Transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen, præsenterede mandag et pilotprojekt, hvor Vejdirektoratet, Fyns Politi og Rigspolitiet i samarbejde med relevante parter og myndigheder skal afprøve forskellige initiativer, der skal være med til at skabe færre forsinkelser ved trafikuheld på den fynske motorvej.
Pilotprojektet kommer på baggrund af, at der de senere år er registreret en stigning i antal akutte hændelser, hvilket eksempelvis er uheld på motorvejen.
Forslaget hilses velkomment af Danske Beredskaber, der gennem længere tid har forsøgt at sætte fokus på problemet, der er en stor omkostning for danskerne.
”Når uheldet er ude, er det ikke bare til store gene for dem, der bliver fanget i og bag trafikulykken, men det er også en stor samfundsøkonomisk belastning. Derfor er det rigtig godt, at der kommer noget fokus på et emne, der berører så manges hverdag,” fortæller Bjarne Nigaard, sekretariatschef hos Danske Beredskaber der dog hellere havde set, at der var kommet en mere permanent løsning.
”Hvis der virkelig skal gøres en forskel på området, er det tvingende nødvendigt, at der findes en permanent løsning. Det mener vi kunne være ved en ændring i beredskabsloven, så beredskabet får lov til at hjælpe med den umiddelbare del af oprydningen, der hurtigst muligt skal skabe plads til at trafikken igen kan afvikles”, forklarer han.
En ny mellemfase
Som beredskabsloven er nu, har beredskabet en rolle i akutfasen, og skal derefter stoppe arbejdet. Det betyder, at så snart situationen ikke længere befinder sig i akutfasen, vil redningsberedskabets rolle være overstået og dermed overdrages ansvaret for skadestedet til en anden relevant myndighed. Dermed kan oprydningsprocessen hurtigt trække i langdrag, når en ny myndighed skal overtage processen.
Derfor opfordrer Danske Beredskaber til, at arbejdsgangene ændres, så et uheld opdeles i tre faser i stedet for to som der er i dag.
Helt konkret er Danske Beredskabers forslag, at der skal indføres en kort mellemfase mellem akut- og oprydningsfasen, der skal sørge for genåbning af trafikken. En fase, som beredskabet vil kunne varetage, og som ikke skal bestå af egentlig oprydningsarbejde, men som nærmere består i at skubbe køretøjerne ud i nødsporet, fortæller Bjarne Nigaard:
”Hvis vi spejder mod vores naboer i Sverige og Tyskland, kan vi se, at beredskaberne er med til at rydde vejbanen, så vejen bliver farbar. Med stor succes. En sådan rolle vil beredskabet i Danmark også kunne varetage, og det vil være til glæde for alle borgere, der kan komme hurtigere frem i trafikken.”
Danske Beredskaber søger dialogen
En sådan ændring af beredskabsloven er noget, der skal igennem Folketinget. Af den grund er Danske Beredskaber også klar til at tage dialogen med de relevante parter og myndigheder, der måtte have interesse herom.
Allerede nu har Vejdirektoratet givet positive tilkendegivelser om at afprøve Danske Beredskabers idéforslag. Dette kunne eksempelvis være efter svensk model, hvor Vejdirektoratet, som vejmyndighed, videregiver myndigheden til det kommunale beredskab.
”Hvis vi kan hjælpe borgerne, så står vi klar. Men det kræver, at vi får en hjemmel til at kunne gøre det lovligt, og at der sker en tilførsel af materiel, så vi kan løse opgaven på effektiv vis,” fortæller Bjarne Nigaard og afslutter:
”Men ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle give god mening, at vi i beredskabet udfører en opgave, der vil være til gavn for den enkelte borger, der sidder fast i trafikken.”
