I løbet af de næste 50 til 100 år forudsiger DMI, at vi i Danmark vil få mere regn, mildere vintre, varmere somre, højere vandstand og mere vind.
Med andre ord vil klimaforandringerne først og fremmest medføre mere ekstremt vejr, der kan forårsage store ødelæggelser. Ikke bare de steder, hvor man ved, at risikoen er stor – men også i områder, hvor man aldrig før har oplevet konsekvenser af klimaforandringerne.
Det siger loven
På offentlige arealer er det kommunen, der har ansvaret for at sikre, at kloaknettet kan klare de mængder vand, som måtte komme, også ved et skybrud. Alle kommuner har fastsat et såkaldt serviceniveau, som viser, hvor meget regn forsyningsselskabet skal håndtere. Der er dog ingen kommuner, der lover at sikre borgerne mod de mest ekstreme skybrud.
På privat grund er det den enkelte lodsejer, der har ansvaret for at sikre bygninger og ejendele mod ekstremt vejr. Så hvis du som borger vil undgå vand i kælderen, skal du selv tage affære.
Kilde: www.klimatilpasning.dk
Det fortæller adjunkt Nina Baron fra Professionshøjskolen Metropol, der forsker i risikoforståelser og oversvømmelsessikring i private hjem.
”Det er generelt relevant for boligejere og borgere at forholde sig til, om deres lokalområde kunne være oversvømmelsestruet, også selvom de aldrig selv har oplevet oversvømmelser i området.”
Større fokus på klima
I Centraleuropa har man de senere år oplevet både hyppigere og voldsommere konsekvenser af klimaforandringerne. Samme billede tegner sig herhjemme, hvor man blandt andet i 2011 havde et voldsomt skybrud i København og i 2013 oplevede massive ødelæggelser under stormen Bodil.
I Danmark får både kommuner og beredskaber stadigt større fokus på klimaforandringerne og de udfordringer, de giver. Men myndighederne kan ikke løse problemet alene, understreger Nina Baron.
”Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at sikre hele Danmark. For det første er det ikke muligt at lave diger rundt langs alle vores kyster. For det andet oplever vi indimellem, at vejret er så ekstremt, at beredskabet kun kan reducere problemet – ikke forhindre det. Det er i de situationer, at borgernes egne handlinger bliver vigtige.”
Borgere ønsker klare rammer
Der er flere fordele i at involvere borgerne i opgaven med at tilpasse by og land til fremtidens klimaudfordringer, fortæller Nina Baron. En af fordelene er, at borgerne ofte kender lokalområdet rigtig godt og dermed kan give mere præcise informationer om, hvor risikoområderne ligger. En anden fordel er, at borgerne kan bidrage med både tid og penge til at skabe gode løsninger.
Samtidig viser hendes forskning, at borgernes villighed til at involvere sig blandt andet afhænger af, om ansvarsfordelingen mellem borger og myndighed er klart defineret.
”Det, jeg har fundet ud af, er, at denne klarhed endnu ikke eksisterer. Eksempelvis udarbejdes den nye klimatilpasningsplan for København med at kunne acceptere 10 centimeter vand på terræn ved det, der nu bliver defineret som en 100-års hændelse. Det vil i praksis sige, at borgerne i København forventes at sikre deres bygninger, så de i fremtiden kan modstå, at der flyder op til 10 centimeter vand rundt på gaderne foran deres huse. Det er viden, som kun en meget begrænset del af københavnerne har og endnu færre har forholdt sig til,” siger Nina Baron.
Forskellige perspektiver på samme problem
I sin ph.d.-afhandling har Nina Baron blandt andet fulgt et stort LAR-projekt i en andelsforening i København. LAR står for ’lokal anvendelse af regnvand’ og handler om at skabe lokale løsninger, som på bedste vis kan hjælpe til at lede regnvandet væk. De mere kendte løsninger er grønne tage, regnvandsbede og faskiner.
Det konkrete LAR-projekt i København blev aldrig ført ud i livet. I sin undersøgelse af årsagerne til, at projektet mislykkedes, fandt Nina Baron frem til, at borgere og myndigheder har meget forskellige perspektiver på, hvilke problemer klimaforandringerne vil skabe, og hvordan de problemer løses bedst.
”Beboerne i andelsforeningen havde oplevet, at kommunen og forsyningsselvskabet ikke kunne magte opgaven, når det virkelig regnede. De ville derfor gerne være med til at løse problemet. Deres perspektiv på de kommende klimaforandringer var, at de ikke kun vil betyde mere og kraftigere regn, men også længere perioder med tørke. De mente derfor, at de bedste bidrag, de kunne komme med, var at installere LAR-løsninger til både at dræne regnvandet væk samt til at opsamle regnvand til brug for toiletter og vaskeri,” siger hun.
Set fra kommunens og forsyningsselskabets perspektiv var det dog andre ting, der havde førsteprioritet. Her mente man, at det vigtigste var at kunne lede vandet væk og ud i havnen på en hurtig og effektiv måde. Det vil sige, at de bedste løsninger ville være en kombination af løsninger på offentlige veje og pladser, der transporterede og – i mindre grad – nedsivede de store mængder regnvand ved skybrud.
”Dette eksempel viser, hvor vigtigt det er, at der er klarhed over, hvilket problem der skal løses, og i hvor høj grad borgerne kan bidrage til at løse det. Hvis problemet ses som både mere regn og tørke, er flere LAR-projekter en god løsning. Det betyder, at jo flere borgere og boligejere der kan inddrages, jo bedre. Hvis problemet derimod hovedsageligt defineres som skybrud, løses det bedst ved at lede regnvand væk, og hertil bruges offentlige arealer. Med dette perspektiv har boligejerne derfor ingen eller en meget begrænset rolle at spille,” siger Nina Baron.
Flere gode projekter
Som borger afhænger ens reelle muligheder for at involvere sig i klimatilpasningen naturligvis af, hvilken bolig man har, og hvor man bor. Men nogen af de mest brugte løsninger er at sikre sin kælder mod oversvømmelse ved hjælp af højvandslukker, installere LAR-løsninger, minimere områder med asfalt og fliser eller samarbejde med naboer om at bygge diger.
I Danmark er der flere eksempler på projekter, hvor det er lykkedes at lave gode klimatilpasningsløsninger i samarbejde mellem borgere og myndigheder: