggende dagsorden, lød det fra beredskabsministeren.

Savner lederskab

Johannes Lundsfryd Jensen mente ikke at den beredskabsmæssige situation kan forklares så let, for i KL og i kommunerne står man med en udfordring, man ikke kender omfanget af, og vil ministeren hjælpe og vejlede kommunerne, så havde han recepten med til debatten på Folkemødet.

-Vi vil så gerne have du tager lederskab. Vi har fra KL meldt ud til kommunerne, at det er 72 timer, vi skal være gearet til – men hvorfor? Myndighederne har et større overblik – og det går ikke at vi i kommunerne opfinder 98 forskellige ting. Vi vil gerne have os at staten påtog sig det ansvar – der er for meget tilfældighed og for meget forskellighed, lød det fra Johannes Lundsfryd Jensen.

Torsten Schack Pedersen forklarede, at med den nylige økonomiske indsprøjtning på 3,5 mia i Økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunerne, så er det en kommunal prioritering, om det er daginstitutioner, unge eller ældre, der skal have de her penge.

-Stå ved det ansvar, I har, lød det skarpt fra ministeren henvendt til KL.

Under de afsluttende bemærkninger var der stor enighed om, at der er brug for et stadig stærkere samarbejde mellem kommunerne, civilsamfundet og staten, hvis det skal lykkes at øge samfundssikkerheden med baggrund i den generelle samfundsudvikling og de aktuelle trusler fra Rusland, hvor cyberkrigen allerede er sat ind mod Danmark, og fra Jarl Vagn Hansen lød det, at man hos de Danske Beredskaber er klar til at vokse med opgaven.

-Beredskabet skal være trygt, slagkraftigt og robust, så vi er klar.