Søndag blev det nye forsvarsforlig præsenteret, men selvom der var flere ressourcer til det statslige beredskab, så er de kommunale beredskaber blevet overset. Det ærgrer formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen:
”Jeg er da glad på vores kollegaers vegne i det statslige beredskab, at de bliver styrket. Men hvad nytter det, når dem, der har den primære indsats ikke styrkes?”
De kommunale beredskaber står nemlig for en meget stor del af de primære udrykninger i Danmark. Derfor skaber prioriteringen undren i Kommunernes Landsforening (KL), hvor udvalgsformand på teknik- og miljøudvalget, Jørn Pedersen, til kl.dk forklarer:
”I KL er vi ærgerlige over, at forligspartierne ikke har afsat penge til de kommunale beredskaber i forsvarsforliget. Vi savner blik for, hvor stor en rolle de kommunale beredskaber spiller i den nationale sikkerhed”.
Et samlet styrket beredskab
Jarl Vagn Hansen fra Danske Beredskaber havde håbet på en samlet styrkelse af beredskaberne. Ikke mindst set i lyset af, at redningsberedskabet i forvejen er presset af det nuværende trusselsbillede.
”I de senere år har vi set, hvordan trusselsbilledet har ændret sig i Danmark og rundt om i verden. Samtidig kommer der flere og flere store klimarelaterede hændelser. Der er derfor et stort behov for, at beredskaberne kan klare større indsatser, og det sætter os på en svær opgave. Af den grund havde vi håbet på en samlet styrkelse af det nationale beredskab – ikke alene det statslige beredskab.”
Komplementerende materiel
Forsvarsforliget er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet. Aftalen betyder, at det statslige beredskab får cirka 125 ekstra værnepligtige, mens der samtidig tilføres 25 millioner kroner til indkøb af nyt materiel.
Materiel, som Danske Beredskaber meget gerne vil have indflydelse på:
”Det materiel, der skal indkøbes til det statslige beredskab, skal meget gerne komplementere det kommunale beredskabs materiel. Hvis vi i de kommunale beredskaber ikke bliver inddraget i beslutningen om, hvordan de statslige beredskaber kan hjælpe os, så bliver det pludselig meget silo-orienteret – og det styrker ikke det samlede beredskab,” forklarer Jarl Vagn Hansen.
Værnepligtige i de kommunale beredskaber?
De kommunale beredskaber er dog ikke helt skrevet ud af forsvarsforliget. I aftalen står beskrevet, at der i 2019 skal laves en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af de kommunale beredskaber. Derudover skal der laves en analyse, om det statslige beredskabs kan understøtte de kommunale beredskaber i forbindelse med værnepligten.
Selvom der ikke er flere ressourcer til det kommunale beredskab, glæder Jarl Vagn Hansen sig dog over, at man vil undersøge mulighederne for, at værnepligtige kan understøtte de kommunale beredskaber:
”Det er helt oplagt at inddrage værnepligtige i de kommunale beredskaber, da de her vil kunne være et vigtigt supplement for beredskaberne. Dermed kan man blandt andet frigøre fastansatte i en afgrænset periode, der kan sikre dem mulighed for vigtig efteruddannelse. Man kan også håbe på, at de værnepligtige får smag for brandmandslivet, så de efterfølgende vil fortsætte i beredskaberne. For så vinder samfundet for alvor, da det vil være med til at kunne sikre et endnu stærkere beredskab.”
