Byerne går forrest med sammenhængende planer for bæredygtig omstilling

Af Niels Johan Juhl-Nielsen, seniorrådgiver

Risikoen for katastrofer i byerne er stigende.  Årsagen er, at to megatendenser krydser hinanden: urbanisering og klimaforandringer. Samtidig ved vi, at byerne er sociale og kulturelle centre, der fungerer som en slags motor for produktion, innovation og økonomisk vækst.

Sårbarheden i byernes udvikling – som følge af accelerationen i klimaforandringerne og befolkningstilvæksten – peger på en ikke-bæredygtig fremtid, hvis vi ikke skrider til positiv handling nu.

Habitat III

Habitat III i Quito (Ecuador) var den tredje FN Habitat-konference om fremtidens byer og bosætning. De tidligere fandt sted i 1976 (Vancouver, Canada) og 1996 (Istanbul, Tyrkiet).

Habitat III vedtog New Urban Agenda, som skal udgøre en global ramme for, hvordan vi bør planlægge, bygge, håndtere, lede, bo og skabe forudsætninger for et godt liv i byerne.

Fravær af en officiel dansk repræsentation fremkaldte et særligt incitament til at bevidne og dokumentere den historiske betydning af rammesætningen, hvad der blev gjort muligt ved støtte fra blandt andre Danske Beredskabers fond.

Habitat III fandt sted med afsæt i fire andre store FN-konferencer i 2015, som for fremtiden tilsammen skal udgøre en masterplan for omformning af verdens udvikling til det bedre.

De fire forudgående konferencer er: 2030 Agendaen om bæredygtig udvikling (om de 17 Verdensmål), Addis Ababa Action Agendaen om udviklingsfinansiering, Paris-aftalen om klimaet og Sendai Framework for Disaster Risk Reduction, alle vedtaget i 2015.

Tilsammen udstyrer de os med en masterplan, der har til formål at omforme verden til et bedre sted at være. Ved gennemførelsen vil det være muligt at skabe et mere bæredygtigt liv for menneskeheden på planeten.

New Urban Agenda henvender sig til alle verdens lande, nøjagtig som Agenda 2030 (de 17 Verdensmål) og Paris-aftalen om klimaet fra december 2015. New Urban Agenda bliver derfor vigtig for gennemførelsen og opfølgningen på de internationale aftaler.

New Urban Agenda samler nu – som en slags masterplan – beslutningerne fra de store FN-konferencer i 2015 og skal fungere som en guide i god planlægning, som blandt andet indebærer at være godt designet og have god byledelse. En effektiv gennemførelse af New Urban Agenda vil kræve ekspertise og samarbejde mellem alle interessenter, ikke mindst af kommunalbestyrelser og lokalsamfund. De sidstnævnte udgør tilsammen en social driver for omstillingen. Temaerne i denne omstilling er at være inkluderende, sikre, resiliente og bæredygtige byer og retter sig mod vor tids ungdom og deres børn og børnebørn.

I forbindelse med Habitat III-konferencen var der tilrettelagt et større antal seminarer og workshops samt en række udstillinger, ligesom byen Quito med diverse arrangementer bar præg af, at cirka 30.000 deltagere – heraf 10.000 delegerede – fra 167 lande (minus Danmark), for nogle dage indtog byen.

Konsekvenserne af vedtagelsen af Habitat III – New Urban Agenda – som verdenslederne tilsluttede sig i Quito – er ganske omfattende. Følgende hovedpunkter fra dokumentet udtrykker den større ramme om byen med blandt andet sikkerhed og udvikling, som et beredskab i fremtiden skal tænkes ind i.

I New Urban Agenda har verdenslederne tilsluttet sig at:

Sikre basis services til alle borgere

Denne service inkluderer: adgang til et sted at bo, sikkert drikkevand og sanitet, ernæring, sundhedsydelser og familieplanlægning, uddannelse, kultur og adgang til kommunikationsteknologier.

Sikre at alle borgere har adgang til lige muligheder og ikke møder diskrimination

 Alle har ret til at benytte sig af de ydelser, som deres by tilbyder. New Urban Agenda opfordrer byernes ledelser til at tage særlige hensyn til behovene hos kvinder, ungdom og børn, mennesker med handikap, marginaliserede grupper, ældre mennesker, indfødte og andre grupper.

Gennemføre midler som understøtter renere byer

At bekæmpe luftforurening i byer er godt for både folks helbred og for planeten. I New Urban Agenda har lederne tilsluttet sig at øge brugen af vedvarende energi, at indføre bedre og grønnere transport og at forholde sig bæredygtigt til naturresourcerne.

Styrke resiliens i byer ved at reducere risici og konsekvenserne af katastrofer

Mange byer har fået konsekvenserne af naturkatastrofer at føle, og regeringsledere har nu tilsluttet sig at ville gennemføre sårbarhedsreducerende foranstaltninger og tilpasninger for at minimere disse konsekvenser. Af midlerne kan nævnes: bedre byplanlægning, en infrastruktur med kvalitet samt at forbedre det lokale beredskab.

Handle, når det gælder klimaforandring ved at reducere udslip af drivhusgasser

Regeringsledere har tilsluttet sig at ville involvere ikke blot kommunalbestyrelser, men alle samfundsaktører til at reagere på klimaforandringerne i overensstemmelse med Paris-aftalen om klimaforandringerne ved en begrænsning i stigningen i den globale temperatur til under 2 grader og så langt ned mod 1,5 grader som muligt. I centrum er bæredygtige byer, som reducerer udledning af drivhusgasse og fremmer resiliens.

Sikre fuld respekt for flygtninges rettigheder, for indvandrer og internt fordrevne uanset deres migrationsstatus

Regeringsledere har indset, at migration giver udfordringer, men at det også medfører signifikante bidrag til det urbane liv. Af den grund har lederne også tilsluttet sig at fremskaffe midler, som hjælper migranter, flygtninge og internt fordrevne, så de kan levere positive bidrag til vore samfund.

Forbedre tilslutningsmulighederne og støtte innovative og grønne initiativer

Dette indebærer etablering af partnerskaber med erhvervslivet og civilsamfundet for at finde bæredygtige løsninger på de urbane udfordringer.

Fremme sikre, tilgængelige og grønne byrum

Menneskeligt samvær bør understøttes af byplanlægning, hvorfor New Urban Agenda opfordrer til en udvidelse af det offentlige rum i form af fortorve, cykelstier, haver, torve og parker. Bæredygtigt urbant design spiller en hovedrolle i sikringen af et vellykket tværsektorielt samarbejde og velstand.

Hvordan vil dette blive gennemført og opfyldt?

New Urban Agenda vil fordre nye love og reguleringer, en forbedret byplanlægning og design samt kommunal finansiering mv. Læs mere om implementering af New Urban Agenda her.

Specifikt om katastrofe risiko reduktion

Mange byer verden over er pressede af vidt forskellige grunde. Den øgede tilstrømning til byerne, klimaudfordringen og økonomien er kun nogle af årsagerne. På FN’s konference (UNISDR) i Sendai (Japan) om Disaster Risk Reduction i marts 2015 blev deltagerne enige om at opdatere det tidligere dokument fra 2005, kaldet Hyogo Framework for Action (HFA).

Med det nye Sendai-dokument er en fælles tilgang til beredskab fastholdt og videreudviklet. I New Urban Agenda er resiliens og bæredygtighed kommet yderligere med, ligesom der kan henvises eksplicit til mål 11 i FN’s 17 Verdensmål, der omhandler byen.

I New Urban Agenda er de samlede kapaciteter og interessenter medtænkt som basis for en omstilling til resiliens og i et videre perspektiv yderligere til udvikling af bæredygtighed. Den øgede urbanisering medfører et forøget tryk på den basale service og på naturresourcerne. Derfor at den urbane samfundsudvikling i retning af resiliens så væsentlig, således at en hurtig omstilling vil kunne gøres mulig. Det indebærer, at det samlede beredskab må blive bedre tilpasset naturen og dennes rammesætning af livet på planeten og endelig tilpasset til omfanget og organiseringen af landsbyer, byer og megabyerne, herunder den livsnødvendige forsyning (life support systems).

Træning i og øvelser vedrørende håndtering af “det utænkelige” bør intensiveres og involvering af ekspertise omfattende byplanlæggere, arkitekter, ingeniører, landmålere mv. bør sættes ind som oplagte rådgivere af initiativer før, under og efter hændelser/katastrofer.

FN’s enhed for International Strategy Disaster Riskreduction (UNISDR) deltog i en række workshops under Habitat III. Gang på gang blev det understreget, hvor vigtigt det er, at beredskabstænkning integreres i byudviklingen, så udfordringerne fra fremtiden ses i et samlet helhedsperspektiv.

Ligeledes blev det understreget, at byer og regioner kan arbejde for nok så fine tilpasnings- og omstillingsprojekter, men landenes indbyrdes afhængighed er i dag så stor, at globale klimaforandringer, ressourceknaphed og konsekvenser af “failed states” kan tippe ellers resiliente og robuste lokalsamfund.

I 2017 indkalder formanden for FN’s generalforsamling til to dages High-Level Meeting for at diskutere og finde frem til, hvordan FN bedst følger op på Habitat III world-wide.