Torsten Schack Pedersen deltager på Årsmødet i Danske Beredskaber

2. september 2024

Torsten Schack Pedersen, Danmarks nye minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, har takket ja til Danske Beredskabers invitation til at holde festtalen under Årsmødet i Danske Beredskaber, der finder sted på havnen i Aalborg den 10. og 11. september.

Selv om det er Danske Beredskaber der arrangerer Årsmødet, så er både Beredskabsstyrelsen, Falck, Beredskabsforbundet, Rigspolitiet og mange andre beredskabsaktører også en aktiv del af Årsmødet, både som udstillere, oplægsholdere og med mange deltagere.

Det er altså med andre ord det samlede danske redningsberedskab Torsten Schack Pedersen skal mødes med i Aalborg til det traditionsrige årsmøde, der har eksisteret siden 1954, og hos Danske Beredskaber ser sekretariatschef Bjarne Nigaard frem til ministerens besøg.

-Årsmødet er stedet, hvor alle aktører fra redningsberedskabet mødes, og det er derfor det helt rigtige sted for ministeren at kunne fortælle om sine prioriteringer og det fremtidige fokus i det nye ministeriums arbejde, siger Bjarne Nigaard.

Årsmødet i Danske Beredskaber er den største beredskabskonference på dansk jord og har gennem årtier været et stort trækplaster med over 1.000 særligt inviterede besøgende og omkring 70 messestande hvert år.

Årsmødets festmiddag, hvor ministeren har takket ja til at holde festtalen, afvikles tirsdag den 10. september 2024 fra kl. 18.30, i Kulturhuset Nordkraft i Aalborg.

 

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har efter udmeldingen omkring oprettelsen af Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab meldt afbud til Årsmødet i Danske Beredskaber 2024.

 

Der kan læses mere om Årsmødet her: https://aarsmoede.danskeberedskaber.dk/ og mere om World Firefighters Games, der finder sted i forbindelse med årsmødet her:  https://www.wfg2020.dk/

Relaterede nyheder

10. december sætter minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, omsider gang i forhandlingerne frem mod det beredskabsforlig, ministeren har bebudet, skal ligge klar før jul, men i Danske Beredskaber bliver ministerens prioriteringer mødt med skepsis og forundring. Klimaøvelser og klimasikring af en ikke defineret størrelse, og så en bunke udstyr som watertubes og […]

Det er det kommunale beredskab der står med ansvaret, og det er det kommunale beredskab der har behov for politisk og økonomisk opbakning i et beredskabsforlig. Bragt med tilladelse fra magasinet Teknik & Miljø, hvor artiklen findes i udgivelsen for december 2024. 100-års hændelser forekommer årligt og 20-årshændelser kommer næsten månedligt, og det presser beredskabet […]

Den 28. november afholdt den Lokale Beredskabsstab (LBS) i Nordsjællands Politikreds temadag omkring de opgaver, man rundt i kommunerne skal kunne håndtere i en verden i hastig forandring. Et hold af yderst kompetente eksperter fra DMI, Københavns Universitet og DTU Space kridtede den 28. november på DTU i Lyngby banen op omkring de vejr- og […]

Få nyhedsbrev i indbakken