Alarmen går. To mænd fra specialtjenesten, som netop har hilst på Henrik Dam Kristensen, kigger op mod udkaldeanlægget for at afkode, om det er dem, der er sendt bud efter. Det er det. Hurtigere, end nogen kan nå at registrere, er de hoppet i støvlerne og på vej ind i brandbilen. Motoren starter. Det samme gør de blå blink. På meget kort tid er specialtjenesten på vej mod den hændelse, de skal løse.

Fredag formiddag fik socialdemokraternes forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, en lille forsmag på de mange opgaver, som det kommunale beredskab løser hver eneste dag. Det skete under hans besøg hos Danske Beredskaber, der har kontor på toppen af Hovedstadens Beredskab midt i København.

Og den socialdemokratiske forsvarsordfører havde svært ved at skjule sin begejstring under rundvisningen hos landets største beredskab.

”Det er meget spændende både at se materiellet og tale med specialuddannede folk. Pludselig går det op for en, at hold nu op, det er jo lige præcis, fordi vi har nogle dedikerede mennesker, som kan deres job, at vi har så godt et beredskab, som vi har,” siger Henrik Dam Kristensen.

Et glimt af livet på brandstationen

Første del af besøget foregik med overtøjet på, da beredskabsdirektør i Hovedstadens Beredskab, Jakob Vedsted Andersen, viste rundt i garagerne. Her mødte Henrik Dam Kristensen blandt andre et par af brandmændene fra beredskabets specialtjeneste, og de kunne fortælle en lille fin historie om en forsvunden vielsesring:

Indenfor i varmen igen gik turen forbi vagtcentralen, hvor telefonerne kimer, og arbejdet med at servicere borgerne har medarbejdernes fulde opmærksomhed.

”Det går pludselig op for en, når man kommer herind; hvor er der meget, der kan gå galt, hvis der ikke sidder kompetente mennesker her,” lød det fra Henrik Dam Kristensen, som interesseret fulgte med på storskærmene i vagtcentralen, hvor der blev sendt direkte billeder fra brandbilerne.

”Det her er den bil, vi så rykke ud, da vi stod ude i garagen,” fortalte beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen og pegede på en skærm, der viste bilens rute på et kort.

Bilen var på vej til en hændelse i Albertslund, som efter sammenlægningen af beredskabsenhederne nu hører under Hovedstadens Beredskab. I dag består landets største beredskab af otte kommuner, der dækker et område med cirka en million indbyggere, og landets tidligere 86 beredskabsenheder er nu kogt ned til i alt 24.

Fra socialdemokraternes forsvarsordfører var der roser til de
kommunale beredskaber for at have klaret strukturændringen godt.

”Kommunerne har været igennem den her strukturændring, og som jeg kan fornemme det, så er det aldrig let at lave den form for strukturændringer, men jeg synes, det ser ud til, at det er gået så godt, som det overhovedet kunne. Det betyder ikke, at alle er helt tilfredse, men når jeg tænker på, hvordan jeg som minister for forskellige områder gennem tiden har set lignende strukturændringer, så synes jeg, at der i dette tilfælde er meget stor faglighed bag.”

Nye forhandlinger om beredskabet er på vej

I december måtte landets nye forsvarsminister sande, at det ikke var muligt at spare de 125 millioner kroner på det statslige beredskab, som den daværende SR-regering, Venstre og Dansk Folkeparti aftalte i 2014 for at skaffe penge til en vækstaftale. Flygtningepresset, klimaændringerne og den stigende terrortrussel umuliggjorde besparelserne, var udmeldingen fra forsvarsminister Peter Christensen kort før jul.

Derfor blev forligskredsen bag det tidligere beredskabsforlig indkaldt til forhandlinger om et nyt beredskabsforlig, som gerne skal være indgået i begyndelsen af 2016. For socialdemokraternes forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, er det især det statslige beredskab, som fokus er rettet imod i de kommende forhandlinger.

”Min indgangsvinkel til det er, at som ministeren selv har sagt, så kan besparelserne på de 125 millioner nok ikke nås, og jeg synes også, at når man kigger på klimaforandringerne, som ikke kun er noget, vi taler om teoretisk, men som vi faktisk har set rundt omkring i landet, så er tiden nok inde til lige at tænke sig godt om i forhold til, hvordan det skal konstrueres fremadrettet,” siger han.

I beredskabsforliget fra 2014 er det desuden aftalt, at kommunerne skal spare 175 millioner kroner på det kommunale beredskab, blandt andet gennem den strukturændring, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Og aftalen om besparelser på det kommunale beredskab må være et anliggende for Kommunernes Landsforening, mener Henrik Dam Kristensen.

”Når det gælder den kommunale del, må jeg sige, at der er lavet en KL-aftale med den tidligere regering om, at det var det, man kunne. Hvis KL ikke er enig i det, så er det også KL, der må komme til de kommende forhandlinger og sige, at man er blevet klogere, hvis det er det, der er tilfældet,” siger han og fortsætter:

”Det, jeg synes, jeg har et ansvar for, og som jeg vil gå i gang med i de kommende forhandlinger, er at sikre, at det, der skal spille op mod det kommunale beredskab, nemlig det statslige beredskab, er intakt og fungerer. Det skal vi bruge de næste uger og måneder på, afhængig af hvor lang tid det tager at forhandle os frem til.”

Dialog er vejen frem

Efter rundturen på brandstationen havde Henrik Dam Kristensen lejlighed til at tale med flere af bestyrelsesmedlemmerne i Danske Beredskaber.

Her blev de kommende beredskabsforhandlinger naturligvis vendt, ligesom bestyrelsesmedlemmerne kunne indvie Henrik Dam Kristensen i de overvejelser og drøftelser, man løbende har haft i Danske Beredskaber om den nye struktur og den fremtid, der tegner sig i horisonten.

Foreningens formand, Niels Christensen, var tilfreds med udbyttet af fredagens politikerbesøg.

”Det er jo kun igennem samtale, vi bliver klogere på hinanden, så det her med, at Henrik Dam Kristensen kommer ud og hører og ser, er med til at skabe en forståelse for vores arbejde. Det er vigtigt for os, at politikerne på Christiansborg kender det kommunale beredskab og det kommunale beredskabs rolle,” siger han.