Der er sket meget med de kommunale beredskaber, siden de blev sammenlagt til nye og større enheder ved årsskiftet. Det mærker især risikorådgiverne rundt i kommunerne, der er vant til at samarbejde med de lokale beredskaber.
Og selv om samarbejdet stadig er intakt, er der opstået en ny situation, efter beredskaberne er blevet §60-selskaber, fortæller bestyrelsesmedlem i Danske Beredskaber, Flemming Nygaard-Jørgensen.
Han er inviteret til at holde oplæg om netop dette emne på Danske Risikorådgiveres erfamøde for kommunerne i Region Sjælland den 26. maj 2016.
”Der har været tradition for et bredt samarbejde mellem kommunale risikorådgivere og beredskaberne – men nu, hvor mange beredskaber er skilt ud af kommunerne, så melder der sig jo naturligt en række spørgsmål om, hvordan samarbejdet skal fungere fremover,” siger han.
Store kommunale forskelle
De kommunale risikorådgivere har traditionelt set ansvaret for sikkerheden i kommunen. Det betyder, at deres arbejdsopgaver typisk findes inden for tyveri- og værdisikring, forsikring, arbejdsmiljø og beredskabsplanlægning. Men der er store forskelle fra kommune til kommune.
Det samme er tilfældet, når det handler om samarbejdet mellem risikorådgiverne og beredskaberne – for der er stort set lige så mange samarbejdsaftaler og måder at gøre tingene på, som der er kommuner i landet.
For kommunerne i Midt- og Sydsjællands dækningsområde, hvor Flemming Nygaard-Jørgensen er beredskabsdirektør, har samarbejdet ikke ændret sig i større grad siden sammenlægningen. Alligevel har beredskabet fået en ny rolle.
”Nu er vi blevet et §60-selskab. Det betyder, at vi er blevet en ekstern samarbejdspartner og dermed ikke helt har den samme myndighedstilgang til tingene internt i de enkelte kommuner, som vi havde før. Men vi kan fortsat samarbejde om kurser i førstehjælp eller brandslukning, vagtcentral og overvågning af tyverianlæg, som vi har gjort tidligere,” siger Flemming Nygaard-Jørgensen.
Holder fast i kerneopgaver
Som følge af sammenlægningen af beredskaberne er fokus på kerneopgaverne blevet endnu større i de enkelte enheder. Det gælder også hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, hvor beredskabskommissionen har besluttet, at beredskabet ikke skal varetage opgaver, som ligger meget uden for de definerede kerneopgaver.
Det betyder, at der vil være fremtidige opgaver, som Midt- og Sydsjællands Brand & Redning vælger ikke at byde på.
”Umiddelbart er der ikke lagt op til politisk, at vi skal udvide vores opgavesæt, hvis det er noget, der ligger langt fra vores kerneopgaver. Det kunne eksempelvis være autohjælp, som er en opgave, vi ikke har ledig kapacitet til. Hvis vi skal bygge en organisation op for alene at kunne varetage sådan en opgave, så er jeg ikke sikker på, at man politisk synes, vi skal det. Og derfor bliver det ikke en opgave, vi byder på,” siger Flemming Nygaard-Jørgensen.
Beredskabets dobbeltrolle
En af de ting, som Danske Risikorådgivere blandt andet har ønsket at få en afklaring på under oplægget, er beredskabernes potentielle dobbeltrolle som både leverandør og tilsynsmyndighed.
Og det ønske forstår Flemming Nygaard-Jørgensen godt. Samtidig understreger han, at det er et område, hvor man fra beredskabernes side allerede er meget opmærksom.
”Der, hvor man kan forestille sig en konfliktsituation, er, at det rigtig mange steder er beredskabet, der kontrollerer brandslukningsudstyr på skoler og institutioner – og samtidig er mange af de samme bygninger også omfattet af myndighedskrav om brandsyn. I den situation er det naturligvis vigtigt, at det ikke er samme person, som udfører de to opgaver. Vi skal holde tingene adskilt,” siger han og fortsætter:
”Med de størrelser, enhederne har nu, kan det give rigtig god mening, at opgaverne ligger i forskellige afdelinger. Dem, der går ud og laver den tekniske kontrol af slukkerne, er forankret i en operativ afdeling, og dem, der går brandsyn, er forankret i en myndighedsafdeling. I sidste ende er det samme beredskab, der løser opgaverne, det ved jeg godt, men jeg føler mig overbevist om, at det er noget, vi kan håndtere.”
