Næstformand: Politikerne får det beredskab, de betaler for

Med strukturændringer i det samlede beredskab, ny struktur i Beredskabsstyrelsen og en revision af det nationale risikobillede er der etableret en ny fortælling om det danske beredskab, som tirsdag aften blev fremlagt i Ingeniørernes Hus.

Er det danske beredskab klar til fremtiden? Matcher Danske Beredskaber de udfordringer som terror og voldsomt uvejr, vi står overfor i fremtiden? Spørgsmålene var mange blandt det nysgerrige publikum.

Næstformand for Danske Beredskaber, Lars Robetjé, der til daglig er beredskabsdirektør i Østsjællands Beredskab, chefen fra ledelsessekretariatet i Beredskabsstyrelsen, Jeppe Søndergaard Pedersen, og Bjarne Kjems, tidligere skolechef på Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse, biddrog alle tre med oplæg i Ingeniørernes Hus.

Ifølge næstformand for Danske Beredskaber, Lars Robetjé, er der flere dimensioner, der gør sig gældende, når de danske beredskaber skal løse opgaver under katastrofer.

”Når vi lægger budgetter, kigger vi på, hvilke hændelser der er hyppige, og hvilke der er sjældne. Det hyppige er dagligdagshændelser som eksempelvis trafikuheld, og der er vi robuste og måske endda mere robuste end nogensinde, fordi vi er i stand til at koordinere tingene på tværs af beredskaberne. Ser vi derimod på de store hændelser, hvor der er behov for forberedelse og analysekapacitet, har vi ikke helt den samme robusthed. På det udførende led har vi ikke ret mange ændringer, men det forberedende plan og analytiske niveau er sparet væk,” siger han.

Behov for realistiske forventninger
Forventningerne til beredskaberne er mange, og derfor mener Lars Robetjé, at det er vigtigt at gøre sig tanker om, hvilke forventninger der er realistiske at opfylde med den nuværende økonomiske ramme.

”Jeg tror, at man er nødt til at have en realistisk forventning om det, man gerne vil have, og det, man vil betale. Hvis der er noget, man gerne vil have, må der kigges på, hvad der er muligt at få indfriet. Man køber jo heller ikke en bil uden at have gjort sig nogle overvejelser om, hvad den må koste, inden den købes.  Og når du så står derude og har fundet den, du gerne vil have, så tager du nogle aktive valg – skal der være fartpilot i den? Skal der være varme i sæderne og så videre. Det er i princippet det samme, jeg godt kunne tænke mig for beredskabet,” siger han.

Under foredraget i Ingeniørernes Hus var der stor interesse for, hvordan beredskaberne vil håndtere de fremtidige udfordringer, når trusselsniveauet og vandstandsstigningerne ændrer sig de kommende år. ”Er der rimeligt?”, ”er det forsvarligt?” var et par af udsagnene fra publikummet i lokalet.

Også chefen fra ledelsessekretariatet i Beredskabsstyrelsen, Jeppe Søndergaard Pedersen, holdt oplæg i Ingeniørernes Hus. Han mener, at Danmark har et omkostningseffektivt beredskab.

”Der bruges ikke særlig mange penge på Danske Beredskaber set i forhold til andre lande, men vi får rigtig meget beredskab for de penge. Beredskab er noget, man altid kan bruge mere af, men spørgsmålet er, om man skal have det. Der er jo også mange andre prioriteter i samfundet,” siger han.

Ifølge Jeppe Søndergaard Pedersen har det været en usikker periode for Beredskabsstyrelsen, men han mener, at Beredskabsstyrelsen nu, overordnet set, er faldet på plads med en struktur, som ikke ændres foreløbigt.

”Der bliver ikke rykket markant ved strukturen på, hvordan dansk beredskab er organiseret, i den nærmeste årrække. Politikerne har nu haft rigtig god lejlighed til at komme i dybden og grave ned og sige: ”Kunne vi tænke os at det skulle organiseres det på en anden måde?” Det var der nogle der kunne, det var der andre, der ikke kunne. Nu er der truffet nogle beslutninger, som jeg tror, at vi, som en del af vores implementeringsfase, skal få mest muligt ud af, med de remedier vi har til rådighed i den kommende årrække,” fortæller han.

Den rette kurs
De kommunale beredskaber er blevet sammenlagt og effektiviseret. På den statslige side er der gennemført kraftige nedskæringer og indskrænkninger fulgt op af en omorganisering af Beredskabsstyrelsens organisation.

”At vi er blevet færre enheder betyder tættere samarbejde, hvilket er godt. Det er blevet nemmere at spare med hinanden og hjælpe hinanden på kryds og tværs. Udfordringerne ligger i, at alle gør tingene på hver sin måde. Jeg kommer fra Østsjællands Beredskab, hvor otte kommuner er blevet lagt sammen, og det viste sig, at tingene blev gjort på otte vidt forskellige måder. Alt skulle startes fra bunden lige fra IT, medarbejdere, banker, medlemskaber og så videre. Kulturen skal ændres fra mange forskellige til én. Derfor har vi været nødt til at bygge alt op fra bunden for at få et fællesskab og en ensartethed,” siger Lars Robetjé.

I sit oplæg fremlagde Lars Robetjé 18 ønsker, som det danske beredskab gerne vil have indfriet i fremtiden. Taktisk planlægning, prævacciner til udvalgt mandskab og efteruddannelse til ledere er nogle af de konkrete ønsker, han nævner, der skal til for at sikre, at det kommunale beredskab kan levere den altafgørende førsteindsats i tilfælde af et terrorangreb herhjemme.

Læs mere om de 18 ønsker her.

Fremtidens udfordringer

I alt skal det samlede beredskab spare 300 millioner kroner i 2016 og frem. I statens beredskab skal der spares 125 millioner kroner, og i kommunerne skal der spares 175 millioner kroner. Heraf skal 75 millioner gå til bloktilskudsreduktion og 100 millioner gå til andre kommunale formål.

Bjarne Kjems, tidligere skolechef på Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse, biddrog også med et oplæg i Ingeniørernes Hus. Bjarne Kjems mener ikke, at det danske beredskab kan matche udfordringerne i fremtiden og finder de mange besparelser inden for det danske beredskab dybt kritisabelt.

”Politikerne har aldrig behandlet beredskabet så dårligt, som de gør nu. Der er flere opgaver end nogensinde før. Det er meget svært at løse alle opgaver med de mange nedskæringer. Danmarks brandvæsen er billigt målt pr. indbygger – det gøres faktisk ligeså billigt som i Rumænien, men vi gør det langt bedre. Når man sparer så mange penge, så får man et svagere beredskab,” siger Bjarne Kjems.

Ifølge Bjarne Kjems har de kortsigtede politiske aftaler om beredskabet, som kun bliver forlænget et år ad gangen, en negativ effekt på beredskaberne. Ifølge ham mangler der dialog mellem det statslige og kommunale beredskab, og ingen tager initiativet.

”I gamle dage var der fireårige aftaler, hvor man vidste, hvad man skulle i de fire år. Både statslige og kommunale organisationer skal arbejde med struktur og fremtid, men i realiteten aner de jo ikke, hvad den samlede sum af arbejdsopgaver er, og hvad de skal udføre i fremtiden. Det er fuldstændig urimeligt, at man stiller begge systemer i den situation,” siger han.