Søg
Close this search box.

Indsatsleder: Det er en opgave, man aldrig nogensinde kan i søvne eller har på rygraden

6. juni 2016

”Nogle indsatser glemmer man aldrig. Og det her er en af dem,” siger beredskabsinspektør hos Sydvestjysk Brandvæsen, Niels Holm.

For tre uger siden var han indsatsleder på en hændelse, hvor saltsyre var sluppet ud i pumperummet på et fragtskib. Det skete under skibets arbejde ved et borefelt i Nordsøen, hvor en flanche i saltsyrerørsystemet sprængte.

”Torsdag aften blev jeg ringet op af MAS-vagten (Maritime Assistance Service, red.), der fortalte, at der var et skib på vej til Esbjerg, som havde et saltsyreudslip ombord. Ingen vidste, hvornår det ville anløbe havnen, så dette var blot en første orientering,” siger Niels Holm.

Eksplosionsfare ombordBilleder Iphone 167

Det norske fragtskib, der bærer navnet Island Captain, fragter saltsyre til oliebordeplatforme. Her bruges syren til at opløse kalk i olieholdige bjergarter og dermed forbedre oliens gennemstrømning.

Da besætningen opdagede saltsyreudslippet, var de netop ved oliebordeplatformen – 100 sømil fra Esbjerg Havn.

”Besætningen forsøgte selv at pumpe på saltsyren med det resultat, at pumpegrejet ætsede og dermed gik i stykker. Herefter lukkede man pumperummene hermetisk til – men problemet er, at når man gør det ved saltsyre, så danner det brint. Og så opstår der en reel eksplosionsfare,” siger beredskabsdirektør hos Sydvestjysk Brandvæsen, Jens Mølgaard.

Dermed var hændelsen ikke længere et saltsyreudslip. Det var et skib med eksplosionsfare, der var på vej mod Esbjerg Havn.

”Vi satte naturligvis det helt store beredskab i gang. Fredag aften indkaldte vi havn og politi til et møde her på brandstationen, hvor vi lavede en plan. Derudover orienterede vi kommunens krisestab, og vi bad Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab om hjælp til at løse opgaven,” siger Jens Mølgaard.

20160514_161009Hjælpemotor måtte i brug

Besætningen ombord på fragtskibet vurderede saltsyreudslippet til at være i omegnen af 50 kubikmeter. Men reelt var pumperummet fyldt med 150 kubikmeter væske, da besætningen havde lukket havvand ind i forsøget på at fortynde saltsyremængden.

Med kun fem knob i timen bevægede fragtskibet sig langsomt ind mod Esbjerg. Besætningen havde valgt at slukke for skibets hovedmotor for ikke at risikere, at de ledninger i pumperummet, som var dækket af væske, forårsagede en eksplosion. Dermed var der kun skibets hjælpemotor til at få besætningen i land.

Indsatsleder Niels Holm havde flere gange kontakt til skibets besætning, der bestod af 36 personer.

”Fredag kontaktede vi kaptajnen på skibet for at høre, om der var tilskadekomne, hvad de havde gjort og ikke gjort, om de kunne færdes rundt på skibet, eller om de havde isoleret sig. Det var vigtige oplysninger for os, så vi kunne være så godt forberedt som overhovedet muligt, når de kom i land,” siger han.

Det viste sig, at to af besætningsmedlemmerne havde fået syredampe på sig, mens 18 havde inhaleret saltsyre.

”Besætningen var meget betænkelige, det er der ikke nogen tvivl om. Og jeg forstår dem godt, for det var potentielt en farlig situation,” siger Niels Holm.

Søsterskib gav overblik20160514_145730

For beredskabet kan skibsulykker være lidt af en udfordring. Ikke mindst, fordi der sjældent er mulighed for at forberede sig på, hvordan skibet ser ud indvendigt, før indsatsen går løs for alvor. Det betyder, at beredskabet kan have svært ved at danne sig det nødvendige overblik.

I dette tilfælde havde selskabet, der ejer fragtskibet, dog et tilsvarende skib liggende i havnen. Søsterskibet, som det populært kaldes, blev åbnet for beredskabet, som dermed havde mulighed for at få et godt indtryk af skibet, inden Island Captain og den 36 mand store besætning ankom til Esbjerg.

”Det var en kæmpestor hjælp for os at se et skib, der var identisk med det på havet. Især det at finde ud af, hvordan skibet var indrettet, og hvor stort det rum, saltsyren var sluppet ud i, var. Det gav os meget bedre muligheder for at forberede os, for når skibet kom ind, vidste vi, at det kun var kemikaliedykkerne, der kunne komme ned i pumperummet,” siger Niels Holm.

Samtidig sørgede beredskabet for, at fragtskibet blev ledt ind i et bassin i havnen, hvor der ikke lå andre skibe af hensyn til eksplosionsfaren ombord. Derudover lukkede havnen for skibstrafikken, og området blev spærret af for at sikre, at der ikke kom uvedkommende ind.

20160514_131201Kemikaliedykkere på arbejde

På havnen i Esbjerg stod et hav af folk klar til at modtage fragtskibet, der endelig lagde til kaj lørdag morgen. For beredskabet var første opgave naturligvis at få evakueret besætningen, der i to døgn havde sejlet rundt med viden om den potentielle eksplosionsfare i skibets ene pumperum.

To kemikaliedykkere fra Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab gik med det samme i gang med afsøge, om der var saltsyredampe omkring skibet. Da det viste sig ikke at være tilfældet, forlod besætningen skibet. De besætningsmedlemmer, som havde været i kontakt med saltsyren, blev straks tilset af en læge, fortæller Niels Holm.

Herefter begyndte kemikaliedykkernes arbejde med at undersøge indholdet af brint i det pumperum, hvor saltsyren svømmede rundt. Det er forholdet mellem brint og ilt, der er afgørende for, om der er tale om reel eksplosionsfare. Er koncentrationen af brint på 4,0 eller derover, er der risiko for, at der opstår en eksplosion.

Med undersøgelsen kunne kemikaliedykkerne dog hurtigt afkræfte, at der var eksplosionsfare ombord på skibet. Brintmåleren, der blev stukket ned gennem lugen til pumperummet, viste, at koncentrationen af brint alene var 0,4.

”Det var en lettelse for alle,” siger Niels Holm og tilføjer, at kemikaliedykkerne også undersøgte fordelingen mellem saltsyre og havvand i fragtskibets pumperum.

”Det viste sig, at der var 10 procent saltsyre og 90 procent havvand ombord. Koncentrationen var dog stadig for høj til, at man kunne færdes i pumperummet uden beskyttelse.”

En uvant opgave20160514_133002

Da besætningen var evakueret og eksplosionsfaren afblæst, kunne beredskabet koncentrere sig om at pumpe væsken væk fra skibet. Indholdet af saltsyre i væsken i pumperummet havde forårsaget store skader på inventaret.

”Det har været så krads dernede, at nogle af de gangbroer i aluminium, som besætningen har gået på i pumperummet, er ætset væk,” siger Niels Holm.

Han ser tilbage på en indsats, der på mange måder var ud over det sædvanlige.

”Det er ikke hver dag, vi har sådan en hændelse. Faktisk er det sådan noget, vi øver på indsatslederkursus i Tinglev, men nærmest aldrig oplever,” siger han og fortsætter:

”Det var en spændende og meget uvant opgave, og det er en opgave, man aldrig nogensinde kan i søvne eller har på rygraden.”

Efter beredskabets indsats med at pumpe væsken væk startede rengøringen af skibet. Under rengøringen konstaterede skadeservice, at der fortsat var en høj koncentration af saltsyredampe. Det viste sig, at der i en tankgård var i omegnen af 750 liter ren saltsyre.

På den baggrund fik Sydvestjysk Brandvæsens vagthavende indsatsleder, Lasse Nygaard, foretaget nye prøver i og omkring tankgården, ligesom brintindholdet i de forholdsvis lukkede områder omkring tankene blev målt.

Heldigvis kunne der heller ikke her måles eksplosionsfare. I samarbejde med Beredskabsstyrelsens kemikaliedykkere blev saltsyren pumpet væk, og skadeservice kunne færdiggøre rengøringen.

Relaterede nyheder

Roskilde Brandvæsens nye Water Management Center skal hjælpe til at klimasikre byerne, indtil permanente værn mod hyppigere og større klimahændelser er på plads. Som led i et offentligt-privat samarbejde blev Water Management Center hos Roskilde Brandvæsen den 18. juni åbnet af Lars Robétjé, Beredskabsdirektør i Roskilde Brandvæsen. Med til åbningen var blandt mange andre også […]

Sankthans er en travl aften for brandvæsenet med mere end dobbelt så mange udrykninger som en normal aften. Følg de gode råd fra Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen, hvis du vil undgå, at brandfolkene afbryder Midsommervisen. Brandvæsenet rykker ud til mere end dobbelt så mange 1-1-2 udkald sankthansaften som på en normal aften og nat. Du […]

Claus Bo Nielsen, Beredskabsdirektør i Nordvestjyllands Brandvæsen har været hårdt ramt af afgangstidskravet på fem minutter. 18. juni forklarede han Folketingets forsvarsudvalg, hvorfor en afskaffelse af kravet kan medvirke til at bevare de vigtige lokale stationer rundt i landet. Hos Danske Beredskaber ser man afskaffelsen af afgangstidskravet som en levetidsforlængelse af deltidsmodellen, og i bestyrelsen […]

Få nyhedsbrev i indbakken