Lørdag d. 22. september var alle de frivillige, der havde været udsendt og arbejdet med udsendelsen til Sverige i sommers, inviteret til en stor sammenkomst hos Beredskabsstyrelsen i Hedehusene.

Her var der taler fra blandt andet beredskabsdirektør i Østsjællands Beredskab og næstformand i Danske Beredskaber, Lars Robétjé. Talen kan fdu finde herunder.

Danske Beredskaber sender en stor tak til alle de frivillige, der har været udsendt eller på anden vis været en del af udsendelsen til Sverige.

Lars Robétjés tale:

Man fristes lidt til at sige, så er vi her igen.

Men denne gang er vi samlet for at markere indsatsen i Sverige, som på mange måder har vist, hvad vi som et samlet beredskab er i stand til at levere: hjælp til dem som har behov – i en tid, hvor de fleste holder ferie og hvor vores eget land er udfordret med omfattende naturbrande.

Nogle af jer har siddet skjult bag mailadresser, nogle har pakket kasser og sikret at udstyr og materiel er klart, og andre har taget rejsen mod de svenske skove.

At denne indsats har været noget særligt, er der vist ingen af jer som er i tvivl om.

Men at denne indsats har haft betydning for vores svenske kollegaer og ikke mindst for det samlede danske beredskab, er måske ikke alle bekendt.

Jeg har været sammen med nogle af vores svenske kollegaer, og nogle af jer hørte måske også Anna på Danske Beredskabers årsmøde. Det er vist helt tydeligt, at vores svenske kollegaer var under et enormt pres. Men det er også helt tydeligt, at den støtte de fik fra mange forskellige lande og ikke mindst Danmark, er de dybt taknemmelige for.

Og at de overdrog ledelse og opgavevaretagelse til de danske enheder, bevidner i den grad, at de respekterer os for vores viden og kunnen, som jo kun skyldes jeres indsats.

Det er vist første gang, at Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber har arbejdet så tæt sammen, når det gælder udsendelse af danske beredskabsfolk, og det er vist første gang, vi har haft en indsats, som har varet så lang tid.

Derfor er det også på sin plads at stoppe lidt op og nyde det fantastiske samarbejde, som er gået på tværs af kommunale enheder og ikke mindst samarbejdet med Beredskabsstyrelsen.

Det kan godt være, at vi med vores nye viden og med situationen lidt på afstand, har en masse punkter vi kan gøre bedre, hvis situationen skulle opstå igen.

Men hovedlinjerne er der vist ingen, som er i tvivl om. Samarbejdet fungerede, og vi løste vores opgave med stor ros til følge.

Men når det så er sagt, så skal vi naturligvis lære af de mange opdagelser og erfaringer, vi har gjort os under denne her særlige indsats. Vi skal særligt hæfte os ved det, som fungerede godt og gøre det endnu bedre, og så skal vi se på de ting, som fungerede mindre godt og forsøge at undgå at gentage samme fejl.

Men vi skal også erkende, at vi ikke kommer til at løse alle problemer, men til tider acceptere løsninger som ikke er optimale.

Her tænker jeg specielt på, at vi brugte et socialt medie som Facebook, som formidlingskilde til vores udsendte folk, et medie som viste sig at være fantastisk til løsningen, men som måske ikke kan kategoriseres som et sikkert medie.

Men det løste behovet, og der findes for nuværende ikke et bedre alternativ.

Et andet punkt jeg vil slå ned på, er tidsperspektivet for aktivering af den enkelte frivillige. Vi vil igen komme i en situation, hvor de ydre forhold gør, vi ikke kan planlægge indsatsen bedre og at alarmeringen, udvælgelsen, transporten, indkvarteringen, forplejningen og jeg kunne blive ved, vil komme under pres.

Men vi har lært, at forberedelse, information og stram styring skaber den fornødne viden og sikkerhed for den enkelte.

Derfor skal der også lyde en særlig tak til Beredskabsstyrelsen for at være åben og dele dokumenter, som vi kunne formidle videre til vores folk, og der skal også lyde en særlig tak til vores LOLA-folk, som utrætteligt sikrede information mellem de enkelte frivillige – men også bagud i systemerne.

På samme måde vil jeg også sende min dybeste tak til de enheder, som har hjulpet – både med at finde frivillige i eget system, formidle informationerne til deres folk, men også at mange har hjulpet med logistik som busser, tøj og ikke mindst tilstedeværelse.

Sidst vil jeg rette en særlig tak til alle dem, som var af sted.

Hvis jeg siger nye venskaber, læring på tværs, samarbejde og kollegastøtte, så ved jeg godt, at det på ingen måde er udtømmende for de oplevelser, I har fået.

I har vist gennem handling, at vi står skulder ved skulder, og når alt kommer til alt, så er vi redningsfolk i hjertet, med et ønske om at gøre en forskel for andre, med konsekvens for os selv, vores familier og venner.

Det er derfor med den dybeste respekt, jeg står her i dag og takker jer alle for en indsats, som helt klart går over i historiebøgerne.

Som afslutning, vil jeg sige:

Vi skal passe godt på hinanden, vi skal spille hinanden stærke, og vi skal frem for alt fortsætte det gode samarbejde, som denne her indsats bevidner.

For sammen er vi stærke.

Tak for ordet og tak til jer alle. Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer, og jeg vil glæde mig til at samarbejde igen, hvis situationen skulle opstå.