Den 3. november var det 20 år siden, at store dele af Seest blev lagt i ruiner. Katastrofen skete efter det, der startede som en brand i en fyrværkericontainer, men som udviklede sig voldsommere, end nogen havde forestillet sig. Den 33-årige frivillige brandmand Max Jørgensen mistede livet i forbindelse med ulykken.
Det er blevet kaldt den største ulykke i Danmark siden 2. Verdenskrig.
Eksplosionerne i forbindelse med Seest-katastrofen onsdag den 3. november 2004 målte 2,0 på Richterskalaen; jævnede 60 huse med jorden og beskadigede yderligere 350 boliger.
Ud af mange hundrede indsatte brandfolk, blev seks mand kvæstet. Én brandmand – 33-årige Max Jørgensen – blev dræbt. Han efterlod sig hustruen Bettina og deres to børn.
Ødelæggelsernes omfang kom til at løbe op i en regning på cirka 750 millioner kroner.
Men katastrofen gjorde os samtidig klogere og har betydet, at der i dag er sket flere ændringer og forbedringer på baggrund af de erfaringer, man tog med sig fra Seest.
Det fortæller TrekantBrands beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen, som i 2004 var stationsleder på brandstationen i Kolding.
-Seest-ulykken har afstedkommet op til flere ting. På nationalt plan blev reglerne for opbevaring, salg m.v. af fyrværkeri ændret som direkte konsekvens af ulykken, fremhæver Jarl Vagn Hansen.
Han fortæller videre, at den risikobaserede dimensionering, som TrekantBrand arbejder ud fra i dag, har som målsætning, at brandvæsnet selv skal være i stand til at løse en hændelse i to timer, indtil assistancen kan komme frem.
-Hvis vi krydstjekker med evalueringsrapporten fra Seest-ulykken, kan vi se, at det netop er de ressourcer, TrekantBrand råder over i dag. Vi kan køre sådan en indsats i to timer, mens vi kapacitetsopbygger på et givent skadested, siger Jarl Vagn Hansen.
Katastrofen i Seest var også medvirkende årsag til, at politi, brandvæsen og sundhedssektor har fået det tværgående radiosystem SINE, der er sikret og digitalt, og som kan skaleres ned og op i forhold til et skadesteds størrelse og omfang.
-Indsatsen i Seest blev kørt på et analogt radionet med en skadestedsradio, der havde fem kanaler. Vi kørte det hele på kanal tre, men når der er 400 mennesker i gang, er det næsten uoverskueligt at kommunikere med hinanden, påpeger Jarl Vagn Hansen om de radiomæssige udfordringer, man oplevede i Seest.
Beredskabsdirektøren mener også, at politireformen og beredskabsreformen, som siden Seest er blevet gennemført, betyder, at vi er bedre stillet, hvis en ulykke af samme omfang skulle ske igen. Ikke mindst fordi der nu er langt bedre muligheder for at koordinere en indsats.
-Jeg er helt overbevist om, at vi er bedre stillet i dag, fordi vi har en anden struktur og opbygning, som betyder, at vi kan koordinere i en helt anden skala – både i den inde og ydre ledelse af en hændelse.
Læs her, hvordan brandfolk fra Kolding, Vamdrup, Tyrstrup og Fredericia oplevede dagen.
Artiklen er skrevet af Maria Søgaard, Journalist hos TrekantBrand og bragt af Danske Beredskaber efter aftale med TrekantBrand.
