Danmark har fået en national strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer. Det skete torsdag, hvor Beredskabsstyrelsen offentliggjorde den endelig udgave af den nationale forebyggelsesstrategi.
Og resultatet er overvejende positivt, lyder det fra forebyggelseschef i Hovedstadens Beredskab, Marcello Francati, der har repræsenteret Danske Beredskaber gennem Kommunernes Landsforening i arbejdet med strategien.
”Vi kan i højere grad få øje på de kommunale beredskaber og de kommunale tiltag i denne udgave af strategien, end vi har kunnet i de foregående udgaver. Det er positivt, for det viser, at Beredskabsstyrelsen har lyttet til vores input undervejs.”
Opfordrer til kommunale forebyggelsesplaner
Udgangspunktet for den nationale forebyggelsesstrategi har været at sætte fokus på forebyggelse inden for brand, stærke storme og oversvømmelser.
Det skyldes, at beredskabernes opgaver i forbindelse med vejrligshændelser er steget stødt de senere år. Det er især stærke storme og oversvømmelser, der rammer os og forårsager store ødelæggelser. I perioden fra 2011 til 2015 havde de kommunale beredskaber tilsammen 3.600 opgaver i forbindelse med vejrlig, hvoraf 900 opgaver var relateret til oversvømmelse.
Som følge af det store fokus på blandt andet stærke storme og oversvømmelser har strategien fået et tydeligt borgerperspektiv med vægt på tryghed og større inddragelse af borgere og virksomheder. Men strategien indeholder også en opfordring til kommunerne om at lave kommunale forebyggelsesplaner, der med baggrund i aktuelle risici og stedfundne hændelser kan danne ramme om en målrettet og prioriteret forebyggelsesindsats.
”Vi har efterlyst, at strategien også indeholdt konkrete tiltag, som beredskaberne kunne gå tilbage til deres ejerkommuner med. Derfor er det en klar forbedring, at man har valgt at tage denne del med i strategien, og jeg tror på, at det kan være med til at gøre en forskel,” siger Marcello Francati.
For få konkrete målsætninger
Den endelige udgave af den nationale forebyggelsesstrategi har været længe undervejs. Oprindeligt skulle arbejdet have være afsluttet med udgangen af 2. kvartal i 2016, men i høringsrunden blev strategien blandt andet kritiseret for at mangle konkrete målsætninger om at nedbringe antallet af branddøde og store brande i Danmark.
Kritikken fik den daværende forsvarsminister, Peter Christensen, til at udsætte færdiggørelsen af forebyggelsesstrategien.
”Det produkt, vi står med i dag, er langt bedre end det, der blev præsenteret for et halvt år siden. Og set i det lys var det en klog beslutning at udskyde offentliggørelsen og arbejde mere i dybden med strategien,” siger Marcello Francati.
I den endelige udgave af forebyggelsesstrategien har Beredskabsstyrelsen blandt andet efterkommet Danske Beredskabers ønske om en konkret målsætning om færre branddøde i Danmark. Af strategien fremgår det, at antallet af branddøde målt pr. 100.000 indbyggere over en 10-årig periode skal nedbringes til et niveau, der ikke er over gennemsnittet af niveauet i Norge og Sverige.
I 2015 havde Danmark 1,2 branddøde pr. 100.000 indbyggere, mens Norge lå på 0,67 og Sverige på 1,15.
Målet om færre branddøde er et skridt i den rigtige retning, mener Marcello Francati, der dog havde ønsket, at strategien rummede flere konkrete målsætninger. De konkrete målsætninger er vigtige i arbejdet med at skabe en strategi, der kan være et reelt arbejdsværktøj for blandt andre beredskaberne.
”Det kan være svært at have fokus på forebyggelse, fordi det ofte er en usynlig indsats. Derfor er der behov for at have helt konkrete målsætninger, man kan sigte efter,” siger han og fortsætter:
”Strategien har stort fokus på dataindsamling, og derfor er det endnu mere ærgerligt, at der ikke er flere konkrete målsætninger i strategien. Data er godt, men det nytter ikke, at vi blot indsamler data uden at have et formål med det. Vi skal vide, hvor vi er på vej hen.”
Politisk forankring mangler
Undervejs i arbejdet med den nationale forebyggelsesstrategi har Beredskabsstyrelsen udarbejdet en idé- og initiativliste, som også er en del af den endelige strategi.
Listen rummer forslag til tiltag, der kan støtte op om målene i den nationale forebyggelsesstrategi. Styrelsen lægger op til, at tiltagene skal udføres i et bredt samarbejde mellem myndigheder og andre relevante aktører på tværs af fagområder og sektorer.
”Strategien er én ting, og den rykker formentlig ikke det store, men de mange initiativer og tiltag, som man kan sætte i gang både på statsligt og kommunalt niveau, kan forhåbentlig gøre en positiv forskel. Det er jo i virkeligheden først nu, det rigtige arbejde begynder,” siger Marcello Francati.
Som et led i at forankre den nationale forebyggelsesstrategi i det fremtidige forebyggelsesarbejde har Beredskabsstyrelsen ligeledes taget initiativ til at oprette et nationalt forum for forebyggelse af ulykker. I forummet vil repræsentanter fra en bred kreds af myndigheder og andre relevante aktører mødes og udveksle ideer og erfaringer.
Marcello Francati hilser det nye nationale forum velkommen, men ærgrer sig over, at forummet ikke vil være politisk forankret.
”Jeg havde gerne set, at der havde været en reel beslutningskompetence i forummet, så vi havde fået et direkte talerør til det politiske niveau. Det er faktisk også en af de ting, vi har påpeget undervejs, men som man desværre ikke har valgt at efterkomme,” siger han.
Det til trods er Marcello Francati fortrøstningsfuld forud for det kommende arbejde med at implementere strategiens elementer og sætte retning for den fremtidige forebyggelse i de kommunale beredskaber.
”Jeg synes, det tegner positivt, at vi nu har fået anvisninger fra staten om, hvad vi bør lægge vægt på i vores forebyggelsesarbejde, for det hjælper os med at gå i den rigtige retning,” siger han.
