Hver nat testes sirenevarslingssystemet uden lyd. Men én gang om året skal systemet også testes med lyd. Siden 1994 er det sket på den første onsdag i maj, der også kaldes for Store Hyledag.
Sirenevarslingssystemet kan umiddelbart virke både omstændeligt og utidssvarende, men sirenerne har en vigtig funktion. Det fortæller formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, der til daglig er beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen.
”Sirenevarslingssystemet er et godt værktøj for beredskabet, fordi vi på en hurtig og meget effektiv måde kan signalere, at der er fare på færde, og at der tages hånd om situationen. Langt de fleste borgere ved, hvordan de skal reagere, når de hører sirenerne, fordi systemet netop testes en gang om året og derfor bliver en tilbagevendende begivenhed, der minder os om betydningen af sirenerne.”
Holdepunkt for borgerne
Det er dog ikke alene beredskabet, der har gavn af, at man fortsat har et sirenevarslingssystem til at advare borgerne, mener Jarl Vagn Hansen. I en tid med fake news og mange informationer på mindst lige så mange kommunikationsplatforme er sirenevarslingssystemet et vigtigt holdepunkt for befolkningen.
”Det er det statslige beredskab, Beredskabsstyrelsen, der vedligeholder og kontrollerer sirenevarslingssystemet i Danmark. Det betyder, at befolkningen altid kan stole på betydningen af sirenernes hyl, fordi der ikke er tvivl om, at sirenevarslingen udsendes fra myndighederne,” siger han.
Sirenerne bruges typisk i tilfælde af voldsom røgudvikling fra en brand eller ved udslip af farlige stoffer. I Danmark er der opsat i alt 1.078 sirener i byområder med flere end 1.000 indbyggere, og sirenerne kan høres af cirka 80 procent af befolkningen.
I områder uden for sirenernes rækkevidde kan politiet varsle med mobile sirener. Også hørehæmmede, døve og døvblinde bliver varslet samtidigt med de øvrige borgere, da SMS-varslingssystemet også testes på Store Hyledag.
I september sidste år hylede sirenerne over Vejen i Sydjylland i forbindelse med brand i en industrilakeringsvirksomhed. Branden udviklede røg, der var sundhedsskadelig ved indånding.
”Vi bruger ikke sirenerne ofte, men lige netop i sådan en situation, som vi havde i Vejen, er sirenevarsling virkelig effektivt, fordi vi fortæller, at der er fare på færde, og at folk skal gå inden døre. Det er langt hurtigere for os at advare på denne måde end at skulle rundt og stemme dørklokker i de berørte områder,” siger Jarl Vagn Hansen.
Ring ikke 1-1-2 eller 1-1-4
Når sirenerne hyler, betyder det, at man skal gå indenfor og lukke døre og vinduer. Herefter bør man afvente yderligere information hos DR og TV 2. Har man andre mennesker omkring sig, så hold øje med, om de ved, hvordan de skal forholde sig.
Der er nemlig særligt én ting, man ikke skal gøre – hverken på Store Hyledag, eller når sirenerne lyder for alvor:
”Det er vigtigt, at man ikke ringer til 1-1-2 eller 1-1-4, da det kan blokere for livsvigtige opkald. Man bør kun ringe til de to numre, når man har akut brug for brandvæsen, ambulance eller politi,” siger Jarl Vagn Hansen.
Når varslingssystemet afprøves, vil det ske over tre omgange. Først klokken 12.00 og 12:04, hvor varslingssignalet lyder fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder. Varslingssignalet består af en tone, som stiger hurtigt og falder langsomt.
Klokken 12:08 starter afvarslingssignalet, som betyder, at faren er drevet over. Afvarslingssignalet består af én lang, ensartet tone, som varer 45 sekunder.