Fyr korrekt op i brændeovnen og forebyg skorstensbrand

7. november 2019

Når vejret er koldt og blæsende, findes der næppe noget hyggeligere og mere beroligende end at slænge sig i sofaen foran brændeovnen og lytte til den knitrende lyd af brændende træ.

Desværre kan hyggen hurtigt få en ende, hvis du fyrer i brændeovnen på en måde, der giver glanssod i skorstenen. Glanssod kan nemlig resultere i, at der opstår en skorstensbrand.

Det fortæller beredskabsinspektør i Nordjyllands Beredskab, Nils Eltzholtz.

”Når man fyrer i brændeovnen, er det helt afgørende, at man har så ren en forbrænding som overhovedet muligt, for på den måde har man også en ren skorsten. Kommer der glanssod i skorstenen, skyldes det, at man ikke får afbrændt alle de gasser og partikler, som træet afgiver, når det bliver varmet op,” siger han.

Høje temperaturer og god ilttilførsel

For at få en god forbrænding i sin brændeovn kræver det først og fremmest, at man benytter sig af rent, tørt brænde. Imprægneret træ eller træ med malingrester har intet at gøre i brændeovnen, og samtidig skal man holde sig fra at tænde op med vådt brænde, råder Nils Eltzholtz.

”I forhold til at få en ren forbrænding er der meget at hente ved at bruge det rigtige træ og tænde op på den mest hensigtsmæssige måde. Træet skal være rent og tørt, og når man tænder op, er det en god idé at tænde op fra oven og lade flammerne brænde oppe fra og ned. Det mindsker udledningen af gasser og partikler markant,” siger han.

Dernæst er det vigtigt, at man fyrer ved høje temperaturer. For lave temperaturer i brændeovnen giver en dårlig forbrænding af træet, og det efterlader sodrester. Sodresterne sætter sig på indersiden af skorstenen og danner en blank overflade – deraf navnet glanssod.

Vil man holde glanssoden i ave, er det ligeledes vigtigt at tilføre ilt nok ved optænding i brændeovnen og aldrig lukker helt for ilttilførslen.

”Nogen begår den fejl, at de skruer ned for ilttilførslen, før ilden har ordentligt fat i brændet, fordi de vil undgå at brænde træet af for hurtigt. Men for at få en ren forbrænding kræver det, at der er ilt nok til, at gasser og partikler fra træet brændes af. Derfor er det vigtigt, at man tilfører masser af ilt i begyndelsen, og når ilden har godt fat, skruer man ned for ilttilførslen. På den måde får man både en ren forbrænding, og man udnytter træet bedst muligt,” siger Nils Eltzholtz.

Han påpeger samtidig, at man skal huske at tømme askeskuffen med jævne mellemrum. En fyldt askeskuffe vil nemlig forhindre ilten i at trænge op fra bunden af brændeovnen.

Hæld aldrig vand på

På årsbasis rykker beredskaberne ud til cirka 600 skorstensbrande, viser tal fra Redningsberedskabets Statistikbank, der administreres af Beredskabsstyrelsen og primært består af data, der er registeret og indrapporteret af de kommunale redningsberedskaber i Danmark.

En moderne brændeovn har en langt renere og mere effektiv forbrænding end en gammel ovn. I øjeblikket gennemfører Miljøministeriet en skrotningsordning for gamle brændeovne. Udskifter man eksempelvis en brændeovn fra før 1995, kan man få et tilskud på 2000 kroner skattefrit. Det oplyser Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778.

Er uheldet ude, og der opstår en skorstensbrand, skal du lukke for al ilttilførsel til brændeovnen og skorstenen og tilkalde brandvæsnet via 1-1-2.

”Det vigtige er, at man lukker for ilttilførslen i brændeovnen og i de spjæld, man har adgang til nederst i skorstenen. Man skal ikke begynde at kravle op på taget og hælde vand ned i skorstenen, for så risikerer man, at der opstår revner i den, som i værste tilfælde kan betyde, at en skorstensbrand kan brede sig til tagkonstruktionen på huset,” siger han.

Har man haft en skorstensbrand, må skorstenen ikke benyttes, før den er blevet synet af en skorstensfejer. Skorstensfejeren skal rense den op og sikre sig, at der ikke er opstået revner som følge af branden.

Fem gode råd til at forebygge skorstensbrand

  • Brug rent, tørt brænde – vandindholdet i træet skal være under 18 procent
  • Tænd op fra toppen – det reducerer røgudvikling og partikeludslip
  • Hold en høj temperatur i brændeovnen – det sikrer en renere forbrænding og færre sundhedsskadelige partikler i røgen
  • Sørg for den rette ilttilførsel – iltfattig forbrænding danner sod
  • Tjek røgen – fyrer du korrekt, vil røgen være næsten usynlig

 

I videoen herunder viser Bolius, hvordan man ved at tænde op fra toppen kan reducere røgudvikling og partikeludslip markant:

Relaterede nyheder

Deltidsansatte og frivillige brandfolk trak den 30. september i branddragten og viste, hvem der sikrer trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen trak sammen med kommunale deltidsansatte brandfolk, frivillige brandfolk og brandkadetter i Helsingør Kommune den 30. september i uniform i forbindelse med Uniform På […]

På Beredskabskonferencen 2026 hyldede Danske Beredskaber to af hverdagens helte, som uden tøven løb ind i brændende bygninger og reddede liv. Brandfolk er helte, der løber ind i en brændende bygning, når andre løber ud. Men ude i vores lokalsamfund findes der også helte, som uden brandfolkenes uddannelse, udstyr, træning og makkerskab ikke løber væk. […]

Mange af landets skoleelever arbejder i Brandforebyggelsesugen i uge 40 med kampagnen ”Lær børn om brand”, der som noget nyt i 2026 indeholder en lærer-guide til trygge brandøvelser på skolen. Gennem sjov, undersøgende og engagerende undervisning får elever i uge 40 landet over en forståelse for, hvad ild er for en størrelse og hvad de […]

Redningsberedskaberne har forskellige organisationer, forskellige risici og meget forskellige forudsætninger rundt om i verden. Men mange af udfordringerne er de samme. Og vi bliver klogere af at dele erfaringer og løse dem sammen. Synspunkt af Jarl Vagn Hansen, formand Danske Beredskaber Nogle indtryk skal lige have tid til at bundfælde sig. Den 7.–9. september deltog […]

Deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september i branddragten og viser, hvem der sikrer trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen. Kommunale deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september for første gang officielt i branddragten i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen, der er en fast dag på året, hvor […]

Danmark skal have et Totalberedskab, og på Beredskabskonferencen fortalte beredskabsministeren om behovet for et formaliseret samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfund, så aftalerne er på plads før, under og efter en krise. Totalberedskabet er mere og andet end redningsberedskabet, og på Beredskabskonferencen i Odense den 16. september var de fleste af aktørerne samlet fra staten, […]

I næsten fire døgn stod 45.000 husstande og over 2.000 virksomheder uden strøm og fjernvarme i den tyske hovedstad. Hvordan holder et storbyberedskab samfundet kørende, når forsyningen pludselig svigter? Den 3. januar 2026 blev Berlin ramt af et omfattende strømsvigt. En påsat brand på en kabelbro ved Teltowkanalen beskadigede højspændingsledninger og efterlod omkring 45.000 husstande […]

Et norsk boligkvarter blev på få timer forvandlet til et stort katastrofeområde. Indsatsleder Inge Harald Wergeland delte sine erfaringer med danske beredskabsfolk. Ilden spredte sig hurtigere, end beredskabet kunne nå at reagere. På Beredskabskonferencen i Odense fortalte afdelingschef Inge Harald Wergeland fra Drammensregionens Brannvesen om indsatsen ved branden i boligkvarteret Stenseth i Krokstadelva for få […]

Sådan arbejder Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og Virksomhedsberedskabet sammen, når en krise rammer. Når strømmen går, begynder kapløbet med tiden. På Beredskabskonferencen i Odense gav repræsentanter fra Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og foreningen Virksomhedsberedskabet et indblik i maskinrummet bag beredskabet – og ikke mindst hvordan samarbejdet sættes i gang, når en hændelse rammer. For i […]

Bornholm er frontløber med etablering af totalberedskab, som styrker samfundets robusthed med tryghedscentre og frivillige kræfter. Hvad gør et samfund, når strømmen går, vand- og varmeforsyningen sætter ud, og nettet svigter? Det er nogle af spørgsmålene bag arbejdet med det, der kaldes totalberedskab. Men hvad betyder det egentlig, når et helt samfund skal være beredt? […]

41 omkom under diskoteksbrand i Schweiz. Nu spørger danske beredskabsfolk: Er vi godt nok rustet til at forhindre en lignende tragedie herhjemme? Det skulle have været en festlig start på det nye år. I stedet blev natten på diskotek Le Constellation i Schweiz til en katastrofe, da pyroteknik antændte brandbart loftsmateriale. Branden for godt ni […]

Danske Beredskaber afholdt den 15. september generalforsamling, og formand Jarl Vagn Hansen gjorde det i sin beretning det klart, at de politiske målsætninger om et totalberedskab skal følges op af både økonomi og støtte til udviklingen af det danske redningsberedskab. Effektivisering og samarbejde kan ikke i sig selv finansiere den kapacitetsforøgelse, som det nye risiko- […]

Hvilke kompetencer kræver morgendagens beredskab? Brand- og redningsberedskabet står over for nye og mere komplekse udfordringer. Klimaforandringer, kritisk infrastruktur, teknologisk udvikling, større krav til forebyggelse og analyse samt øgede forventninger til samarbejde på tværs af sektorer stiller nye krav til fremtidens medarbejdere. På nationalt plan pågår der et omfattende arbejde med at se på fremtidens […]

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen deltager på Beredskabskonferencen den 16. september. Den 16. og 17. september åbner Danske Beredskaber portene til Danmarks største beredskabsmesse i Odense Congress Center til to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i fokus, og ministeren for samfundsikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen har takket ja til […]

På Beredskabskonferencen diskuterer Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber civilsamfundsorganisationernes rolle i Totalberedskabet. Den 17. september under Beredskabskonferencen tager et panel bestående af  Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber med Frederik Rosén, Docent, Forskningsleder for Samfundssikkerhed, Københavns Professionshøjskole som moderator bestik af civilsamfundsagendaen i totalberedskabet. […]

Sorøs Borgmester Jakob Spliid var den 25. august i lære som brandmand på Brandskolen RESC ved Korsør for at blive klogere på redningsberedskabets udfordringer. Den 12. august erklærede beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens” – men hvad det indebærer, mangler Jakob Spliid, borgmester i Sorø […]

Workshoppen BeredskabSmart klæder unge på til at handle, når krisen rammer, og 93 procent af deltagerne føler sig bedre rustet efter forløbet. Danske Beredskaber ser undervisningsforløbet som et naturligt næste skridt i at gøre danske unge kriseparate efter SAMSIK den 26. august har lanceret hjemmesiden ”Tal om kriser”.  SAMSIK har den 26. august sammen med […]

Brandkadetinstruktører og brandkadetter fra Brand og Redning Køge – Ungdomsbrandvæsen afholdt på Folkemødet Møn workshops med BeredskabSmart koncept. Hvad gør man, hvis strømmen pludselig går? Hvad skal der egentlig være i en prepperkasse? Og kan unge få en nødradio til at virke, hvis mobilen og internettet ikke længere kan bruges? Det var nogle af de […]

Manu Sareen tager deltagerne på Brand- og Redningskonferencen med ind i en verden, hvor ADHD, autisme og neurodiversitet ikke kun handler om udfordringer. Årets Brand- og Redningskonference sætter spot på mental sundhed, trivsel og sikkerhed i den danske brand- og redningstjeneste. Glæd dig til en dag med ny viden, konkrete værktøjer og inspirerende oplæg fra […]

Hvert år i uge 40 sætter hundredvis af skoler landet over fokus på brandforebyggelse med kampagnen ”Lær børn om brand”.   Børn skal lære om ild og brandsikkerhed, så de forstår, hvorfor ild kan være farligt, og så de kan reagere rigtigt, hvis der opstår brand. Lærere og brandfolk er enige om, at børn, der lærer […]

Beredskabskonferencen er nordens største beredskabsmesse med masser af faglige relevante oplæg fra danske eksperter og aktører. Tilmeldingsfristen er den 19. august Nu er der ikke længe til Beredskabskonferencen 16. og 17. september, hvor Danske Beredskaber åbner dørene til Danmarks største beredskabsmesse, hvor du får to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i […]

Weekenden banker på, og med de høje temperaturer kommer desværre også en høj brandfare, og derfor sender Danske Beredskaber en særlig hilsen til alle på vej på weekend. -Det skønne vejr kalder på hygge i haven – eller slutspurt i marken med årets høst. Uanset hvad planerne er for weekenden, så håber jeg vi kan […]

Beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen erklærer i et svar til Folketinget, at Danmark skal have et Totalberedskab. Danske Beredskaber bakker op om udmeldingen og efterspørger en mere tydelig rolle- og ansvarsfordeling mellem aktørerne. I et ministersvar 12. august erklærer beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens.” Udmeldingen kommer […]

Beredskabet står midt i en tid med stor udvikling og forandring. Det afspejler sig naturligvis også i årets Beredskabskonference, hvor vi sætter fokus på nogle af de vigtigste temaer og udfordringer, der præger sektoren netop nu. Det faglige program er bygget op omkring tre temaspor med hver sin scene: Operativ, Forebyggelse og Samfundssikkerhed På scenerne […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber