Brandmænd er en udsat arbejdsgruppe. De arbejder i et miljø, der belaster dem fysisk med tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, men også psykisk, fordi de bliver konfronteret med de ødelæggelser, som brand unægteligt forårsager.

De senere år har internationale studier ligeledes vist, at brandmændenes risiko for at blive ramt af kræft er forhøjet. Denne forskning har blandt andet opnået stor politisk bevågenhed i USA og Canada, hvor kræft blandt brandmænd er et emne, som ofte bliver vendt på den politiske scene i håb om at finde nye og bedre måder at beskytte brandmændene på.

I Danmark anerkender man endnu ikke sammenhængen mellem kræft og det at arbejde som brandmand. Alligevel er det et emne, som beredskaberne har stort fokus på, og som man mange steder arbejder ihærdigt med.

Derfor var det også helt oplagt, at cancerkonferencen, som afholdes i samarbejde med den fælleseuropæiske brandofficerforening, FEU, skulle finde sted på dansk grund under Knæk Cancer-ugen.

”Som interesseorganisation vil vi gerne bidrage til, at der kommer yderligere fokus på, hvad beredskaberne kan gøre for at minimere risikoen for kræft blandt brandmænd. Derfor tog vi sammen med FEU initiativ til denne konference, og vi er glade for, at så mange forskere og eksperter har sagt ja til at deltage,” siger sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.

Studier viser sammenhæng

Det er en bred vifte af personer, der deltager i Danske Beredskaber og FEUs cancerkonference i København. Både udviklere af brandudstyr, forskere samt brandmændenes og beredskabschefernes organisationer er repræsenteret.

En af de forskere, der er til stede under konferencen, er Jefferey L. Burgess, der er professor på University of Arizona. Han har gennem 25 år arbejdet med beredskaber på tværs af USA og undersøgt fremkomsten af kræft blandt brandmænd.

I et stort forskningsprojekt, som flere amerikanske stater var en del af, fandt man blandt andet frem til, at der var forhøjet risiko for en lang række kræftformer blandt brandmænd. Værst så det ud med lungehindekræft, der primært ses hos mennesker, der har været eksponeret for asbest. Denne kræftform var forhøjet med hele 100 procent blandt brandmændene sammenlignet med de resterende deltagere i forskningsprojektet.

Ligeledes har den finske undersøgelse fra 2014, ”Cancer incidence among firefighters: 45 years of follow-up in five Nordic countries”, vist, at der også i Danmark kan findes sammenhæng mellem kræft og arbejdet som brandmand. I undersøgelsen havde de danske brandmænd en forhøjet risiko blandt alle kræftformer på 25 procent, mens brandmændenes risiko for lungekræft lå på 37 procent.

”Udfordringen er altid, at man skal kunne bevise, at det er arbejdet, der er årsagen til, at den pågældende person har fået kræft. I USA er det lykkedes at få anerkendt sammenhængen mellem kræft og arbejdet som brandmand, men det har taget mange års forskning at nå dertil,” siger Jeffery L. Burgess.

På danske universiteter forsker man også i kræft blandt brandmænd. To studier forventes at kunne offentliggøres i 2017.

På vej mod fremtidens brandstation

Også formanden for Brandfolkenes Cancerforening, Tommy Bækgaard Kjær, deltager i cancerkonferencen. Under sit oplæg fortalte han, at risikoen for kræft blandt brandmænd forhøjes i disse år i takt med, at man producerer flere ting i plastik og limtræ. Det er nemlig en yderst kemikaliefyldt cocktail, når det brænder.

Derfor arbejder foreningen ihærdigt på, at beredskaberne udarbejder procedurer for, hvordan udstyret skal renses, og hvordan brandmændene skal vaske sig efter indsats. På den måde minimeres risikoen for, at røg, sod eller asbest påvirker brandmændenes ve og vel.

”Der findes ikke noget, der beskytter brandmændene 100 procent. Men vi kan gøre en indsats for, at vask og rens bliver en naturlig del af arbejdsmiljøet på brandstationerne, og at der er fokus på, at rene brandmænd er rigtige brandmænd,” siger Tommy Bækgaard Kjær.

I øjeblikket tester amerikanske forskere effekten af at skifte den almindelige hætte, som brandmændene har under hjelmen, ud med en såkaldt dampspærrehætte. Den nyudviklede hætte kan tilbageholde en række kemikalier fra at trække ind i huden på brandmændene, fortæller Jefferey L. Burgess.

”Nakken er et af de steder på kroppen, der er meget udsat for eksponering, fordi der er ’hul’ mellem brandmændenes hjelm og jakke. Samtidig ved vi, at det er ekstremt vigtigt at beskytte huden mod de kemikalier, som er i luften, mens brandmændene arbejder, og derfor ser vi meget frem til at få det endelige resultat af testen.”

Projekt Rene Branddragter

Mange danske beredskaber har allerede indført procedurer for håndtering af alt fra snavset udstyr til brandmændenes vaskerutine.

Hos Hovedstadens Beredskab har man eksempelvis faste procedurer for rengøring af udstyr som led i forebyggelsesprojektet ’Rene Branddragter’. Et projekt, som de københavnske brandmænd startede op tilbage i 2011. Med mundbind og handsker på renser brandmændene både hjelme og støvler for snavs og fordeler branddragterne i poser, der kan ryge direkte i vaskemaskinen. Det sker for netop at minimere risikoen for, at røg, sod eller asbest trænger ind i huden.

Efter dagens oplæg på cancerkonferencen skal delegationen af forskere og eksperter på besøg hos Hovedstadens Beredskabs central i Valby. Her bliver de vist rundt og får blandt andet mulighed for at kigge ind i den transportable vaskecontainer, som brandmændene benytter efter indsatser.

”Jeg ser rigtig meget frem til at blive inspireret og få gode input med hjem. Det er altid en fornøjelse at mødes med mennesker, der arbejder med samme emne, fordi det giver anledning til at udveksle erfaringer på kryds og tværs,” siger Jeffery L. Burgess.